Beautyblogger and shit

Beautyblogger and shit
Altså, nu er jeg jo ikke beauty-blogger, og det at skrive dette indlæg er en kende uvant for mig, for jeg er rimelig mand'et når det kommer til skønhedspleje; jeg skal helst have 1 produkt der kan det hele. Mascara-shampoo-hårvoks i en. Ja tak!
Når det så er sagt, så er jeg helt ekstremt kræsen med produkter. Jeg ville ønske jeg kunne påstå at jeg går op i parabener og øko, men det gør jeg faktisk ikke så meget når det kommer til mit hår, her skal skidtet altså bare virke. Forfængelighed længe leve.
L'Oréal er et af de brands jeg arbejder sammen med, blandt andet på Københavns modeuge. Sidste år var jeg med Loreal rundt på modeugen, og Mette Thorsgaard (kickass stylist der laver megalækkert hår) brugte Wild stylers serien fra L'Oréal professionnel. Jeg fik nogle produkter med hjem, og jeg har ikke brugt andet siden. I dag modtog jeg en lækker pakke fra Sanne inde på L'Oréal med lidt lækkert til håret, og jeg anbefaler kun produkter her på siden, som jeg kan stå 100% inde for.
I min tid som skribent har jeg modtaget virkelig mange produkter, men denne serie er den absolut bedste jeg nogensinde har arbejdet med.
Vudden, wirker'ed så Anne?
Jeg føner mit hår med scruff me. Håret er vådt, jeg putter lidt scruff me i det våde hår, vender hovedet nedad, og så føner jeg så jeg får masser af volumen i håret. Og her er et lille trick jeg lærte engang. Du skal føne håret med varm luft først for at få håret tørt og fyldigt, men du skal altid slutte med at føne dit hår med kold luft, så "lukker" håret sig og holder på formen og volumen. Se mig, jeg kunne nærmest rådgive i det her!
Hvad jeg så bruger afhænger af hvad jeg skal. Voksen "Depolish" pruger jeg som regel hvis jeg har glattet mit hår, og gerne vil have lidt tekstur (I'm on a roll! Jeg kan SÅ mange seje frisør-ord efterhånden!) i så håret ikke ser alt for pænt og poleret ud. Jeg ER bare mere til et Ronja Røverdatter look end til noget som helst andet.
Hvis jeg ikke glatter mit hår, men i stedet lader det være (jeg har naturkrøl), så bruger jeg Beachwaves sprayen og krammer det ind i mit hår. Så ligner det en lækker høstak hele dagen.
Til begge frisurer putter jeg Mythic Oil i son en finisk. Olien nærer håret, og her i vintervarmen (eller i sommertørthår) giver olien liv og glans til håret, så det ser lækkert og velplejet ud.
TJEK ME OUT! Nu som beautyblogger! Jeg har dælme lige skrevet mit første beauty-bloginglæg.
Det gik da meget godt? (det var et retorisk spørgsmål)
Jeg ved faktisk ikke hvor du kan købe produkterne henne, du kan i hvert fald købe dem hos din frisør. Det må være et mål for næste gang jeg skriver et beauty-blog-indlæg: fortæl hvor man får fat i varen henne. I hvert fald tusinde tak til Sanne og til L'Oréal, mit hår er superhappy, og det er jeg også!
Hvad er dit bedste hår-tip nu vi er i gang med dulle-sektionen her på bloggen?
