Den fedeste juicekur dagbog dag 2

den fedeste juicekur frejamay november24 timer på Den fedeste juicekur ! Så lang tid har jeg nu været i gang. 1 ud af 7 dage er gennemført. Og det er lidt sjovt at skrive, for nu lyder det som om det bare er noget der skal gennemføres, det er det bare overhovedet ikke. Jeg nyder virkelig denne process ind i mig selv. Alle "drugs" er skåret fra. Ingen sukker, ingen chokolade, ingen små-snacks hist og her og ingen vane-spisning. Kun mættende sund juice. Dt interessante er jo at se hvad der så kommer op til overfladen i løbet af denne uge.Hvad skete der i går?I går skete der det at jeg glemte min kl. 15 protein-drik. Det resulterede i at jeg pludselig var møg-sulten, og det undrede mig, for jeg har aldrig været sulten på juicekur før. Jeg dykkede ned i noget trobleshooting, og fandt hurtig ud af at jeg havde glemt proteinen. Jeg fik rettet op og så var sulten væk. I dag laver jeg ikke samme fejl igen. Så kan det være jeg laver nogle andre i stedet for, og så kan vi lave en high-five over hvor klog jeg bliver af alle de fuck-us, how cool is that?Det der også skete i går, var at jeg kl 21:45 var dødtræt. Det sker normalt aldrig. Min krop er vant til at være så dopet af sukker og mad (åbenbart), at jeg ikke kan mærke hvornår min krop egentlig har fået nok. Så klokken 22:30 lå jeg i min seng (normalt sker det med facebook i hånden og klokken er på den forkerte side af midnat), og faldt i søvn med det samme. Jeg kunne mærke trætheden skylle ind over mig og mine øjenlåg blev blytunge og jeg gik ud som et lys.I morges vågnede jeg udhvilet og med uro i kroppen, uro over opgaver der fylder og tæer på min energi. Så jeg omrokerede dagen og nu har jeg ro igen. Det er med at få fjernet alt det der støjer.NÅJA! I går aftes, efter Emma var puttet, tog jeg alt mit tøj af, satte Justin Bieber på repeat og tømte alle mine køkkenskabe. ALLE. Også skufferne. Så smed jeg alt det ud som irriterer mig, fylder eller ikke bliver brugt. Som f.eks den hjerteformede bageform som er vildt irriterende at bage ting i. Ud med den. Eller de der 30 gafler jeg har fået, men som ikke passer til noget som helst. Ud med dem. Jeg datotjekkede alle madvarer og alt krydderi, og alt står pænt og lækkert, og der er kun de mest nødvendige ting tilbage. Det føles simpelthen så godt. Nu har jeg indrettet køkkenet så det er en juicebar, så det er nemt og enkelt at komme til de der 4 gange dagligt jeg skal drikke juice.Lige nu sidder jeg og er simpelthen så mæt efter alt det jeg skulle drikke i morges, så nu skal jeg en tur ud på cyklen til et møde, og så skal jeg hen og købe et billigt ur til soveværelset. Jeg VIL ikke have telefon/skærme med derind, men fordi jeg gerne vil vide hvad klokken er, så ender telefonen altid inde i soveværelset alligevel. Pånær i går. Så for at imødekomme det egentlige behov, så køber jeg et ud i dag. Bum. Problem løst. Tænk at det har taget mig 3 år at fange... 19238765_10154410520226503_1819305426_oJeg har været bekymret for i dag, fordi min erfaring siger mig at dag 2 er temmelig hård. Men indtil videre går det rigtig godt. Jeg synes det er nemt, jeg er mæt, og jeg ser virkelig alle mine dårlige mad-vaner bøjet i neon. I går skulle jeg til Nivå og hente Emma (hun havde bedsteforældredag), jeg sætter mig ud i bilen og får øje på Emmas pakke tudekiks (det hedder de altså). Helt pr. automatik rækker jeg ud efter en, fanger mig selv i det og tænker "næh hov, den skal du jo slet ikke spise"... og så tænker jeg "næh, det er sørme da osse rigtigt, det skal jeg ikke" og så kører jeg.Så, kære du, selvom dag 1 ikke gik helt perfekt, og jeg mærkede sult og jeg fuckede noget af det op (trods forberedelse), så nåede jeg altså i mål og klarede det og lever endnu. Jeg savner ikke mad, jeg svaner ikke at tygge, men mine hænder har opdaget at der ikke er skåle med alt muligt man kan æde. Stadig ikke savn, blot registrering - so far.Jeg glæder mig til at dele mere af rejsen, og husk at du må stille alle de spørgsmål du orker :) Hvis du vil endnu mere med på rejsen, så sender jeg dagligt facebook-live video dagbog. Dem kan du se herHav en awesome dag <3PS... nåede du ikke at læse dag 0 + 1? Så kan du læse her, og her finder du links til bog, blender og de olier og tilskud du skal bruge <3

Previous
Previous

Den fedeste juicekur dagbog dag 3

Next
Next

Den fedeste juicekur Dag 0+1 - forberedelse og en god begyndelse