Er det ok at vise billeder af vores børn på nettet?

Er det ok at vise billeder af vores børn på nettet?

I en artikel på Berlingske advarer børnerådet forældre imod at lægge billeder af børn på nettet, fordi de risikerer at havne i hænderne på pædofile, som misbruger billederne på deres lukkede foraer.

Forleden blev jeg spurgt om jeg havde tænkt på om det var mit behov, eller min datters behov, at jeg deler billeder af hende på min blog/Instagram og på facebook. Derfor tager jeg emnet op i dag (nu hvor jeg alligevel ikke kan sove... oh motherhood).

Selvfølgelig er det ikke min datters behov. Man er ikke en måned gammel, og så har man et behov for at lægge selfies på sin mors facebook (og udtrykker det?), hold nu op. Det er klart mit eget behov. Jeg har en klar holdning til spørgsmålet: du kan ikke beskytte dit barn mod hele verden (og det skal du heller ikke). For det første er det fuldstændig individuelt hvad man som forældre vælger at gøre, jeg håber bare det er et bevidst valg man træffer. For det andet kan du fjerne nok så mange billeder fra nettet (eller undlade at lægge dem op), men du kan ikke fjerne afskyelige klamme tankegange og mænd fra strande, svømmehaller, strøget, det offentlige rum. De vil være der alligevel, og som der står i artiklen, så bliver der også hacket billeder fra private fotoalbum. Det er en kamp du aldrig vil vinde.

Jeg gider ikke leve i frygt. Derfor er det federe (for mig) at være i absolut kontrol med HVAD jeg deler omkring min datter. At nogen kan se noget som helst seksuelt i en lille baby, eller en pige på 7 eller en dreng på 8, det siger altså intet om børnene, men en hel del om de syge sind der kigger på børnene. Men derfor mener jeg netop at det ikke er børnene der skal censureres, det er simpelthen at lægge indsatsen og tyngden det helt forkerte sted. I stedet skulle man koncentrere sig om dem der rent faktisk har problemet - og det er ikke børnene. 

Min datter har nu engang valgt en mor der deler meget at livet med resten af verden, Især de svære ting, men også de vidunderlige ting. Jeg er pavestolt af mit lille mirakel, og så mange mennesker har været "med" under hele graviditeten osv. det føles helt naturligt at dele hende med resten af verden - men det er 100% mig der bestemmer hvordan og hvornår. Jeg er uhyre bevidst om alt hvad jeg deler, uanset om det er en statusopdatering, om det er et blogindlæg eller et billede på Instagram. Det har jeg altid været, mest fordi jeg var så frygtelig bange for nettet engang, og for at blive genkendt og for at dele noget om mig selv, så jeg har altid haft en stor bevidsthed med mig når jeg trykker "udgiv" eller "post" på noget som helst online. Også selvom det bare er sjov. 

Når det så er sagt. så har jeg nogle klare grænser for hvilke billeder jeg deler:

• Ingen nøgenhed (nogensinde! Jeg har selv to "halvnøgne"/sobre billeder af mig selv på nettet, og de ligger der kun fordi jeg har valgt det)
• Ingen "se hun har skidt hele vejen op og ned ad ryggen" billeder
  
• Ingen pinlige billeder hun ville blive ked af eller flov over, kun charme og lækkert hår

Jeg ville aldrig udstille hende, og jeg vil aldrig smide noget på nettet jeg på nogen måde tror hun ville blive ked af senere i livet. Aldrig. Det er mit job at passe på min datter, men det job indebærer ikke at lære hende at leve i frygt fordi der findes mennesker med syge sind derude. Der sidder sikkert også folk og bruger mine billeder til et eller andet klamt, og så længe jeg lever i lykkelig uvidenhed, så er det fint. Men jeg gider ikke kontrolleres af at der findes en lille gruppe mennesker der ikke kan styre sig derude. Jeg bliver f.eks heller ikke hjemme i min lejlighed 24/7 fordi nogen mennesker vælger at begå indbrud. Det er mit liv simpelthen alt for kort til.

Har du taget stilling? Og hvad har dine overvejelser været?