Trend: Genbrugsshopping! Her er mine 8 personlige tricks til at finde genbrugsguldet og blive supergenbrugsshopper

IMG_7475.jpg

Trend: Genbrugsshopping! Her er mine 8 personlige tricks til at finde genbrugsguldet og blive supergenbrugsshopper

Genbrugsshopping er over os, genbrugsshopping er blevet moderne. Uanset om du shopper til børn eller voksne eller boligen, så er der mange (MANGE) penge at spare på at shoppe genbrug, og der er alt at vinde for miljøet når du køber brugt. Men hvordan finder man egentlig genbrugsguldet? Hvad gør dig til en dygtig guldspejder når du er afsted på loppemarked eller i genbrugsbutikker? Jeg har samlet mine personlige tricks til at komme hjem med guld og undgå fejlkøb, for selvom det er billigt og brugt, så gider du ikke have fejlkøb hængende i dit skab. Vel?

1) Kend dine mærker

Hvis du, ligesom jeg, har nogle yndlingsmærker, så gå efter dem. Jeg er totalt sucker for dansk design, og elsker Ganni, Baum und Pferdgarten, Costummade, Underprotection, Nørgaard, Aiayu, By Malene Birger og mange flere, så er mærkerne gode lige at have i baghovedet når jeg shopper genbrug. Jo mere målrettet jeg går, jo mere finder jeg præcis hvad jeg leder efter, fordi min genbrugs-hit-radar er indstillet på hvad jeg går efter. Det kan også være en bestemt farve eller materiale eller style (kimoni, jeans, toppe i en særlig farve, gul eller lignende) jeg går efter. Jo mere specifik jeg er, jo lettere er det for mig at komme hurtigt igennem alle bøjestængerne.

2) Kend forskel på fascination og favoritter

En af de fedeste ting ved genbrugsshopping er at man kan finde de vildeste ting fra hele verden. Og i et svagt øjeblik kan en sombrero med katteøjne og gule bjælder virke som en virkelig god idé. Her er det godt lige at kende forskel på om du bliver øjebliks-fascineret af noget, eller om det vitterligt bliver en favorit hjemme i dit klædeskab. Jeg har haft de underligste ting med hjemme fordi jeg følte jeg virkelig stod med ET FUND! Og det gjorde jeg sikkert også hvis jeg skulle åbne et klædemuseum med vilde ting fra alle verdens lande. Men som noget jeg, selvom jeg måske har en temmelig farverig stil, aldrig nogensinde kommer til at bruge til andet end noget udklædning eller et sjovt selfie, det skal ikke med ind i mit klædeskab. Jeg har ikke plads til et museum herhjemme. Tip: tag et billede af det i prøverummet, og hyg dig med billedet, ikke med selve beklædningsdelen, og slet ikke derhjemme.

IMG_8137.jpg

3. Salgsværdien - vil du kunne sælge videre med fortjeneste?

Mød min indre jyde Jonna. Hej med dig. Jonna er hende der aldrig betaler fuld pris for noget, og godt kan lide at gøre en god forretning. Derfor kigger Jonna og jeg altid efter om prisen er så god at jeg kan elske tingen så længe jeg har lyst, og alligevel har en god chance for at sælge videre - med fortjeneste. Eller i det mindste ikke tabe på købet. Og det er en ret god klædeskabsforretning at tænke på den måde, for så koster klædeskabet dig ikke noget som helt, og du kan endda tjene lidt penge på at have en nice genbrugsgarderobe. Jeg har en god fornemmelse for hvad der sælger godt på de online sociale markedspladser, og jeg sælger næsten altid med fortjeneste. Jeg kan godt lide at tænke på hvad tøj egentlig koster mig. Hvis jeg køber noget til 2000 kroner men bruger det hver dag (eksempelvis en jakke), så regner jeg ud hvad jakken koster mig pr. dag. Så hvis vi leger at jeg har brugt jakken hver dag i et år (næsten), jamen så har den kostet mig knap 6 kroner pr dag. Og hvis jeg så sælger den til 1500, så har den kun kostet mig lidt over 1 krone pr dag. Alternativt kan en billig bluse fra H&M gå hen og koste mig 25 kroner pr dag, fordi jeg aldrig rigtig får den brugt eller kvaliteten er ringe eller lign.

4. Tag dig TID

God genbrugsshopping tager tid. Det tager tid at gennemgå stativerne og gennemgå varerne. Tag dig den gode tid, bliv god til at tjekke varerne (okay, lyd lige narkobaron-agtig!), nyd at gå rundt og se hvad der findes derude. Sæt nogle timer af hvis du eksempelvis er i Lidkøb eller Børneloppen, for der er meget at gennemgå. Og NYD det!

5. Del dine fund og pralereglen

Genbrugsshopping inspirerer, derfor kan du med fordel dele dine genbrugsfund og inspirere andre til at tage i genbrug frem for at købe nyt. Man må gerne prale med at man har købt noget megalækkert og unikt til 40 kroner (ligesom den blå kimono jeg har på herunder på billedet), det er nemlig både godt for miljøet, for pengepungen og for den gode genbrugsånd at vi deler de gode fund med hinanden.

IMG_7172.jpg

6) Tjek kvaliteten

Æv hvor er jeg bare kommet hjem med et fund mange gange, og så har jeg ikke lige fået tjekket syningerne ordentligt igennem. Selvom jeg selv genemtjekker alt for fejl og mangler når jeg sælger, så betyder det jo ikke at andre også gør det, så det er ærgerligt at komme hjem med noget, som så viser sig at være gået i stykker, og jeg har betalt en pris der svarer til en vare der ikke er i stykker. Genbrug betyder ingen bytteret og ingen reklamationsret, derfor giver det ekstra god mening at tage sig TID, som beskrevet ovenfor, og gå igennem syninger og holde varen op i noget godt lys og se efter pletter eller plamager. Jeg har sparet en del penge på den konto, og der er mange varer der er blevet hængende, fordi jeg kunne se at syningerne var dårlige eller der var pletter jeg ikke gad kæmpe med at få af.


7) Prioritér og giv slip

Selvom det er billigt er det her faktisk en god og vigtig regel. Fyld kurven, brug regel nummer 8, som du lærer lige om lidt, og så skal du altså have din benhårde prioriteringsBente med ind i prøverummet. Her kan du virkelig lave spejl-stråle-testen, som beskrevet længere oppe. Du har ikke brug for 8 nye kjoler. Vælg den ene eller de to som virkelig får dig til at smække danseskoene på og gå ud og gribe natten. Du har ikke brug for 3 par nye sneakers. Vælg det ene par der sidder som smurt, og lad de andre to gå. Jo bedre du bliver til at prioritere og absolut kun vælge det bedste, jo gladere bliver du fo dit klædeskab og jo bedre bliver du til hurtigt at mærke efter hvad der er rigtigt for dig alle mulige andre steder i livet også (I shit you not).

IMG_7783_bw.jpg

8) Den gyldne regel: hvis du er i tvivl er du overhovedet ikke i tvivl

Du kender det godt. Du står i en genbrugsbutik, og du har bare fundet den smukkeste kjole. Så smuk. Din veninde siger at den passer fint, og måske skal den bare lige syes lidt ind hist og her. Du vil SÅ gerne have den til at passe. Det er de vildeste fund, og så koster den jo næsten ingenting. Den er en sikker vinder, er den ikke? Nej. Og her er grunden til at du skal lade den hænge: mange af os falder i genbrugsfælden, at fordi noget er billigt, så vælger vi at overse en masse fejl eller at varen ikke lige passer helt perfekt. Den tid er forbi nu. Nu skal du kun hamstre noget der virkelig får dig til at stråle (jeg giver dig et ekstra trick til at afkode det lige om lidt), for der findes SÅ meget lækkert genbrugsguld derude nu, at der er rigeligt med fund til dig, derfor skal du lade “måske’erne” hænge så de kan finde deres rette ejerkvinde eller mand. For det er ikke dig. Tro mig, den kjole kommer til at hænge og samle støv i dit skab, og så skal du skille dig af med den, og så skal den sælges eller gives væk, men uanset hvad, så kommer du til at købe ærgerlig energi med hjem, og hvornår har det sidst været en god handel at købe ærgerlig energi? Lad den hænge . Sig til dig selv “der kommer noget bedre”.

