Jeg er ikke død endnu

Det er godt nok længe siden der har været så stille på bloggen så længe uden at jeg lige har "announced" det først. Men altså, alting har jo sine grunde. Også det her. Og så vil jeg lige pippe og sige hej, og fortælle at jeg lever endnu, lige nu overlever jeg bare mere end ret meget andet.Den invaliderende graviditetskvalme har ramt mig endnu engang. Selvom jeg godt kan huske at de 9 måneder jeg var gravid med Emma var hæslige, så havde jeg faktisk glemt hvor hæsligt det er at være lagt ned på grund af gravid-kvalme. Og inden du farer til tasterne for at belære mig om at graviditet ingenlunde er en sygdom, så "hold your horses", for det bliver faktisk en sygdom for nogen mennesker, og jeg er så åbenbart en af dem. Hvis man ikke har prøvet den her tilstand, så skal man altså lukke sin røv om at det "jo bare er kvalme". Det er det ikke.Sådan her er min dag lige pt:Jeg vågner ved at maven knurrer og samtidig er kvalmen allerede på sit højeste og jeg føler jeg skal kaste op. Hvis jeg rejser mig bliver det værre, hvis jeg bliver liggende er jeg bange for jeg slet ikke kommer op den dag overhovedet (godt jeg har et barn der ligesom skal tages ansvar for, man finder kræfter man ikke anede eksisterede). Så spiser jeg lidt sammen med Emmalia. Enten et stykke helt hvidt brød med smør eller lidt af en banan. Så prøver jeg at holde maden i mig, men det lykkes meget sjældent, og så må jeg ud og kaste op. Og så kaster jeg op så meget at jeg til sidst også tisser i bukserne fordi kroppen ikke har kræfter til at holde på noget længere.Så skal Emmalia i vuggeren, og det føles som om det tager et år at aflevere. Især når der så lige er lidt kaos i vuggeren og jeg er nødt til at vente derovre i en halv time før jeg føler det er trygt for hende at vi siger farvel. Så græder jeg hele vejen hjem fordi klokken kun er 9 og jeg allerede er ved at falde om at træthed. Jeg er sulten, min krop ryster, jeg er simpelthen så udmattet og træt og det eneste jeg kan tænke på er hvad jeg kan få ned, som kan blive nede lidt.Så ser jeg lidt film. Så er jeg lidt på facebook. Læser mest, skriver ikke så meget, for jeg kan ikke overskue det. Jeg arbejder lidt (jeg skal jo ligesom tjene penge), og så spiser jeg lidt over middag. ALT mad smager skævt. Lidt af pap. Mine smagsløg er helt smagsforvirrede og ingenting smager af det det plejer. Alt har en sær bismag. Forleden aften spiste jeg nogle guldkarameller, men allerede efter 2 stk var jeg nødt til at fjerne pakken, for de smagte af parfume eller creme eller sådan noget.Jeg bliver forpustet af at gå ud i køkkenet og af at snakke i telefon, og jeg kan slet ikke overskue at gå ture, selvom jeg ELSKER at gå ture.Der er enkelte dage hvor jeg egentlig har det nogenlunde, og hvor jeg kan mobilisere noget power. "Tage mig sammen" kunne man vel kalde det. Prisen er bare høj, det er en eller to dage i sengen bagefter. Men det er sådan det er nødt til at være hvis jeg skal igennem de her 9 måneders graviditet uden at blive bims.Jeg er meget opmærksom på at få væske nok, så jeg ikke pludselig skal indlægges og væk fra Emmalia, det ville være en katastrofe, så jeg spiser alt hvad jeg kan og drikker og har næsten konstant isterninger indenfor rækkevidde.MEN FUCK DET ER NEDEREN! Der er bare intet at stille op mod den her tilstand, jeg har været der. Jeg prøver at beholde ja-hatten på og min gode humor, og det lykkes også det meste af tiden. Det er godt at have Emmalia, for så kommer jeg lidt ud. Det er rart at få besøg hjemme, så kan jeg grine og snakke og få lidt af resten af verden med ind i min stue. Og se nogle mennesker.Det er sikkert overstået lige om lidt (skal vi ikke være enige om det?), men lige nu er det simpelthen monsterhårdt. Jeg føler jeg vejer 300 kilo og er træt for ti, og jeg savner at spise en rigtig lækker ret mad som på helt normal vis optages af kroppen og bare indbyder til nydelse. Det er der altså ikke lige noget af for tiden.Så derfor har der været stille en uges tid. Jeg har lige læst noget om en kombination af B-vitamin der måske kan hjælpe, det skal jeg ned og have fat i. Jeg giver ikke op. Så det er mit næste mål.Send gerne film-anbefalinger, jeg har virkelig brug for at se nogle nye gode film. Gerne noget med nogle seje stærke kvinder der udretter noget awesome. Så kan jeg leve lidt igennem de film mens det her lige står på.Namasté!Nåja... og inden du pryder mit kommentarfelt med #1stworldproblems, ku' vi så blive enige om at alt er 1st world problems med mindre man skriver om 3. verdens lande? Åh, det kunne være totalt nice.