Nu skal der dælme ske noget! Normalt er jeg ret glad for min røv. Vi har været sådan lidt on and off, min numse og jeg, men en dag mødte jeg en der hedder Pia inde hos Magasins Personal Shopping, og hun lærte mig at elske min røv, fremhæve den og behandle den godt.Nu har min krop været igennem noget af et cirkus med kvalme og graviditet og fødsel og stress og og og, så da jeg forleden nærstuderede numsen i spejlet, fik jeg et chok. Min røv er blevet gammel! Uanset hvor fyldig den har været, så har den aldrig haft en rynke. Det har den så næsten nu. En lille en. Derfor har jeg sat alle midler i brug, for nu skal den røv strammes op igen! Nu har jeg gjort følgende:
- Downloadet "from couch to 5k" appen (gratis), og jeg har gennemført de første 2 dage
- Jeg har lagt mine kostvaner om og skruer 80% ned for sukker og mange procent op for grøntsager og proteiner. Jeg ville ønske jeg kunne kickstarte med en lækker juice-kur, men så længe jeg ammer går den ikke. Jeg fortsætter dog med min faste grønne eller orange hjemmejuicede juice hver morgen (Emsen elsker dem, også selvom der er spinat og ingefær i)
- Jeg er i gang med at smide alt overflødigt ud af mit hjem. Jeg er sådan en Selleri-kusse der tror på at alting hænger sammen, og hvis det hele roder i hjemmet eller det er svært at finde plads til ting, så har det nok en sammenhæng med rodet inde i hovedet, overvægt eller lignende. Så jeg sætter ind på alle planer.