Det her punkt kræver øvelse, og jo mere du øver dig, jo skarpere bliver du på at spotte guld der er guld for lige netop dig. Jo gladere bliver du for genbrug og jo færre fejlkøb får du med hjem. Overvej virkelig inden du går til kassen, om den her kjole eller bluse kommer til at være “ærgerlig energi” item eller om den bliver flået ned fra hylden i dit tøjskab som det første om morgenen, fordi du bare er crazy in live med den?

IMG_8058.jpg

Bonus: Stråletricket

Som en lille ekstra bonus får du lige et stråletrick med. Det tager lidt tid i starten, men du får lynhurtigt en fornemmelse af om det er “go” eller “no go”. Stil dig foran spejlet (i prøverummet) og sig (eller hvisk) til dig selv “jeg skal have dig med hjem” 10 gange. Læg mærke til dit kropssprog og din energi. Når du er færdig siger du “du skal blive hængende her, selvom du er meget flot” 10 gange. Læg mærke til dit kropssprog og din energi. Du bliver hurtigt god til at spotte om din krop og din energi stiger i glæde eller om din krop og din energi falder i begejstring mens du står der og messer sætningerne. Så når jeg siger du skal “prøve den på”, så mener jeg også at du skal lave stråletricket. Stråler du når du forestiller dig at du tager den med dig hjem? Eller er det sådan lidt la-la-tam-følelse?

Det var mine 8 (9) personlige tricks til at få succes med genbrugsshopping. Jeg kan umuligt være den eneste med strategier for hvordan jeg får det absolut bedste med hjem når jeg genbrugsshopper? Så kom med dit bedste trick, jeg glæder mig til at læse hvad du gør.

Kan mænd og kvinder have en dyb relation uden at være romantisk involverede? En blog om et ganske særligt venskab

image00003.jpeg

Kan mænd og kvinder have en dyb relation uden at være romantisk involverede?

Da dørene lukkede græd jeg lidt. Det gjorde jeg også i toget på vej hjem, og igen da jeg besøgte mine forældre senere på dagen. Han har været i Danmark i 10 dage, og i går tog han toget til lufthavnen, tilbage til Mexico, og det eneste vi har aftalt er at der ikke skal gå 3 år før vi ser hinanden igen, det er simpelthen for lang tid.

Mauricio er min bedste ven. For 10 år siden, da jeg boede i min dyre ejerlejlighed i Dyssegård i Gentofte, kæresten lige var flyttet ud og jeg stod et sted i mit liv hvor jeg ærlig talt ikke anede hvor jeg skulle hen, der gjorde jeg noget nyt. Det skal man jo. “Prøv noget nyt” siger de kloge. Så jeg meldte mig til couchsurfing. Et koncept, hvor man lader fremmede rejsende bo en natter eller 5 på sin sofa, uden nogen former for betaling, til gengæld kan du bo på fremmedes sofaer alle andre steder i verden når og hvis du selv rejser. Et community bygget på tillid, gensidig respekt og lysten til at lære andre mennesker at kende.

Couchsurfing er lige mig. Det er lige i min ånd. Men man skal lige i gang, og uden ratings (vurderinger fra andre brugere), er det svært at komme i gang. Så da jeg fik min første “sofaanmodning” fra denne her fyr fra Mexico, er skulle et par år til Danmark for at studere på DTU, så tog jeg et hurtigt kig på hans profil, så at han heller ikke havde nogle ratings, og så accepterede jeg hans anmodning og skrev at han var mere end velkommen til at bo hos mig alle 14 dage indtil hans kollegieværelse var klar til ham på Nybrogaardkollegiet. Min kusine var sikker på at jeg havde inviteret en seriemorder fra Mexico ind i mit hjem. Men det er alligevel en okay besværlig måde at være seriemorder på, hvis man skal rejse helt fra Mexico City, være totalt jetlagged og så skal til at slå nogen ihjel efter den lange flyvetur. Så jeg tog chancen.

image00001.jpeg


Det møde med den mexicaner, det blev starten på et af de mest værdifulde venskaber jeg nogensinde har haft i mit liv. Mauricio er … Det er stadig svært for mig at sætte ord på. Mauricio er noget helt unikt. Han er matematiker, han er spirituel, han har en helt særlig evne til at kigge indad (langt mere end stort set alle spirituelle selvudnævnte guruer jeg nogensinde har mødt i Danmark i hvert fald), og så er han blevet ret gode venner med sit eget ego, så det er med, men det tager aldrig over. Han har en dybt interessant måde at opleve og se verden på, han er tro mod sig selv, også når andre griner af ham, og når han bliver bange i sit liv, så tager han frygten i hånden og går ud og lærer den at kende. Indenfor de sidste par år er han begyndt at klatre. Det er han fordi han er bange for højder. Og nu er han her:

Skærmbillede 2019-06-01 kl. 19.46.41.png

Jeg elsker ham. Jeg elsker vores snakke. Jeg elsker det der opstår når jeg er sammen med ham, uanset om det er på skype eller i min stue eller i en skov et sted. Jeg føler mig så heldig og taknemmelig over at han, for 10 år siden, tjekkede ind på min sofa, flyttede ind i mit hjerte og blev min bedste ven. Så da han tog afsted i dag var det svært, og jeg har stadig tårer i øjnene, fordi jeg kommer til at savne det som hans nærvær og sjæl gør ved mig når han er her. Han har været helt eminent fantastisk med mine to små piger, som begge to er tjekket totalt ind i hans unikke ro, tilstedeværelse og fantastiske humor. Jeg tror faktisk ikke Emmalia på noget tidspunkt har bidt mærke i at de to taler to vidt forskellige sprog. Eller også opdagede hun bare ed det samme at hendes og hans sprog i virkeligheden var det samme. Måske tror jeg mest på det sidste.

Alle burde have en Mauricio i deres liv. En urgammel sjæl, hvor man skal tage sig tiden til at lytte, reflektere og lytte til fuglene mens man dykker ned i timelange dybe snakke om meningsfuldhed. Men når jeg skriver om ham og deler rejser og billeder, så får jeg især én reaktion som får mig til at undre mig over noget. Denne her reaktion

“du lyder helt forelsket, hvorfor bliver i ikke kærester?”

Og misforstå mig ikke. Jeg forstår den egentlig godt. Og så alligevel ikke. Jeg har haft flere dybe dybe venskaber med mænd, som har gjort en massiv forskel i mit liv. Sårbare, følsomme, stærke, seje, dybe mænd, og samtidig mænd som jeg aldrig ville falde for romantisk. Og vice versa. Mauricio og jeg har aldrig været romantisk involveret, og det tror jeg heller aldrig vi kommer til. Vores relation er bare noget helt helt andet. Så når jeg får den reaktion, så føles det lidt som om du siger “hvorfor gifter du dig ikke bare med din bror?”. Og det kan vi alligevel godt blive enige om er en tosset idé.

image00002.jpeg


Kærlighed kommer i så mange forskellige forbindelser. Og de her venskaber er blot en af dem. Kærlighed til vores børn er en anden. Kærlighed til vores venner er en tredje. Familie en fjerde. Vilkårlig rækkefølge. Og så videre. Jeg elsker også gademusikanter. Men dem bliver jeg jo heller ikke kærester med fordi de kan få mig i kontakt med mit hjerte, når de står der midt på gaden og er tro mod hele deres sjæl, og tonerne fra deres kærlighed til musikken ramler lige ind i midten af mit hjerte og får mine tårer til at løbe. Alt behøver ikke ende i at man skal være et par.

Jeg forelsker mig i mennesker, men der er forskel på, for mig, at være forelsket i et menneske, og så tænde seksuelt på et menneske eller være romantisk interesseret i et menneske. Jeg har mænd og kvinder i mit liv som jeg ELSKER (og det nye er at jeg altså er begyndt at sige det til dem, selvom nogen af dem synes det er lidt mærkeligt, men vi siger “Jeg elsker dig” for lidt, så det må de altså lære at leve med), og som jeg aldrig ville danne par med. Jeg tror, at noget af det der gør mit venskab med Mauricio unikt er at vi netop ikke er romantisk involverede med hinanden. At vi kan snakke om parforhold og mænd og kvinder (som vi gør meget), og lære af vores egne og hinandens erfaringer sammen, men på et plan hvor ingen af os har aktier, følelser eller holdninger i klemme, fordi vi har en “ren” forbindelse til hinanden. Der er ikke “noget i luften” eller noget usagt eller gemte følelser der ligger og lurer.

