Jeg er vist bare.... lykkelig

Jeg er vist bare.... lykkelig

Kære Danmarks mest fantastiske læser!

Jeg er blevet mor.

Efter en virkelig lang og hård graviditet, et intenst og sårbart forløb med indlæggelse inden fødslen, en vild fødselsoplevelse og et endnu mere intenst, sårbart og skrøbeligt forløb med indlæggelse efter fødslen, er jeg og min vidunderlige datter, Emma Jo, endelig hjemme. Det er helt ubeskriveligt.

Jeg er i gang med, både for din og min skyld, at skrive hele min fødselsberetning ned. Der er sket så meget, at jeg føler der er gået et helt år... eller ti siden jeg blev indlagt for 14 dage siden. Der er mange reflektioner, opleveleser og læringer der skal sættes i sætninger, blogindlæg og system i mit hovede. Det gør jeg altid ved at skrive og dele. Jeg glæder mig sådan til at fortælle.

Det har været både nødvendigt og meget vigtigt for mig at være totalt offline under det her forløb. Jeg har fået så mange fantastiske facebook-beskeder, sms'er, mails, likes, kommentarer, og jeg kan ikke takke nok for al den støtte og opbakning jeg har fået, både under min graviditet, under min indlæggelse, fødslen og nu her bagefter. Og guys, jeg bliver ALDRIG træt af at høre hvor lækker I synes min datter er. Sådan er det vist at blive forældre :)

I dag er skrivedag. Emma Jo sover i sin lille rede (som jeg kommer til at fortælle mere om, for jeg er så skideglad for den), det regner udenfor. Der er vist noget med et overstået valg, og ellers lever jeg bare i min lille kærlighedbobbel, sammen med dette helt nye menneske, der kun er 6 dage gammel. Jeg føler vores sjæle har kendt hinanden længe. Det er en meget speciel følelse.

ÅH hvor er det vidunderligt at sidde ved tasterne igen! Det er så stor en del af mit liv at skrive, og hvor har jeg savnet det.

Min datter ligger her ved siden af og snorksover. Nu skal vi have morgenmad. Hav en virkelig dejlig weekend, der kommer snart en masse fra mig <3


Previous
Previous

Fødselsberetning: Fra hjemmefødsel til akut kejsersnit, en historie om en lykkelig og tryg fødselsoplevelse der slet ikke gik som planlagt.

Next
Next

Jeg skal være mor nu, jeg skal ikke være 149 over 97