Tak for respons, mod og ærlighed til mit ammeindlæg

Faktisk var jeg sikker på jeg ville blive lynchet. Men det blev jeg heldigvis ikke. Slet ikke faktisk. Til gengæld fik jeg en masse dejlige kommentarer fra jer skønne mænd og kvinder, da jeg skrev mit ammeindlæg (læs her) i fredags. Det glæder mig at rigtig mange har det på samme måde som mig med amning, det må betyde at der er håb forude. Men vi er stadig nødt til at holde fast i fokus på amning og naturlighed, derfor deler jeg lige mit amme-billede fra i dag.Noget af det bedste jeg ved, det er når Emsen ligger i mine arme, som på billedet, og falder i søvn. Der breder sig en varme, en tryghed og en fyldt-op-hed af den reneste kærlighed hver gang hun ligger der, og der er bare kun hende og mig i hele universet. Det er ubeskrivelig dejligt.Jeg kommer aldrig til at være en af dem der siger "livet begyndte først sådan rigtigt da jeg fik børn", for jeg har levet et fantastisk liv inden jeg blev mor. Nu er det bare livet vol. 2, og jeg er simpelthen så glad og taknemmelig for at jeg har fået lov til at opleve motherhood. Det er så vigtigt (for mig), og jeg elsker det hver eneste dag, også selvom jeg engang i mellem kunne kyle ungen ud ad vinduet. Alle mødre har det sådan af og til, i hvert fald alle de ærlige mødre jeg har mødt. Men kærligheden vinder altid.Selvom jeg egentlig har et par timers voksen-tid tilbage her på denne søndag aften, så savner jeg Emsen, så nu vil jeg lukke ned for denne uge og putte mig ind til min lille ninjarullepølse og holde om hende og falde i søvn til hendes vejrtrækning. Om lidt er tiden forbi hvor hun vil sove sammen med mig i sengen, og hun skal have kørekort og sin første lejlighed. Det kan godt være folk siger tiden pludselig går uendelig hurtig når man får børn, men det er rigtigt, shit hvor går den hurtigt. Emsen bliver et år om lidt? Det var jo nærmest i går jeg sad med mine 8 testere der alle havde to streger.Nyd din aften, om lidt er den forbi. Kys fra Deps!