Jeg har jo ikke rigtig svar for andre end mig selv, men her er min version af et unikt og dybt venskab mellem Mexicaneren og mig. Et venskab der altid løfter mig, nærer mig, inspirerer mig, får mig til at grine, tænke i helt nye baner og får verden til at åbne sig for mig. Når jeg har tilbragt tid med Mauricio, minutter, timer eller dage, så er mine celler altid fyldt op, mit hjerte vibrerer af glæde og jeg har lyst til at rejse mig og gøre en endnu større forskel i verden end jeg gør i dag. Jeg kan ikke sætte ord på præcis hvad det er der sker, men det er bare noget der opstår mellem os i vores snakke. Jeg kan endda mærke det nu hvor jeg skriver om det, følelsen kommer tilbage direkte i indbakken i mit hjerte. Varme, volumen og kærlighed. Noget meget dybere og stærkere end en flirt, romance eller seksuel tiltrækning.

Tak fordi du havde lyst til at læse om mit unikke venskab. Jeg er en heldig kartoffel. Og det er Mauricio også.

Konmari metoden Q&A Jeg besvarer dine spørgsmål

Lad mig lige slå fast med det samme at jeg jo hverken er uddannet i Konmari-metoden eller er nogen former for oprydnings eller organiseringsekspert. Jeg kan bare virkelig godt lide processen og jeg forholder mig til den og skriver om den. I den forbindelse modtager jeg mange virkelig gode spørgsmål, som jeg gerne besvarer, men det er vigtigt at understrege at det er mine ord, og ikke Marie Kondo, hende der står bag Konmari. Jeg vil virkelig opfordre til at du læser bøgerne.Kon'hvaffornoget Frejamay? Konmari metoden.En oprydnings og organiseringsmetode opfundet af Marie Kondo. Og hvis dit næste spørgsmål er "hvorfor i alverden skal man have en metode for at rydde op og skabe orden?" så kan jeg jo passende spørge hvorfor i alverden du skal bruge en app til at komme ud og løbe? Og så videre. Fordi mange af os ikke har lært organisering der virker og skaber ro. Og nej, det er ikke fordi vores forældre ikke har gjort deres opgave godt nok, det er fordi vi ikke har fundet nøglen til vedvarende visuelt ro i hjemmet endnu, og fordi tiden er inde til at vi allesammen (ja også dig) får kigget lidt på vores overforbrug.I bund og grund går Konmari metoden ud på at du kun skal omgive dig med ting der skaber glæde. Den dikterer ikke hvor mange ting, hvad du må og ikke må samle på, hvor tit du skal sortere dine ting og hvor du skal gøre af ting du ikke længere vil have i dit hjem. Du skal tage hver ting du eher i hånden og spørge dig selv om den skaber glæde? Og hvis du er i tvivl, så mærk efter om det virkelig er noget du ønsker at tage med ind i din fremtid, eller om det er på tide at der skal være plads til nyt?Jeg har samlet nogle af de spørgsmål jeg får, og giver her mine bud på hvad jeg ville gøre (ikke hvad Marie Kondo ville gøre).A# Jeg har en masse krea-ting, men har ikke været i krea-mode de seneste år, men gemmer en masse for når hvad nu hvis jeg får lyst igen? Og der er brugt ret mange penge på garn og stof. Noget har jeg også arvet fra min mor, men det fylder bare og jeg rykker bare rundt på det. Hvad ville du gøre?Jeg ville tage det i mine hænder, pakke det hele ud på gulvet, tage det i mine hænder og spørge mig selv om det gør mig glad. Hvis der kommer tvivl, så vil jeg mærke efter om jeg holder fast i tingene, fordi jeg gerne vil holde fast i en illusion om hvem jeg gerne ville være (krea med garn og stof), eller om jeg virkelig har en passion som jeg vil i gang med nu. Hvis jeg kan mærke at jeg er passioneret/glad for tingene og de bringer glæde, så vil jeg finde en særlig plads, pakke dem ud, stille dem frem og gå i gang med at bruge dem. Hvis jeg derimod vil skille mig af med dem, så ville jeg takke tingene (som Marie kondo siger man skal gøre med alt man har ejet) for det de har bragt med sig, det kunne eksempelvis være læring om hvem man er/hvem man ikke er, og så ville jeg sende kassen/tingene i cirkulation, så de kunne komme ud i nogle hænder der ville bruge dem. Og HVIS min krea-side ville blive vækket igen, så ville jeg få lyst til at gå ud og købe nyt (der er MASSER af krea i genbrugsbutikker! Alt lige fra stoffer til maling til garn til perler mv.) og så ville jeg gå i gang. Når ting bare ligger uden at blive brugt, så bliver de triste og energien bliver lav. Det handler om at skabe glæde og lys og "spark joy" og det lyder ikke til at den kasse med krea sparker særlig meget joy. Men det kan også være tingene bare kalder på at blive vækket til live igen, det ved du først når du sidder med dem i dine hænder.B# Hvad med de ting mine børn laver i vuggestuen, skal jeg gemme dem til hun bliver voksen? Masker til fastelavn, tegninger osv?Det helt korte svar for mig er NEJ! Jeg gemmer stort set ingenting af Emmalias tegninger, og jeg har ærlig talt intet ud af de kruseduller jeg lavede for nogen og 30 år siden. Men igen skal du mærke efter hos dig selv om de giver dig glæde. Jeg tror ikke på at man skal gemme noget for nogen. Jeg gemmer en lille æske med få dele af pigernes tøj fra de var helt små, men jeg gemmer dem for min helt egen skyld, og når pigerne eventuelt overtager det en dag, så er de mere end velkomne til at kyle det ud hvis de vil. For mig er de der tegninger og kruseduller, og det juletræ jeg har hængende på karton-køleskabet pt. som nok snarere er Birthe pædagog der har klippet det ud end det er Emmalia, det er små øjebliksbilleder på hvor mine piger er henne. Men jeg gider ikke holde fast i en masse øjeblikke. Jeg vil hellere tage dem ind, kramme dem et øjeblik (Birthes juletræ ryger nok ud i næste uge) og så sende dem afsted så der er plads til den næste. Jeg overvejede på et tidspunkt at lave en mappe med Emmalias kruseduller, men droppede det hurtigt, for hvem gider nogensinde at kigge på dem igen? De er ikke vigtige (for mig).Her gælder helt samme regel som før, spørg om de giver dig glæde. Gør de ikke, så skal de ud. Helt ærligt, så har jeg det sådan at jeg helst vil kyle vuggestuekunsten ud med det samme jeg får den ind ad døren herhjemme. Men jeg beholder den i de timer eller dage Emmalia har behov for at vise den frem og snakke om den, og når hendes glæde ved tingen er overstået, så ryger den altså ud. Jeg har endnu ikke oplevet at hun har spurgt efter noget af det jeg har smidt ud, fordi jeg tror simpelthen heller ikke hun er "attatched" til de ting. Hvis hun var og hvis de tegninger og ler-hundelorte de betød noget for hende, så ville jeg lave en æske til hende, eller et lille sted hvor hun kunne udstille sin kunst herhjemme, som så var hendes, og som jeg ikke blandede mig i. Men sådan har hun det bare ikke (endnu?).C# Jeg får en masse aflagt tøj og legetøj til mine børn, men det står bare i flyttekasser, og jeg bruger det ikke, men sender til genbrug når ungerne er vokset fra det og køber faktisk i stedet nyt. Er det utaknemmeligt/ikke bæredygtigt at give det væk uden at bruge det? Jeg kan mærke at det ikke giver energi at sælge det, men det ville tage energi fra mig.Godt spørgsmål! Der ligger så meget pligt og skyld i det der med når vi har fået noget gratis fra andre. Hold nu op hvor ligger der mange skjulte fakturaer og forventninger hos afsenderen, eller skam og skyld hos modtageren, hvis man ikke er "glad nok" eller ikke rigtigt får det forærede brugt. Jeg kender det big time. Jeg fik en gang et maleri i gave. Et rædselsfuldt maleri. For det første var det meget stort og for det andet var det meget brunt og mørkeblåt og dystert. SLET ikke mine farver. Men jeg fik det af et menneske jeg virkelig holder meget af. Så jeg beholdt det i ÅREVIS! Det flyttede endda med mig en flytning eller to, og jeg hadede det maleri. Men jeg var så bange for at smide det ud, fordi jeg på en eller anden måde følte at jeg så ikke anerkendte min vens intention, kærlighed og den tid han havde brugt på at male det maleri lige præcis til mig. En skønne dag besluttede jeg mig for at det var slut. Det bragte på ingen måde glæde. Jeg tog et billede af maleriet og lagde det til storskrald, og tro mig, jeg glemmer aldrig hvordan det ser ud, det maleri går med mig i graven alligevel, så der er ingen grund til at det også ødelægger energien i mit hjem.Det ville være u-bæredygtigt hvis du smed det ud, men at du sætter det i cirkulation og giver til genbrug er lige præcis det bedste du kan gøre. Og jo før jo bedre faktisk. Videre med det så det kan komme ud og skabe værdi og glæde et andet sted, og så du kan blive fri for de kasser og få glæde og plads til noget der lige præcis nærer dig.Det der med at sælge ting, det er blevet sådan noget mærkeligt noget. Jeg røg på et tidspunkt ind i sådan en dårlig vane med at jeg ikke ville have pletter på mit tøj, fordi det jo skulle kunne sælges. Jeg har en kræmmer i mig, jeg elsker at købe billigt, bruge tøjet, og så alligevel få tingene solgt til det dobbelte af hvad jeg selv gav for det. Det har jeg altid været ret god til. Men jeg gider ikke at min garderobe ikke må bruges, og at jeg er bange for at der sker noget med det. Jeg læste en historie om en mand som går i sit festtøj hver eneste dag. Også om mandagen. Han havde en meget velhavende farmor, som døde, og hun havde gemt alle sine fineste ting i glasmontre og beskyttende æsker, så alt det fine stod klar til den dag hvor hun rigtig skulle være fin og flot. Den dag nåede bare aldrig at komme. Og så havde hun haft alle de fine fine ting til ingen verdens nytte. Og det havde virkelig gjort indtryk på ham her, at hans gamle farmor slet ikke fik brugt alt det flotte. Derfor brugte han det bedste han havde hver eneste dag. Og det er jo sådan det skal være. Jeg er begyndt at gøre det samme. Balkjole og et par sneakers, så er det onsdag. Og en strikket hue. Det er SÅ fedt at bruge de bedste ting man har. Og hvis de dør, så kan man give dem videre, sige tak for alt og gøre plads til den næste lækre nye yndlingsting, som man selvfølgelig også gerne må købe bæredygtigt, hvis man vil.Det er så fedt at læse om din oprydningsproces, og jeg besvarer gerne spørgsmål undervejs, men jeg vil opfordre til at du også deler dine erfaringer og erkendelser undervejs. Det er mellem alle de gode anekdoter og fortællinger at magien opstår og vi sammen kan rykke os videre.

