Når Svend Sved tager til fashion-event på Tycho Brahes day

Og Svend Sved, det er så mig. Hvis du er en af dem der har fulgt lidt med på Facebook i dag, så sidder du sikkert også tilbage og tænker "hvor er den blå skjorte henne?" og fjerene? Det lover jeg at vende tilbage til lige om lidt. Først min start på morgenen i dag, her er et billede af en lortemorgen (min, kopieret fra FB i dag):

Emsen er kamp-snottet og lige i dag vil hun kun bæres.Jeg skal til fancy-smancy-pressen-kommer-hygge-event som jeg har glædet mig pissemeget til.

Jeg tager balkjole på og sneakers.Emsen snotter den så meget til at det ikke kan reddes.Skift tøj.Forsøge at krølle hår.Emsen synes ledning til glattejern er lidt ligesom en lian man kan svinge sig i.Jeg dropper det og kommer afsted med halvt Hollywood krøller, halvt morenhår (ikke det henkastede lækre, det andet)Jeg smækker noget make-up på og mit hjerte hamrer, for nu har jeg travlt og jeg skal nå og aflevere Emsen hos barnepigen.Jeg kan ikke finde mine sko.Jeg opdager at mit ene øjenbryn har make-up klatter i. Jeg tænker "husk nu at rette op på det inden du går.Jeg finder hurtigt nyt sæt tøj. Og fjer! Fjer må være godt til at skjule stress og vildt opspærrede øjne.Emsen er underholdt af postmand per.Phew.Jeg kampsveder.Hvor er nøglen? Jeg børster tænder mens jeg roder i alt for at finde nøglen.Nøglen hænger på sin plads. Hvem fanden har hængt den der!?Afsted med os, Emsens næse væk fra min skjorte. Håret slasker allerede. En spyflue flyver ind i mit voks-garn OG BLIVER SIDDENDE for den kan kraftedme ikke komme ud. Jeg ryster kraftigt på hovedet og basker febrilsk til håret. Fluen slipper ud.Vi når lige akkurat toget.Nu vil Emsen op og der er kun et stop tilbage til barnepigen. Jeg siger nej. Emsen skriger. Nu er jeg damen i fjer med det skrigende barn. Som kampsveder. Og fik jeg sagt at jeg endte i en lyseblå skjorte? Hvordan tror du det ser ud?Vi stiger af toget.Det er nu jeg opdager at jeg har glemt at rette min make-up. Og glemt min powerbank til min telefon der er på 20% strøm as we speak. Jeg burde slet ikke skrive det her.Emsen ville bestemt ikke over til barnepige. Hun skreg. Jeg græd bag mine solbriller på vejen ud.Og så er der sporarbejde i dag.

Og her troede jeg så at min Tycho Brahe dag stoppede. Men det var universet og jeg ikke helt enige om, åbenbart.Jeg nåede mit event, 8 minutter forsinket, til trods for at rejseplanen sagde 20 minutter forsinket. Jeg elsker når jeg snyder rejseplanen og ankommer hurtigere end den havde spået. In your FACE rejseplan!Ind med mig, op på 3. sal. Presse-væg, få taget et billede, når lige at sige noget med "lort på ærmet" til fotograferne. Pressen var der, jeg var der, bloggerne var der, alle var der og alle så godt ud. Jeg svedte og svedte, og efter en brunch og lidt netværks-snak, skulle smykkerne præsenteres. Alle stod stille. Jeg stod stille. Og jeg kampsvedte. Jeg kunne slet ikke få luft. Jeg havde sådan en stram-ind-body på under skjorten, og jeg kunne langsomt mærke hvordan svedperler samlede sig mellem skuldrene og løb langsomt ned ad ryggen... hele vejen ned mellem balderne. Og en til. Og en til. Og jeg forsøgte at stå helt stille og prøvede desperat at mærke om det var gået igennem den blå skjorte. Jeg kiggede ned på min højre arm, og selv dér svedte jeg og den blå skjorte blev langsomt mere mørk. Jeg svedte i ansigtet. I det hele taget følte jeg mig som en stor mudder-elefant i et rum fyld med stilletter og bølget youtube-hår og perfekte negle.Da talerne havde talt færdig løb jeg ud på det nærmeste toilet og flåede mit tøj af. Jeg skulle have noget luft. Og så stod jeg der på badeværelset med sorte jeans nede om lårene, en skjorte i tasken, fjer i tasken og en body der bare skulle af NU!Til mit store held (tænk at jeg alligevel kan finde held på en dag som i dag), fandt jeg, i bunden af min taske, en træningsbluse, som godt kunne gå for at være fashionabel sort på den sporty-måde (perfekt til jeans), smed den på, smed resten i tasken, duppede ansigtet tørt og gik ud og svingede med hofterne.NU var jeg klar til at tale med dem allesammen. Så det gjorde jeg, og havde en fest den sidste time af eventet!Så hvad skete der med den blå skjorte? Den ligger i min vasketøjskurv og skammer sig, gør den! Sammen med bodyen. Og fjerene ligger i bunden af tasken. Til næste gang Svend Sved tager afsted. Så kan jeg tage fjer på. Og nåja, så jeg forlod festen uden trusser, men med en krop der kunne ånde igen. Hej hej.What a weird day!Jeg glæder mig helt vildt til at fortælle om selve eventet, og det gør jeg i morgen, for nu skal jeg have en iskold øl og se en krimi! Jeg hentede Emsen hos min barnepige, krammede hende og krammede hende og vi har haft en fantastisk dejlig dag og aften, lavet lækker mad og har kastet med broccolimos og kylling i hele køkkenet. Hun er lige faldet i søvn og jeg har ligget og kigget på hende og jeg tror hun har tilgivet mig for den kaotiske morgen.I morgen er atter en dag, og jeg glæder mig virkelig meget til at dele min oplevelse med eventet. Stay tuned og sov dejligt!