Da du blev mor anden gang?

1, 2. To børn. Jeg må stadig grine lidt når jeg siger "min datter", fordi jeg stadig ikke helt har fattet at jeg har et barn på snart 2,5 år. Og nu har jeg så en lille spirrevip-tarzan i maven (m/k). Heldigvis gør kvalmen at jeg ikke rigtig kan tænke på så meget andet end mad lige pt, men alligevel kommer tankerne:

• Kommer jeg til at elske den anden lige så højt?
• Kommer der til at gå kærlighed fra Emmalia til den lille nye?
• Hvordan putter man to på en gang (når nu man er alene)?
• Hvordan er man forældre til to?

Jeg har fuld tillid til at alle svarene kommer, præcis ligesom de har gjort med Emmalia indtil nu. Jeg har altid fundet svaret, og bedst som jeg har regnet alting ud, så kommer forældreskabet og siger "haha" og så starter man lige forfra. Men det er egentlig en okay måde at blive ved med at være top-tunet på i forhold til morrollen. Man er hele tiden både lidt klog og lidt dum.Så hvordan var det for dig at blive mor anden gang? Hvad skete der med kærligheden? Hvordan mærkede du kærligheden til (nu) 2 børn?Jeg glæder mig vildt meget til at læse dit svar!