Bærdygtighedspolitiet - its not your job to police the word

Denne tekst skrev jeg på instagram for nyligt, fordi jeg blev stoppet af bæredygtighedspolitiet. Det gør jeg af og til. Det er åbenbart en udmelding der skal følges nøje, og skal under lup, når man, som jeg, proklamerer at jeg kun vil køre bæredygtigt, sådan som jeg gjorde i sommers (læs her). Så hver gang jeg poster billeder af mig selv eller mine piger, så bliver det tjekket hvor mit eller pigernes tøj er fra. Fint nok. Hvis man gider bruge sin sparsomme tid på det. Men der hvor filmen virkelig knækker for mig, er der hvor vi nu skal have en intellektuel flueknepperdebat om det nu overhovedet er bæredygtigt at købe modetøj brugt. For så skaber man åbenbart stadig en efterspørgsel hos de oprindelige brands (but how?). Så når jeg køber genbrug, så må jeg åbenbart ikke købe kendte mærker (eller hvad?), fordi så er det stadig skidt? Her kommer så mit sure opstød til bæredygtighedspolitiet. You are welcome!“Its not your job to police the world” hørte jeg på et tidspunkt i Mads og Monopolet. Jeg bringer her en kærlig reminder. I sommers “announcede” jeg at jeg kun ville købe bæredygtigt. Samtidig er det hverken en hemmelighed eller noget jeg har forsøgt at skjule, at jeg er en fashionista. Min rejse får ud på at forene de to ting og finde min egen vej igennem et solo momboss til to liv, samtidig med at jeg gerne vil bevare min kærlighed for god stil og lækkert design OG kloden. Jeg har kun købt bæredygtigt lige siden. Som eksempelvis denne cardigan der stadigvæk er i butikkerne til 1600kr, jeg fandt den brugt på TS, efter at have ledt efter den i næsten et halvt år. Og her knækker min film så lidt.Jeg får “policing” kommentarer og stikpiller hist og her på mine platforme fordi jeg så åbenbart ikke er bæredygtig nok. Eller på den rigtige måde. Det er præcis sådan noget der gør det pisse ufedt at dele den her (ikke helt så lette) rejse. Jeg ved ikke hvornår du sidst har trådt en ny sti for dig selv som ingen andre har trådt før? Men det er en sårbar process og der er mange valg der skal træffes hele tiden. Hav lidt respekt.Helt ærligt. Jeg forsøger at gøre en forskel, men jeg bliver altså ikke cand.klima henover natten. “Jamen skaber det ikke stadig en efterspørgsel forbrugsmæssigt når du køber designervarer brugt?” Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke det gør. Jeg tror ikke at man inde hos Ganni fører statistikker med hvor mange af deres varer der bliver solgt til genbrug. Pointen er at vi skal bruge vores tøj langt mere end vi gør og vi skal producere langt mindre mængder og langt mere uden kemi og med ordnede forhold for alle i værdikæden. Men jeg gider simpelthen ikke at du hakker på mig fordi jeg ikke bor i en træhytte og gror mit eget hør. Det er jo netop det der er pointen med denne her rejse, det er at finde plads til MIG i den? Hvordan kan jeg både have et hjerte der banker for kloden OG for fashion. Nu bare den bæredygtige udgave. Jeg har lært en masse allerede. Om hvilken rejse der ligger forude for os allesammen hvis vi skal redde miljøet. Men hvis vi skyder på dem der prøver, så har vi endnu længere vej at gå.

Så. Når jeg køber andres fejlkøb og bruger det, og måske sælger det videre eller giver det til @detkollektiveklaedeskab så er det langt mere bæredygtigt end at produktet ikke blev genbrugt, eller bare blev smidt ud. For mig handler mode og bæredygtighed overhovedet ikke om at der ikke må findes fede designs og mærker der gør det godt og som er eftertragtede. Denne her rejse, som vi mere eller mindre allesammen er ude på, handler om at vi som forbrugere sætter vores stemmer hver eneste gang vi sætter vires penge et sted. Jeg bruger mine tøjpenge på Trendsales i Lidkøb i Børneloppen, DBA og fb marketplace eller Reshopper og hvis jeg køber nyt, så køber jeg GOTS certificeret eller økologisk bomuld. Men jeg går ret langt for at undgå det. Vi kommer aldrig til at stoppe med at forbruge, men vi kan allesammen lægge et stort pres ved at vise, via vores køb, at vi handler bæredygtigt og med respekt for kloden.
For hvert skridt jeg tager i denne rejse, åbner der sig en ny verden hos mig. Og det påvirker mine andre valg. Eksempelvis tager jeg offentlig transport mere end jeg har gjort længe og lader bilen stå. Det er også en del af den nye bæredygtige beslutning. Vores valg påvirker vores andre valg. Men hvis vi hele tiden skal polices, så mister vi (jeg) lysten til at dele rejsen. Og jeg ville personligt være ked af hvis dem jeg følger holdt op med at dele, fordi andre ikke synes de er bæredygtige på den rigtigste måde. Hvis vi skal have en god rejse allesammen, så skal vi have tålmodighed med folk som mig som ikke kan blive Neohippie (som jeg har al respekt for i verden) over night. Tak! Overvej lige om din intention med det du skriver er med til at løfte eller bryde ned. Jeg er med på at vi gerne må være kritiske. Men brug din kritik på dem der laver al balladen i stedet for at bruge dem på de få (der kommer flere til heldigvis) der rent faktisk forsøger at gøre en forskel, og få andre med på vejen.

