Hvad skal der egentlig ske med dine børn hvis du dør?

there-are-no-shortcuts-to-any-place-worth-goingJa halløjsa. Sikken et emne at bringe op her på en højhellig hverdagsaften. Men faktisk mener jeg det virkelig (jeg skriver ikke grav-) alvorligt. Det hele startede med en meget alvorlig snak jeg pludselig havde med min datters far forleden dag.Vi havde haft en god dag og inden vi sagde farvel faldt snakken på dette emne. Han bragte det op og fortalte at det faktisk var noget der fyldte meget hos ham. Hvis jeg nu døde fra Emma og ham. Jeg fortalte ham at min familie selvfølgelig ville træde til og hjælpe ham. Min familie er Emmas familie, er hans familie. Og jeg blev både overrasket over hvor meget det fyldte hos ham og hvor lidt det egentlig fyldte hos mig.Men efterfølgende har jeg tænkt på at sætte mig ned sammen med mine forældre og min datters far og lige få snakket om hvad der rent praktisk skal ske hvis jeg skulle forlade verden før tid. Det ved man jo faktisk aldrig. Og for Emmas fremtids skyld synes jeg det er enormt vigtigt at have taget den snak, så alle ved hvad der skal ske i en tid der bliver rigtig svær at komme igennem. Lige præcis der er der ikke brug for usikkerhed og utryghed omkring fremtiden, der fylder sorgen det meste, og det skal den også.Jeg tænker at de fleste par måske har haft den snak, også hvis børnene er døbt og der er gudfar og gudmor. Men hvis nu man lever hver for sig, eller som min datters far og jeg, aldrig har været et par, så tænker jeg det er endnu mere vigtigt at forholde sig til sådan et scenarie, så man ved hvad der skal ske.Har i snakket om det hjemme hos jer? Og hvordan var det at få snakket om? Har du gode råd til at tage sådan en snak, som du kan give videre til bloggens læsere? Så smid dem gerne i kommentarfeltet <3 

Previous
Previous

SLUK DIY: Her er en genial idé til mere nærvær og mindre skærmtid i dit hjem. Mød nærværskassen

Next
Next

Er du også bange for hot yoga? Så læs alt om mit første møde her! (hilsen en overlever)