5 gode råd til den gode tone når du debatterer
5 gode råd til den gode tone når du debatterer
En god debat er noget af det bedste der findes. Især når den holdes saglig og det er sagen og ikke personen der debatteres.
Jeg undrer mig tit over tonen i debatten, især fordi vi alligevel bruger en del tid på "den gode tone". Det skal vi også i et land hvor vi har ytringspligt (nej, det er ikke en fejl at der står pligt, for det virker mere som en pligt end som en frihed vi har adgang til). Her er et tilfælde jeg oplever på nyhedernes facebook-sider:
Ekstrabladet: "Topmodel hylder sine homoseksuelle forældre"
Debattør: Føj hvor klamt!
Debattør 2: FUCK DIG, du kan selv være klam!
Jamen så er den sag vel uddebbateret?
Hvis du tilnærmelsesvis har været inde på min facebook-profil eller følger med derinde (du er meget velkommen i hvert fald), så ved du også at jeg tager mange debatter op. Det gør jeg i øvrigt også her på bloggen. Det er der flere årsager til. Jeg vil gerne blive klogere. Jeg vil gerne udvide min egen horisont. Jeg vil gerne tale om nogle af de tabuer vi ikke taler om andre steder - og det vækker altid nogle følelser, fordi det er emner vi ikke er vant til at tale om på nettet, eller med fremmede. Jeg vil gerne dele min egen holdning, og her er en platform hvor jeg kan gøre det på en måde som jeg bryder mig om.
Tør du egentlig at blive provokeret?
En af de situationer jeg oplever igen og igen og igen, er når nogen af mine læsere bliver provokerede, skrider og smækker med døren. Det synes jeg er lidt mærkeligt. Og når jeg skriver "smækker med døren", så mener jeg at jeg lige får en sviner med på vejen:
"Jeg har ALTID syntes du var vildt inspirerende Anne, men det kommer fuldstændig bag på mig at du har denne her holdning til det her emne. Jeg havde virkelig ikke troet jeg skulle høre det fra dig. DET er bare for langt ude, FARVEL!"
Hmm, okay så. For mig er det her et klassisk eksempel på at være blevet smidt op på en piedestal, og så braget ned på et betongulv i vedkommendes øjne, så meget at hun/han selv er blevet helt forskrækket over det. For helt ærligt? Hvem i hele verden er du 100% enig med? Jeg er aldrig 100% enig med nogen. De fleste mennesker jeg kender er jeg måske 55% enig med. Eller 60 måske. Men da aldrig 100%.
Faktisk er størstedelen af de mennesker jeg er inspireret af samtidig mennesker der provokerer mig mest. Måske deler vi de samme grundværdier eller menneskesyn, men vi er langt fra enige i ret meget, og når jeg ved jeg bliver hidsig eller sur over noget vedkommende har skrevet, så ved jeg også at her er en udviklingsmulighed. Derfor går jeg oftest ind i debatten for at blive klogere på min egen holdning (og hvorfor jeg har den), og for at blive klogere på en holdning jeg slet ikke kan genkende. Og det er lige præcis der mit verdensbillede bliver megaudfordret, og det er skidesvært at holde fast i den gode debatstil når der er følelser med, men NØJ hvor er det fedt og tilfredsstillende at slutte en god diskussion af med et virtuelt håndtryk og et "tak for kamp".
Jeg ved også jeg provokerer mange, og det er lidt med vilje. Okay meget med vilje. For jeg vil gerne udfordre os allesammen (inkl mig selv) på den måde vi møder os selv, hinanden og verden på. Jeg kan selv godt lide at blive udfordret, også selvom jeg både bliver sur og hidsig. Jeg er bare uhyre bevidst om at når JEG bliver provokeret, så er der noget JEG (og ikke afsenderen) skal kigge på. Og der sker udviklingen. Det er f.eks ikke dyrekort-forældrenes skyld at jeg hidser mig op over dem. Det er mig selv der skal kigge lidt på hvad dælen det er der gør mig så arrig. Og så må jeg starte en debat eller selv ligge og rode lidt med det.
5 gode råd til den gode tone når du debatterer
Derfor har jeg skrevet mine egne debatregler ned, og du må meget gerne dele dem (du kan evt bare gemme billedet ved at højreklikke på det og trykke gem), jeg synes selv de er ret gode.
Jeg vil rigtig gerne høre dine egne debat-regler eller guidelines, hvilke rammer sætter du op for dig selv når du deltager i debatter?