10 bæredygtige julegaveønsker til mor (min personlige ønskeliste)

Forbrugsfestes højtid står for døren, og måske er du, ligesom jeg, lidt splittet når det kommer til julegaver og bæredygtighed, principper og miljøet? Jeg ville ønske at jeg bare ingen ønsker havde, men det har jeg, så her er min bæredygtige indkøbsliste for i år. Og jeg ved at der altid er et mere bæredygtigt valg, men hvis du, som jeg, er ved at træde din egen sti ind i det bæredygtige og miljøvenlige univers, så må der være plads til at tage et skridt ad gangen. Derfor har jeg valgt at dele min ønskeseddel. Santa are you listening? # 10 SAMA - parfumernes økologiske gudindeFørste gang jeg stiftede bekendskab med SAMA, var hjemme hos en veninde, som havde inviteret til kvindeaften, og så havde hun hældt SAMA maskulin og SAMA feminin på små flasker til os alle. Vi duppede maskulin på det ene håndled og feminin på det andet håndled, og siden da har jeg været forelsket i de helt igennem magiske og forførende dufte fra Frankring. SAMA , 100% naturlig, 85-99% økologisk første klasses luksus parfume og hudpleje, specialfremstillet i Frankrig. Læs historien om Sandrine, der laver duftene lige her. Jeg ønsker mig både maskulin og feminin. Jeg har aldrig mere end 1 parfume ad gangen, så dette skal være min næste. # 9 AIAYU SengetøjAiayu er et dansk bæredygtigt luksusmærke, og jeg ville elske at falde i søvn i det her lækre lækre sengesæt hver nat. For 7 år siden tog jeg en beslutning om aldrig at spare når det kom til min søvn, det vil sige, gode dyner, lækker sengetøj i bæredygtige materialer og gode puder. Ikke noget Ikea. Så jeg købte to fantastisk lækre dyner dengang, og hver eneste nat (uden undtagelse) kan jeg mærke hvad det gør ved mig at have dejlige kvalitetesdyner omkring mig og mine børn. Det samme gælder sengetøj. Det har jeg ikke lyst til at købe brugt, men jeg smider gerne et par ekstra kroner efter GOTS certificeret sengetøj der er produceret med omtanke for miljøet.# 8 Bæredygtig elektronik hos BluecityNår min Macbook dør, eller min Iphone, så vil jeg ikke købe fra ny, men derimod købe brugt og sat i stand fra Bluecity. Jeg har dette ønske med på listen som inspiration til alle der skal ud og købe elektronik til gaverne under juletræet. Det her er virkelig et godt tiltag, og selvom jeg ikke selv mangler pt. så kommer den med som et "hvis jeg skulle have en ny computer" punkt. Jeg kender flere der har købt både telefoner og tablets og computere derfra, og de er super tilfredse, både med varen og med servicen. Så varm anbefaling herfra. # 7 Undertøj fra Underprotection.Min bryster er alt for store til Underprotections designs, men trusserne kan jeg godt passe. De er bæredygtige, de er smukke og lækre. Jeg er stor fan at lækkerhed inderst inde, og jeg er KÆMPE fan af Underprotection. Jeg har en morgenkåbe (to faktisk) fra brandet, og jeg går i dem hver eneste morgen. Især her om vinteren. # 6 Dilling undertøj og uldFra sexyness til praktisk-ness. As we speak sidder jeg i et uldsæt fra Dilling, leggins og en langærmet trøje i noget blommefarvet uld. Jeg kommer til at bo i det her sæt hele vinteren, og er nok nødt til at anskaffe mit et sæt mere, da det jo skal vaskes af og til. Hver eneste aften hopper jeg ud af mit tøj og over i mit uldsæt fra Dilling. Jeg køber også uldundertøj til mig selv og pigerne her. Priserne er gode, kvaliteten er god og brandet er bæredygtigt. # 5 Anna strik i gul fra Stinne GorellDen er SÅ smuk i gul. Jeg så den oppe i Louisianas shop, men havde Selinna i slyngen så jeg fik ikke prøvet den. Men kvaliteten er simpelthen så lækker og designet er enkelt og alligevel med lidt detaljer, der dog ikke tager det tidsløse ud af den. Jeg kender Stinne, og har fulgt hendes rejse, og der er ikke andet end kærlighed og dedikation, kvalitet og bæredygtighed i hendes brand. Selvfølgelig skal denne strik på ønskelisten.# 4 Vegansk Mascara fra EyekoJeg fik en mascara fra Eyeko fra TargetPR i gave, og jeg havde aldrig hørt om mærket før. Men denne mascara er absolut min nye favorit. Den er "cruelty free", den drysser ikke, den er fiks, den giver lange fyldige vipper og jeg er vild med den. Absolut min nye yndlingsmascara, og jeg har efterhånden prøvet dem alle. # 3 Økologisk kropsbehandling hos Beauty Avenue Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at besøge stedet endnu, men jeg har hørt rigtig godt om det, og bæredygtighed, for mig, handler også om at fylde sin egen kop op, før man kan være noget for andre. Noget jeg er ekstremt dårligt til i øjeblikket. Derfor skal en kropsbehandling eller et gavekort til behandling naturligvis også på min ønskeseddel. # 2 Feministisk stand-up med Sanne SøndergaardSeriøst, hun er SÅ sjov! Jeg har købt hendes shows via hendes hjemmeside, og jeg skal klart ind og se hendes nye show når baby er stor nok til at være alen... pjat. Når baby er stor nok til at blive passet. Jeg skraldgriner og elsker de emner Sanne tager op. Se dem, du kan købe Sannes shows og downloade dem lige her (til en ALT for lav pris!!)# 1 Lær at spille ukulele med  Carsten KnudsenWell, den her er nok lidt personlig, men jeg skal nok lave den relatérbar lige om lidt. For noget tid siden købte jeg en ukulele, fordi jeg trængte til at lære noget nyt, og have en hobby der ikke handler om noget der har med mit arbejde eller mine børn at gøre. Og jeg har altid gerne ville spille et instrument, derfor blev det ukulele, fordi jeg synes det er sejt. Nu har jeg godt nok ikke en DVD-afspiller, og jeg tror ikke man kan købe kurset her som online-kursus endnu (jeg håber det kommer), men jeg har hørt det her skulle være rigtig godt.Så, hvis du nu altid har drømt om at lave noget med keramik eller blive klogere på digte eller male en vase med blomster i, kaste dig ud i noget helt nyt, så kan jeg virkelig anbefale dig at ønske dig et kursus eller billetter til et foredrag eller lign. "En master er en der altid tør tage en begynders mindset", og det er sundt for os at huske at være begyndere igen og igen. Især i disse tider hvor alle skal være eksperter på alt muligt. Prøv at være nybegynder igen. Det pynter på personligheden :) Se selv, det er slet ikke så svært at leve bæredygtigt, heller ikke til jul og heller ikke på sin ønskeliste. Jeg vil afslutningsvis slå et slag for genbrug, som altid er det mest bæredygtige valg, især når det kommer til pakkekalender. Hvis du har fået specifikke ønsker fra folk, så tjek dba, trendsales, fb marketplace, reshopper, tradono osv og se om ikke der gemmer sig noget der. Jeg har fundet så meget den vej, også helt ubrugte ting som stadig var i original indpakning.Hvad står der på din ønskeliste til jul?  

Er det ikke svært at leve bæredygtigt med børn?

