Hold kæft hvor har jeg googlet meget i mine (i dag) 7 måneder som mor (og som gravid)! De første tre måneder googlede jeg mest ting om babyers overlevelse, nok mest fordi jeg var bange for at der pludselig skulle ske Emsen et eller andet jeg slet ikke var forberedt på. Mest fordi jeg tænkte at alle andre mødre jo har læst 10 bøger om børn og børneopdragelse, og fordi, hippie-mor som jeg åbenbert er, tænkte at min mavefornemmelse nok var tilstrækkeligt.En af de ting jeg googlede da jeg var gravid var: hvordan skider babyer inde i maven?Her er et par ting jeg har googlet:
- Hvordan ved man om barnet er varm/kold nok (Emsen er født i Juni, og det var varmt)
- Vuggedød (jeg har nok læst de første 50 artikler om vuggedød og samsovning)
- Afførring skifter farve hvornår (selvom jeg havde fået det der farvekort med fra sygehuset)
- Kolik, kolik, kolik, hvordan ved man om ens baby har kolik?, har mit barn kolik?, Hvor længe græder en baby på 1 måned normalt?, Hvor længe græder en baby på 2 måneder normalt? osv.
- 1 million ting omkring amning (udover at jeg havde bogen "alt om amning" liggende ved siden af mig")
- Hvor tit skal baby skide?
- Skema til at holde øje med bæ - hvor ofte
- Download skema til baby bæ
- App tracking baby sleep poo
- Baby tårer hvornår?
- Baby klapvogn hvornår?
- Baby flyverdragt test
- Baby tænder hvornår
- Baby danser sjovt
For nogle uger siden googlede jeg noget med "tv skadeligt baby", fordi jeg havde ladet Emsen se et afsnit af Postmand Per. I virkeligheden ville jeg jo bare google mig frem til følelsen af at jeg stadig er en okay mor, fordi jeg har ladet mit barn se tv. Jeg kendte jo godt svaret. Trede jeg. For jeg blev faktisk overrasket. En eller andet "ekspert" udtalte at det slet ikke er så skadeligt endda at lade sig barn slappe af foran tv-et, at det også er en måde at koble fra på, ligesom når voksne gør det. Men det er ligemeget. For jeg ville kunne finde argumenter for for-og-imod ALT på google hvis jeg googlede længe nok. Det handler i bund og grund om at jeg skal stole på min mavefornemmelse, og så skal jeg vælge de valg jeg vælger. Stille mig bag mine beslutninger og, med ro i sjælen, sige "yes, det er rigtigt Emsen ser Postmand Per.Nogen gange ville jeg ønske at det at være forældre var lidt som dengang jeg var barn. Jeg ved sgu ikke om jeg synes at alt den viden vi synes vi har i dag, den har gjort noget som helst lettere. Det er som om at det bare er blevet lettere at have argumenter med i baghånden når vi blander os i hinandens kagetallerkner.Det her skriver jeg kun fordi jeg (og mine søskende) er for gamle til at nogen kan melde mine forældre til kommunen:Nogle af de bedste minder jeg havde som barn, var noget af al den ballade mine forældre lavede. Jeg glemmer aldrig den dag vi var i skoven allesammen, og mine forældre bandt en slæde bag bilen, og trak os (i meeeeeeeget lav fart) på slæde bag bilen. Det var fantastisk. Eller de gange vi fik lov til at ligge i bagagerummet på vej hjem fra farmor og farfar. Eller alle de gange vi har været ude og sejle (jeg kommer fra en sejlerfamilie), hvor vi har fået en redningsvest på, et reb rundt om maven, og så er vi blevet trukket efter båden.Emsen skal da lære at bruge sin sunde fornuft, men hun skal også lære at tage chancer her i livet. Med alt det regelrytteri og politiske korrekthed på et kvalmende niveau, så kommer hun til at møde modvind i livet, det kan jeg forudsige allerede nu. Men så er det jo bare min opgave at klæde hende på til det. Hun skal tænke selv og hun skal lære at have en stærk mavefornemmelse og lytte til hendes egen stemme her i livet. Mindre google, mere Emsen.Jeg har ingen morale. Jeg googler stadig, mest for at læse forskellige holdninger, og når jeg har læst dem, så ved jeg som regel hvad jeg egentlig selv synes, og så behøver jeg ikke spekulere mere over det.Hvad er det sjoveste/mest mærkelige du har googlet?