Mens du er det ordentlige menneske brænder jeg lige en masse broer, yes?

Den eneste start jeg kan finde på til dette indlæg er "MAAAAAHHHHSIBENYAAARHHHLAGADIIIIISTIIIABARRHHHHHH KENYEAAAAAA" (du ved, starten på løvernes konge). Jeg har simpelthen så lidt fornuftigt at sige i de her dage, at det nok ville være bedst for alle bare at lade Disney tage over.Hvad var det nu? Nåja, brændte broer. Ja. Så jeg brænder broer i øjeblikket. Og ja, jeg har også lært af mine forældre (og i skolen og i dameblade og i flinkeskolen) at det skal man ikke. Man skal afslutte alting på en pæn måde. Men ved du hvad? Nogen gange i livet, så skal man vælge sine kampe med omhu, andre gange skal man binde fine sløjfer som afslutning på noget, og så er der gange hvor man vælter rundt og kommer til at smække en masse døre op i hovedet på folk, og det er cirka der jeg befinder mig i øjeblikket. Mand hvor har jeg mange konflikter omkring mig lige pt. Og jeg orker dem ikke, så jeg bliver helt Clueless (filmen) på folk og laver "talk to my hand, 'cause the face aint listenening".Nej, jeg siger bestemt ikke at det er det rigtige at gøre, men det er så det jeg kan lige nu. Især når jeg føler mig trådt gevaldigt over tæerne på en ret så ufin måde, så er det nemmest (og hurtigst) bare at klappe døren i og sige pænt nej tak til det der, det må du selv ligge og rode med.Og ved du hvad det bedste er?Det føles FANTASTISK! Nej, hvor må jeg ikke skrive det, men jeg er så forbandet træt af pæne Lis, så hvis der en dag kommer en hadegruppe på Facebook, så er den sgu nok meget velfortjent.Hold nu kæft hvor har jeg spildt meget krudt på at vride mig, på at være flink og rummelig, på at være forstående og diplomatisk, når jeg har ladet folk vade ind over mine grænser. Det svarer lidt til at få et los i røven og så gå hen og sige "ej tusind tak, det er godt nok dejligt du lige kunne finde tid til det" bagefter. Det gode ved at være et sted i livet hvor det hele er kaotisk, er at overskuddet til at tage både overansvar og score højeste karakter i flinkeskolen, det er pist væk, og der er kun fuckoffness tilbage. Just. Fuck. Off. Og jeg skal love for jeg for sat nogle punktummer for tiden, og det føles virkelig godt.Selvom det er hårdt at være "in between" lige nu, hvor vi har sagt farvel til Hellerup, og hvor der stadig er lidt over en måned til vi rykker til Lyngby, så er der så mange ting der pludselig bliver meget tydelige. Som f.eks relationer, ting man spilder tid på, ting der ikke skal flytte med videre, nye ting der skal ind (både de metaforiske og fysiske).Der er altid en sorg forbundet med at sige farvel til noget, også selvom det "gamle" var skidt, så har det jo haft en betydning i ens liv. Men det må bare aldrig være argumentet for at vi fortsætter med at slæbe rundt på gamle ting, og når vi står og skal rykke videre i livet, så er det et godt tidspunkt at (blive tvunget til) at forholde sig lidt til... ja, det hele. Nytåret virker aldrig rigtig for mig, det er aldrig rigtig en "ny start", det er bare et år der er gået. Men nye forhold, nyt hjem, nyt job, nyt barn, nyt venskab, død, tab, uheld, sceneskifte osv er altsammen en form for eftertænksomhed og oprydningsgaver om man vil. Og det vil jeg gerne. Så mens du er sådan et pænt og ordentligt menneske, der gør det der med afslutninger rigtigt, så er jeg ude og brænde aftaler af og klappe nogle døre lidt hårdt op i hovedet på folk.Slam!Jeg tænkte bare lige du skulle vide det.Vi kan allesammen blive enige om hvad "det perfekte" er, men meget få af os kan i virkeligheden efterleve det vi tror er muligt, om ikke for os selv, så i hvert fald for nogle andre.Men udover det går det godt i dag, hvordan har du det med sløjfer og døre i ansigtet?