Da jeg, for nogle måneder siden, besluttede at jeg fra nu af kun vil købe bæredygtigt (læs beslutningen, og hvorfor her), var jeg selv rimelig angstprovokeret over min egen beslutning. Mig der elsker Zaras børnetøj og sjove shops på instagram. Men der var og er ingen vej udenom denne beslutning, og i den forbindelse får jeg ofte spørgsmål som det jeg har fået i dag: "er det ikke svært at leve bæredygtigt med børn?" Det vil jeg gerns dele mine tanker omkring i dag og komme med nogle praktiske tips omkring.For lige at svare på det sværeste spørgsmål først, så er der meget tvivl om hvad "bæredygtig" egentlig betyder. Og jeg tror det er et ord der bliver tolket en del på og drevet en del rovdrift på allerede. For mig er det heller ikke vildt nemt at finde ud af hvad "bæredygtig" egentlig betyder. Eksempelvis er der meget økologisk tøj i webshops, men der er mange versioner af "økologisk" materiale, som ikke er særlig bæredygtigt, det vil sige at det stadig belaster miljøet helt enormt, og der er sjældent taget stilling til hvilke vilkår dem der laver dit tøj, de arbejder under. Ved du f.eks om der er børnearbejde involveret? Ved du om dem der syer dit tøj er ordentligt lønnede? Er de udsatte for farlige kemikalier? Jeg gør ikke.Ved at købe GOTS-certificeret tøj, så er du i hvert fald godt på vej miljømæssigt. Men det mest bæredygtige er klart at købe genbrug, at købe mindre og bruge det du allerede har købt længere tid.Vi køber næsten udelukkende genbrug. Jeg er ved at lave en kæmpe liste med gode genbrugsbutikker og genbrugssupermarkeder, med bæredygtigt børnetøj og tøj til voksne, så byd endelig ind med din yndlingsgenbrug (og website og adresse) hvis du vil være med til at lave listen awesome!Jeg er netop i gang med finsortering af vores klædeskab, og vi mangler jo ingenting. Så lige nu køber jeg bare ikke yt tøj til pigerne før de mangler. Der går dog ikke lang tid før Selinna skal have nyt igen, da hun skyder i vejret. Men så tager vi til Lidkøb eller Børneloppen og køber det tøj hun mangler. I gamle dage var genbrug ofte noget halvslidt tøj der lugtede. Det er det altså ikke mere, heller ikke i de traditionelle genbrugsbutikker. I dag finder du helt nyt tøj/børnetøj ganske ofte med prisskilte på endnu. I min lokale genbrugsbutik her i Brede/Lyngby, der hænger to par bukser fra Designers Remix som aldrig har været brugt og med prisskilte på. Der hænger flere bluser fra Baum und Pferdgarten som er fejlkøb og som også har prismærker på og så koster hver del ca 150 kr i gennemsnit.Hvis jeg ikke finder det jeg har forelsket mig i ovennævnte butikker, så bruger jeg Trendsales, Facebook marketplace, den blå avis, reshopper, tradono eller nogen af de mange mange secondhand shops der bugner med udvalg rundt omkring (liste kommer). Det er endnu ikke sket at jeg ikke har fundet det jeg gerne vil have til mig eller ungerne. Og jeg synes faktisk ikke det tager længere tid end i almindelige webshops. De fleste er klar på en hurtig handel, jeg får ofte prisen 15-25% mere ned end den er sat til og alt hvad jeg har købt brugt er dukket op hjemme hos mig. De fleste sender med DAO i dag, selvom det klart er mere bæredygtigt at handle lokalt og gå hen efter varen eller tage med offentligt transport.Det her er ikke et "løfte pegefinger" indlæg. Jeg har mange steder jeg skal og vil optimere min livsstil, men det gør mig glad i hjertet at jeg har taget denne beslutning om kun at handle bæredygtigt. Undertøj og sengetøj og håndklæder køber jeg dog ikke brugt, men GOTS certificeret, blandt andet hos Cam Cam copenhagen, og undertøj hos Underprotection eller Dilling underwear eller Woron. Jeg har som forbruger en kæmpe stemme, og hver eneste gang jeg bruger mine penge, så stemmer jeg på hvilken fremtid jeg ønsker for mig selv, for verden og for mine børn. Og det er jeg bare blevet enormt bevidst om.Min personlinge udfordring er at finde mig selv lidt i midten. Jeg er ikke fanatisk, jeg er fashionista og jeg elsker at bruge mit klædeskab til at udtrykke mig og optimere min personlige stil, men ikke længere på bekostning af miljøet. Derfor prøver jeg at finde en vej igennem denne bæredygtige rejse, og der hvor jeg troede jeg ville lide afsavn, der har i stedet åbnet sig en kæmpestor verden af muligheder fashionmæssigt. Hold nu op hvor er der mange fede bæredygtige brands jeg aldrig ville have opdaget, hvis ikke jeg havde taget denne beslutning.Selvom du måske ikke har lyst til at tage samme beslutning, så overvej at lav en "bæredygtig måned" og test det på, lidt ligesom hvis du låner en bil for at se om den kører sådan som du vil have. Og så kan du altid aflevere den igen hvis den ikke lige er dig. På denne måde er det ikke så "definitiv" en beslutning.Det at jeg har taget denne beslutning og udelukkende at købe bæredygtigt gør at jeg altid tænker mig om når jeg bruger mine penge. Jeg har flere gange været på vej ind på Zaras webshop med en undskyldning under armen for hvorfor det er okay at bryde min beslutning lige nu. Men fordi jeg har beslutningen som en meget tungtvejende reminder, så går jeg alligevel altid lige på en af genbrugssiderne eller jeg beslutter mig for at vente 24 timer inden jeg køber, og så er trangen sjovt nok altid væk igen. Eksempelvis købte jeg to nye flyverdragter til pigerne, men de er begge GOTS certificerede og koster lidt mere. Til gengæld skal mine unger ikke rende rundt i skadelig kemi og det er god kvalitet.Så hvad er det svære? Ikke rigtig noget synes jeg. Vi tager toget mere, fordi det også er en beslutning at bruge vores bil langt mindre, især de små ture. Vi har nogle fantastiske ture, og jeg slapper langt mere af fordi jeg ikke skal trøste baby, der ikke gider autostolen, og samtidig holde øje med trafikken med ammehjerne og kronisk for lidt søvn.Alle kan starte et sted. Det kan være at du køber lidt mindre, eller at du bruger returneringstricket, ligesom jeg startede med at gøre for mange år siden. Jeg troede jeg havde brug for det der købe-rush, så jeg købte en masse, og så byttede jeg det igen ugen efter, fordi jeg godt kunne se at det var rush'et, og ikke selve varen jeg fik et kick ud af. Undskyld butikker. Til sidst gad jeg ikke turene mere, så jeg stoppede med at overkøbe, og i stedet nød jeg at gå en tur rundt i Magasin og se alle de fine styles. Og gå tomhændet derfra, måske lige med en enkelt pakke flødeboller fra Sommersby.Det handler om at kende sig selv og sine vaner, eller begynde at lære dem ærligt at kende, og så finde ud af om de harmonerer med den måde du gerne vil have verden skal se ud på. Jeg har bare besluttet at starte med mig selv. På den måde påvirker jeg mindst 3 mennesker. Mig selv, og mine to piger. Men jeg kan se jeg påvirker langt flere i min omgangskreds ved selvfølgelig at snakke om hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det, uden at blande mig i hvad andre gør. Bedrevidendhed og pegende fingre har vist aldrig inspireret ret mange mennesker, tænker jeg.Hvad er dine små steps? Hvis du har nogen :)

At leve minimalistisk sammen med børn: begynd her

En ny trend/filosofi vokser sig større og stærkere for tiden, og den hedder "minimalisme" eller "minimalistisk livsstil". Og faktisk er den overhovedet ikke ny, det er en modernistisk kunstretning fra 60'erne, som i dag (af mange) bruges som et oprør mod den meningsløse materialisme som mange af os (inkl mig) er fanget i.Måske har du læst mit indlæg om bæredygtighed og genbrug? Ellers kan du læse det lige her.  Eller mit indlæg om min nye retning med bæredygtighed her på bloggen? Læs her. Det er som om det hele hænger lidt sammen. Mere omtanke på miljøet, mere sundhed i kosten, mindre overforbrug. Hos mig er det i hvert fald opstået i det små og har vokset sig større. Min udfordring har bare været at jeg oplever ret meget ... mmm ... at det er enten/eller hos nogle af dem jeg selv er inspireret af, at det hurtigt bliver den ultimative sandhed, og så står jeg af (det gør jeg generelt alle steder hvor fok påstår at have opfundet SANDHEDEN, og missionerer og dømmer andre for ikke at leve på samme måde, det er bare usexet). Så hvor er der plads til min version af minimalisme? Svaret på det spørgsmål fandt jeg i dokumentaren "The Minimalists" på Netflix, som jeg har set to gange nu.De to mænd, der tilsammen kalder sig "The Minimalists" fortæller om deres rejse ind i minimalismen og fortæller om deres version af at være minimalistiske. Jeg havde et billede af at minimalisme var sådan noget med et bo i et stort tomt rum og så stod der 1 stol og måske en kaktus, og så var man minimalstisk (sat på spidsen). Men jeg elsker jo mit tøj og mine bøger og de ting jeg har i mit hjem, så kan jeg jo ikke være minimalist?Det gik op for mig at minimalisme (undskyld hvis jeg er den eneste der ikke har fattet det før nu) slet ikke handler om hvor mange ting du har, men om at leve med bevidsthed og omtanke i stedet for at være styret af forbruget (hvilket jeg må indrømme at jeg stadig er).Eksempelvis kan man spørge sig selv, inden man står overfor et potentielt køb eller frasortering af en genstand:

