Her er et bud på hvad der kan ske når vi stopper med at skælde forældre ud
Hvis man leder efter sandheden blandt kommentarsporene til mediernes forældre-bashing, så er den ganske enkel: roden til alt ondt starter hos forældrene i dag. Nutidens forældre er komplet uduelige, hader deres børn, opdrager ikke, sætter ikke grænser og sætter sig selv 100% før deres eget afkom. Og så er der ikke mere at sige til den sag. Tak for økologisk kaffe.Mine ører har (bogstaveligt talt) gjort sig selv døve efter en uges shitstorm og skydeskive for netop den slags fordomme, fra tusindvis af danskere som aldrig har mødt mig, aldrig har gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i hvem jeg er og hvad jeg står for, eller gidet at læse et indlæg eller to på min blog. De læser bare "blogger mor", og pr. automatik er jeg en uduelig curlingmor der ikke vaccinerer mit barn og ikke kan sætte grænser. Så hurtige konklusioner kan de ikke engang diske op med inde på Se og Hør. Jeg synes det er vildt ærgerligt at debatten og tonen er så ondskabsfuld, især fordi jeg virkelig ikke tror på den har sin berettigelse, og fordi jeg tror at billedet bliver voldsomt forplumret af den enesporede retning og skolegårds-pegen fingren af nutidens forældre.Faktisk tror jeg at
- nutidens forældre bekymrer sig endnu mere om deres børn end nogensinde før
- nutidens forældre involverer sig mere i børns udvikling end nogensinde før
- nutidens forældre stiller højere krav til systemet omkring børn end nogensinde før
- nutidens forældre skal deale med endnu mere information og viden og "ekspertholdninger" end nogensinde før (jeg lavede lige en test i sidste uge, og på 2 dage var der 7 forskellige eksperter der alle havde råd til hvordan forældre kan gøre det endnu bedre hvis de bare gør de her 7 forskellige ting indenfor 7 forskellige retninger)
- vi glemmer at nuancere forældre, ligesom vi gør når vi snakker om kontanthjælpsmodtagere og flygtninge.
Personligt kender jeg ikke nogen curlingforældre der ikke sætter grænser eller prioriterer sig selv over deres unger. Og jeg kender en del forældre. De der uduelige forældre, de findes helt sikkert et sted derude, men jeg har bare ikke haft fornøjelsen af at møde dem endnu. Til gengæld kender jeg virkelig mange forældre der kæmper for at holde fast i sig selv i et system der prøver at gøre deres unger syge/forkerte/for høje/for lave/skal have medicin og diagnoser for de mindste pigmentfejl, for lidt og for meget. Inklusiv mit eget barn, hvor dagplejen mente at der var alt muligt galt med Emma. Indtil psykologundersøgelsen med en kickass psykolog der kiggede på Emma (lavede en grundig undersøgelse) og sagde "det der barn er der bare overhovedet ikke noget galt med!"Vores børn er stressede! Ja det tror da fanden, når de skal leve op til alle mulige tests hele tiden, og ikke får lov til at være børn længere? JEG er allerede stresset over når Emma skal i folkeskolen, for jeg ved at hun er et kreativt stykke menneske som ikke passer ind i den der lillebitte kasse med det store store skilt hvorpå der står "NORMAL".
FUCK jeg synes forældre gør det godt. De har en umulig opgave bestående i at få deres raske og sunde børn igennem et system der bliver mere og mere sygt. Og så skal forældrene oven i købet skældes huden fuld af med-forældre og eksperter, og tåbelige facebook-trolde, som tænker at alle problemer løser sig hvis bare vi skælder forældrene lidt mere ud. Hvis vi nu antog at alle børns problemer stammer fra forældrene, er det så ikke en underlig logik at vi hjælper de der "uduelige forældre" ved at slå dem endnu mere i hovedet? Al indlæring stopper når vi skælder ud, kan vi ikke komme videre nu?
Den verden hvor jeg kommer fra, der bygger man mennesker op ved at give dem succesoplevelser. Tænk hvis vi begyndte at rose forældrene? Tænk hvis vi begyndte at tage udgangspunkt i alt det mor og far gør godt? Jeg starter:- Jeg oplever i dag at rigtig mange forældre tager børns sundhed rigtig alvorligt, både når det kommer til kost, til vacciner, til motion og til søvn. Det kan godt være man er uenig de valg forældre træffer når de eksempelvis fravælger vacciner, men er det ikke lidt let købt at det så virker at udskamme forældrene? Eller at man kalder dem sindssyge? Hvad nu hvis vi i stedet kiggede på hvad der udløser denne skepsis overfor vacciner? Måske er det netop kærligheden til vores samfunds børn og til fremtiden der udløser frygt og skepsis for at putte kemikalier ind i barnets krop? Hvad nu hvis vi startede debatten med udgangspunkt i fælles kærlighed for børnene, og snakkede derudfra? I stedet for en snak der bliver "Os mod dem", som ingen vinder og alle taber?
- Jeg oplever at forældre bliver usikre og tvivler på sig selv, fordi der er uendeligt meget viden tilgængeligt, og især mange eksperter der (flere gange) dagligt udtaler hvad der nu er bedst for børn i alle mulige retninger. Nøj altså. Som forældre kan du hverken nå at have et fuldtidsarbejde eller overhovedet tage dig af dit barn, hvis du skal nå at følge og leve op til alle de eksperter, der allesammen mener at have den hellige gral til dit barn hjemme i din stue. Respekt for alle de forældre der formår at lytte til deres egen sunde fornuft, følge med i det de nu engang orker, og dagligt gør det absolut bedste de overhovedet kan.
- Nu er jeg selv enlig mor, og jeg oplever kæmpe støtte fra mit netværk, også selvom jeg måske er mere ressourcestærk end gennemsnittet. Jeg oplever forældre der rækker ud, jeg oplever forældre der hjælper hinanden på kryds og tværs af relationer og netværk på de sociale medier. Jeg oplever engagerede forældre på mine sociale medier, som stiller supergode spørgsmål, og som bare gerne vil gøre det bedste de kan, med de ressourcer de har, for deres børn. Det er da fantastisk at vi har så engagerede forældre i Danmark, det kan man da bygge videre på?
Så kære forældre, her er et lille helle. Vi kan kalde hellet for Helle. Her er Helle, hun er pædagog, hun passer på dig mens hele Danmark skyder med skarpt. Jeg håber du ved at din indsats, dine søvnløse nætter, dine dage på arbejde hvor du har ondt i maven over at have afleveret et skrigende barn i vuggestuen, og nu sidder du her og prøver at nå dine deadlines, alle de gange du har taget dybe indåndinger fordi gerne vil have et helt barn ud på den anden side, men du havde lige lyst til at kyle ungen ud af vinduet, men du gjorde det ikke, for det gør vi ikke, vi trækker vejret og vi tager dybe indåndinger og tæller til ti....trillioner, jeg håber du ved at din indsats er super værdsat. Hold kæft hvor gør du det godt, du gør dig så umage og du elsker dine unger, det er der ingen tvivl om. Uanset om du er på kontanthjælp eller bor i Sønderborg i en stor villa eller på en husbåd eller på Christiania eller på Standvejen eller lidt uden for Esbjerg. Hver eneste dag står du op og sørger for rammer og retning, tryghed og kærlighed og mad på bordet og værdier og sjov og gøren sit bedste, som svinger fra dag til dag. Præcis ligesom alle andre mennesker, der bare har glemt det.Tak for dig!