Den havde man ikke set komme: Emma skal med mor og far til Ungarn på søndag
Søndag morgen rejser Emma til Ungarn sammen med mor og far. Når man tænker på hvilken udvikling vi har været igennem, så er det i sig selv meget stort, men efter vi har skrottet foreningen far, har skiftet statsforvaltningen ud med en parterapeut og krig ud med tillids-gen-opbyggende samarbejde, så kan ting pludselig lade sig gøre igen.Fordi det nu ikke længere handler om rettigheder, men bare om Emma og vores alle tres liv, både det der er fælles og det der er hver for sig, så er det meget lettere at få ønsker til at gå i opfyldelse i den her alternative familiekonstellation. Så da far forsigtigt sagde at han, langt ude i fremtiden, havde et ønske om at Emma kunne komme med til Ungarn og se sin farfar, så sagde jeg at det ville jeg gerne gå med til. Og så sagde jeg at jeg egentlig gerne ville have Emma til numerolog. Det ville han også gerne være med til. For bare et år siden havde det aldrig kunnet lade sig gøre.Så på søndag rejser vi væk i en lille uge. Vildt nok.Det er ikke uden hårdt arbejde at vi er kommet hertil, og selv efter beslutningen om at tage afsted, den blev taget, så trak jeg i håndbremsen og sagde "ikke alligevel, jeg er ked af det men jeg kan simpelthen ikke". Selvom vores samarbejde går godt, selvom min hjerne ønsker at alt er fint igen og helst vil glemme alt det der er sket, så har jeg bare en krop der er skadet og som tager noget længere tid om at hele. Og det har jeg sagt til ham, og det har han forståelse for. Og fordi jeg totalt bliver mødt i det, i min frygt, i min angst, i den frygt jeg havde for at han kunne finde på at beholde Emma dernede eller flygte med hende dernede, så fylder frygten pludselig ikke så meget længere, og nu havde vi møde med vores parterapeut i sidste uge hvor følgende skete:Jeg havde lavet en 15 sider lang powerpoint-præsentation, som jeg havde printet ud og havde taget med. Jeg havde skrevet ALLE bekymringer ned og alle mine ønsker for hvad der, for mit vedkommende skulle til for at have ro i maven under turen:
- Snakke om gamle oplevelser der kunne opstå igen og hvad vi hver især gør for ikke at gentage det mønster.
- Have et neutralt kodeord med, så hvis en af os pludselig får pres over et eller andet, så skal vi blot sige dette neutrale ord, og så ved den anden at den er gal, og at der er noget vi, med respekt, skal tage hånd om: læs om vores flamingo-alarm her.
- Have en totalt skemalagt rejseplan med sovetider, alenetid, hvornår fællesdagen starter og slutter, sådan så jeg ved hjemmefra hvornår vi skal hvad og hvorhenne. Så kan vi altid afvige hvis det regner en dag eller vi ikke lige gider i zoo.
- Italesættelse af al min frygt, også den jeg selv synes er åndssvag
- Klare retningslinjer for at han f.eks ikke pludselig vil sove sammen med Emma. Emma sover inde hos mig, punktum, vi er på tur, vi har 3 blokke af samvær hver dag som far fylder ud med aktiviteter, og morgen/middag/aftenrutiner er mit ansvar, og det er hans ansvar at vi er tilbage på hotellet på de angivne tidspunkter.
- Og lidt mere