  • Bringer det? værdi i mit liv?
  • Er det nyttigt?
  • Er det her en bevidst beslutning?
Hvis ikke, så må vi slippe det igen.Så hvor starter man henne? Nu er jeg jo på ingen måde ekspert, og på alle mulige måder så ny som man næsten overhovedet kan være i det her, så måske er jeg ikke den rette at spørge, eller måske er jeg netop derfor den rette at spørge. Det vælger du selv.Jeg kan fortælle dig hvor jeg starter:Jeg starter med et enkelt skab ad gangen. Som solomomboss til to piger, og pt. noget nær ingen søvn (2-3 timer pr. nat er bare ikke nok), så tager jeg et skab ad gangen. Jeg kigger på hver eneste ting og spørger om det bringer værdi og hvad det giver mig at have denne ting.Jeg behøver ikke 16 kopper. Mange af kopperne minder mig om ting jeg ikke har brug for at blive mindet om, og få kopper giver mig glæde og glæde minder (jeg kan mærke der er 3 kopper mere der skal til genbrug, nu hvor jeg skriver det her). Jeg har aldrig 16 personer på besøg på en gang der skal drikke the eller kaffe. Jeg bor i en lille lejlighed. Jeg vil hellere have luften omkring kopperne end jeg vil have kopperne.Derefter sørger jeg for at få de overflødige ting UD af mit hjem hurtigst muligt. Det meste har jeg kørt til Røde Kors i Hørsholm. Tøj og ting. Så har jeg afleveret nogle ting i The Organic Club, som er et ret genialt koncept (som jeg skriver mere om snart). Få ting har jeg sat til salg, og hvis de ikke bliver solgt indenfor eksempelvis 14 dage, så skal de videre til Mødrehjælpen eller lign, så de ikke står og tager plads her.Det sværeste synes jeg helt klart er mit klædeskab. Jeg har været igennem pigernes tøj og har grovsorteret mit eget. Det jeg har sorteret fra er tøj der ikke gør mig glad eller tøj der får mig til at føle mig tyk/grim/ikke-ladybosslike/nederen. Eksempelvis har jeg en pailletjakke, som er mindst 10 år gammel, som jeg aldrig går i, og den går jeg lidt rundt om i øjeblikket og mærker efter. Og nu hvor jeg skriver kan jeg bare klart og tydeligt mærke at den skal videre. Så måske er tricket at sige det højt hvis der er en genstand man er i tvivl om, og så kan man selv høre om den skal blive eller ej?Ellers har jeg fundet en ret god "udsmidningsguide" her i denne blog, som jeg læner mig op af.Det, der er mit mål, er at ende op med at kunne åbne min garderobedør og så er der KUN tøj jeg elsker, sådan så min "tøjkrise" kun handler om at vælge mellem "WOW" eller "NØØØØJ". Nu har jeg sjældent tøjkriser, fordi jeg i al beskedenhed er ret god til at finde det der får mig til at stråle. Men jeg har bare stadig ikke brug for 7 par jeans.Det samme gælder legetøj. Jeg bliver irriteret over at der ligger så meget legetøj og flyder, og Emmalia leger altså kun med en 10. del af det. Og hun gider slet ikke at lege med det når det hele roder. derfor har hun og jeg i fællesskab (og i etapper) sat mere og mere legetøj ned i kælderen de seneste 14 dage, og stuen er blevet til at holde ud og være og og, voila(!), pludselig leger hun med alt sit legetøj igen. Vi er langt fra i mål, jeg vil stadig have halvedelen af det resterende ned i kælderen, men det er godt for os begge to at gøre det her i etapper, sådan så ingen af os føler at det bliver trukket ned over hovedet på os, og at vi skiller os værdigt af med de ting der trods alt har betydet noget.Så det er der jeg er lige nu i processen. Og det er en process, det tror jeg er vigtigt lige at understrege. Det sagde gutterne i dokumentaren også. Jeg følger dem på instagram, det kan du også gøre her. Og så har jeg unfollowet 10 profiler som kun handler om forbrug og "fast fashion". Jeg holder fast i min kærlighed for mode og det udtryk mode kan gøre (for det elsker jeg), og så søger jeg efter bæredygtige og miljøbevidste modebloggere som jeg kan følge i stedet. Måske kender du nogen?Del rigtig gerne din rejse med os andre i kommentarfeltet, det er bare fedest at følges ad :D 

Boganmeldelse: Bæredygtig livsstil af Calina Leonhardt

Boganmeldelse: Bæredygtig livsstil af Calina Leonhardt"Bæredygtig livsstil" af Calina Leonhardt kunne simpelthen ikke ankomme i min anmelderpostkasse på et bedre tidspunkt end netop nu. Og for lige at have forventningsafstemt med dig inden jeg fortæller hvad jeg synes om bogen, så er jeg kommet direkte hjem fra 7 timer i spa, har tømt min postkasse, er småløbet (gravid uge 39+5) op ad trappen, har flået kuverten op og har læst hele bogen på to timer. Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at læse denne bog, og jeg er alt andet end skuffet.Bæredygtig livsstil. De fleste af os er i et eller andet omfang godt klar over at vi skal gøre noget aktivt for at passe bedre på vores jord og på os selv. Det gælder globalt for miljøet og lokalt for os selv, vores sundhed og vores børns sundhed. Jeg har flere gange været på jagt efter enkelte overskuelige tiltag jeg kunne indføre i en hverdag som selvstændig solomomboos, og hver gang jeg har spurgt (mest på facebook), har jeg haft følelsen af at starte 3. verdenskrig, fordi der er så ufattelig mange meninger derude og niveauer af måder at leve mere bæredygtigt på.Boganmeldelse: Bæredygtig livsstil af Calina LeonhardtJeg har virkelig manglet et fyrtårn. En der har gidet og prøve en masse ting ag selv, en der har researchet, en der har fundet gode løsninger der fungerer i en familie med små børn. Og det har Calina i sin bog "Bæredygtig livsstil", og selvom jeg modtog bogen i dag, og er træt efter spa, har jeg allerede taget de første skridt. Nu skal du høre hvorfor jeg er så vild med Calinas bog:

