Hvornår har du sidst givet eller modtaget hverdagsflinkhed?

Forleden dag var jeg i Rema, fordi det er det eneste sted jeg køber bleer til Emma. Klokken var mange, jeg havde Emma på armen (iført pyjamas så hun var klar til at putte når vi kom hjem), og jeg fandt bleer og de andre småting vi skulle have og gik til kassen. Foran mig stod en meget høj mand. Han kastede et blik på mig, der stod der med Emma, og straks hoppede han til side, smilende, og sagde "ej du skal da foran, selvom de stadig er små, så kan de altså godt være ret tunge at bære rundt på". I gamle dage havde jeg sagt "nej nej, det gør ikke noget", men nu hvor jeg er i lære i forhold til at tage imod hjælp, så øver jeg mig i at sige ja.Vi stod og sludrede lidt i køen og jeg kom hurtigt igennem. Jeg blev simpelthen så glad for hans venlighed, at jeg havde boble-fest i maven hele vejen hjem i bilen, og snakkede med Emma om den søde mand i Rema.Det gør en forskel. Det gør en forskel at vi tilbyder vores hjælp til dem der har brug for det. Og dem der ikke har. Det der med at glæde hinanden i hverdagen og være hverdags-flink, det savner jeg bare rigtig meget, og hver gang jeg opdager det, eller selv er hverdagsflink, så rører det mig i hjertet, og jeg bliver glad. Derfor skal vi snart have gang i et lille projekt om lige netop det. Mere om det senere :)Hvornår har du sidst givet eller modtaget hverdagsflinkhed?