  1. Den er overskuelig. Jeg behøver ikke dykke ned i en masse tunge miljørapporter for at forstå hvilke små tiltag jeg kan forandre i hverdagen. Den er simpel, ligetil, der er gode argumenter, og hvis jeg ikke gider læse alle argumenter hver gang, så kan jeg bare gå til opsummeringen efter hvert kapitel og finde mit "call to action".
  2. Calina er ikke født hellig, hun ved godt hvordan det er at bruge make-up, være modedulle, at rejse meget, alle de ting som (jeg i hvert fald) ofte oplever bliver glemt når folk missionerer en livsstil. Jeg er eksempelvis meget motiveret i forhold til at leve vegansk, og vi spiser ikke ret meget kød, men hvis jeg skal se videoer af halvdøde køer der bløder hver eneste gang jeg har et spørgsmål om at leve vegansk, så stopper min lyst til at lytte pr. omgående. Jeg vil det simpelthen ikke og jeg møder det rigtig mange steder. Ærgerligt, for sagen den er god. Jeg bliver således hverken mødt med fordømmelse eller nogen former for moralisering i bogen, og det øger min motivation med 500%.
  3. Bogen er fyldt med alternativer. Hvis du ikke ønsker at leve som mig, så er der de her mange mellemveje, de her links til bæredygtige webshops, der har gjort det nemmere for dig, de her muligheder. Det er virkelig både inspirerende og motiverende at læse, og alle forslag er så lavpraktiske og lige til at gå til, at det er svært ikke at lægge bogen fra sig og gå i gang med det samme (jeg kunne i hvert fald ikke lade være - se lige om lidt).
  4. Bogen giver plads til at alle kan starte der hvor de er. Jeg er f.eks ikke der hvor jeg kan have, eller har lyst til at have, en garderobe med 25 stykker tøj. Endnu. Til gengæld køber jeg ca 70% af mit, Emmalias og babys tøj i genbrugsbutikker (læs hele mit indlæg om genbrug og lækre nemme muligheder her), men når det kommer til cremer og produkter er jeg TOP KLAR til at ændre på både vaner og mærker, og jeg har således brugt en halv time på at sortere ud i mit skab og alt det du ser i posen skal ud af mit hjem og videre i systemet. Det kriblede allerede i fingrene da jeg startede på kapitlet om produkter:
Boganmeldelse: Bæredygtig livsstil af Calina Leonhardt Så hvis du, ligesom jeg, leder efter et fyrtårn, en sted hvor du kan finde helt konkrete og praktiske (velafprøvede) tips til at leve mere bæredygtigt, uden at du skal til at gå i lilla hørtøj og bo i en træhytte i morgen, så er denne bog virkelig en jeg kan anbefale. Jeg skal afsted til genbrugsen med en masse legetøj fra kælderen og selvom jeg synes jeg har ryddet ud i alt hvad jeg ejer de sidste 3 år, så kan jeg bare se, efter at have læst Calinas bog, at der er meget mere der skal videre. Så det kan jeg gå og hygge mig med indtil baby kommer.Nåja, og så blev bogen også et uventet skulderklap til mig selv, for jeg kan jo også få øje på hvor mange ting jeg rent faktisk gør allerede (uden helt at tænke over det). Som f.eks at lave meget mad selv fra bunden, at opbevare i patensglas, og købe genbrug (både legetøj, møbler, tøj og bøger), byttemarkeder og i det hele taget at bruge min forbruger-stemme på ikke at overforbruge eller købe produkter fyldt med hormonforstyrrende kemi. Det var ret fedt, og det er også motivation for at gøre det endnu mere end vi gør nu.Bogen kan købes lige her, og jeg ville ønske den lå i alle hjem i verden hvis jeg skal være helt ærlig.Du kan med fordel følge Calinas blog Neohippie.dk her , og hendes instagram lige her. Der er masser af inspiration at hente begge steder.

Min yndlinsgenbrugsbiks er nomineret - hjælp med dem at vinde!

skaermbillede-2018-04-20-kl-10-47-02Hver gang du bruger en krone, så er du med til at stemme på hvilken fremtid du ønsker for dig selv, dine børn og for resten af verden. Er det ikke smart? På den måde kan vi allesammen være med til at forandre verden, også selvom vi måske ikke lige har mandat til at underskrive klimaaftaler og så videre.Forleden dag skrev jeg mit "store genbrugsindlæg" - læs det her. Her nævner jeg blandt andet Lidkøb på Østerbro, som jeg har forelsket mig i, her sælger jeg selv mine brugte skatte. Der er så sket det i mellemtiden at Lidkøb er nomineret til AOK's "byens bedste nye butik", og det vil jeg bare megagerne støtte op om, for jeg elsker konceptet, og jeg tror på at vi i fremtiden får langt mere fokus på bæredygtighed, genbrug og miljø.skaermbillede-2018-04-20-kl-10-43-15Lidkøb har virkelig taget genbrugstanken til et nyt niveau, de har lavet et sted hvor der er rart at være, hvor der er plads og overblik, hvor der er god service (og gode chokolademuffins!) og hvor priserne er rigtig gode. Jeg har allerede fundet virkelig skønne ting i Lidkøb, samtidig med at jeg har fået solgt en helt masse allerede.Så, hjælp mig med at hjælpe Lidkøb til at få prisen som årets bedste nye butik ved at stemme lige her.YAY! God weekend! Du kan i øvrigt følge Lidkøb på Instagram lige her

Mød mit genbrugshjerte og få ideer til hvordan du kan gøre lidt mere for kloden, og samtidig spare penge med genbrug

Denne Kimono er købt i Røde Kors til 40 kronerSiden jeg kan huske har jeg elsket genbrug. Jeg kommer fra en sejlerfamilie, og det betyder at jeg har været i rigtig mange havne. Og det betyder at jeg er kommet i rigtig mange genbrugsbutikker. Og i gamle dage (ja, så gammel er jeg) kunne man fylde en hel pose med tøj for 25 kroner i en genbrugsbutik. Og når man folder tøj rigtigt, så kan der være rigtig meget tøj i en pose... har jeg hørt!Da jeg var teenager gik jeg også rundt i genbrugsbutikker. Dengang var det absolut ikke moderne, men det var en af de få ting jeg heldigvis var ligeglad med, for jeg ELSKEDE at gå rundt og kigge på alt muligt sjovt tøj, og få ideer til hvordan man kunne sætte tøjet sammen. Det bedste var et finde et dyrt mærke til 15 kroner, så fik jeg virkelig følelsen af at have vundet i lotto. Jeg kunne bruge timer i genbrugsbutikkerne.I mellemtiden er det gået op for ret mange at genbrug er sejt. Modeblade, medier, nye brands, stilikoner og almindelige mennesker har fået øjnene op for hvor fedt det faktisk er at genbruge, så meget at der er gået markant mode i genbrug. Det er godt for verden, for her er et par ret triste facts:

  1. Modeindustrien er det andet største miljøsvin i verden, næst efter olieindustrien.
  2. 1 ud af 6 mennesker arbejder i den globale mode industri. Størstedelen af disse medarbejdere er kvinder, der tjener under 3 usd om dagen.
  3. Produktionen af 1 kilo tøj skaber 40 kg Co2. Det svarer til at køre 300 km i bil.
  4. Op til 20% af verdens industrielle vandforurening kommer fra tøjindustrien. 20%!
  5. Kun 45% af verdens tøj bliver hvert år sendt til genbrug. Vi forbrænder 24.000 ton tøj hvert år.
  6. 95% af det tøj vi smider ud kan genbruges.
Jeg så en dokumentar der virkelig fik mine øjne op for hvor stort et miljøproblem mode/tøjindustrien er for kloden og for befolkningen. Filmen hedder "The True Cost" og du kan se traileren lige herunder. Den handler om hvilken pris du i virkeligheden er med til at betale, hver eneste gang du køber en t-shirt til 49.95. Og den fik i hvert fald mig til at tænke over om det er en pris jeg fortsat er villig til at betale. Og svaret er NEJ, det vil jeg ikke være med til. Derfor har jeg ændret nogle vaner.https://www.youtube.com/watch?v=OaGp5_Sfbss Først og fremmest, her er nogle bæredygtige grunde til at elske genbrug:
  1. Det skader ikke hverken menneskeliv eller miljøet at købe genbrug. Tværtimod.
  2. Der er mange penge at spare ved at købe genbrug
  3. Du finder ofte ting du aldrig ville have fundet i en hvilket som helst H&M eller Vero Moda. Forleden fandt jeg de smukkeste silkekimonoer i Lidkøb Østerbro til 200 kroner stykket. De koster gerne 1800 hvis du skal have dem fra nye, og de fejlede intet!
  4. Du møder ofte søde gamle damer der står ved kassen
  5. Du finder ting som andre ikke har - hvilket jo også er ret moderne, ikke at ligne alle andre
  6. Du får virkelig god service. Der er overraskende god service i genbrugsbutikker. Personalet er ofte frivillige eller meget afhængige af at kunderne vil aflevere deres tøj i kommision i deres butik. Smil, nærvær, masser af hjælp og vigtigst af alt: personale der har TID! Der er bare ikke noget bedre. Der er som regel ikke særlig lang kø ved kassen, der er ingen irriterende højttalerudkald, ingen elektroniske dimser i ekspedienternes ører (hvor man er i tvivl om det er mig eller moderskibet de snakker til når de åbner munden) og bare god gammeldags venlighed - hvilket desværre ofte er en mangelvare ude i indkøbscentrene.
  7. Det er spændende og du får lidt den der barndomsfølelse af at gå på skattejagt
  8. Det er megafedt at have børn med. Sådan har jeg det stort set ikke i nogen andre butikker. Men her kan børnene som regel kigge på alle mulige sjove ting, og der er bare mere at snakke om når man ser en vandpibe, end når man ser 20 pakker af den samme McStuffins til 400 kroner stykket. God mulighed for at opdage verden og noget anderledes legetøj sammen med dine børn.
  9. Nåja, og så er det noget billigere at købe legetøj, så Ems får f.eks altid en lille ting med hjem fra genbrugsen, uden at det på nogen måde vælter mit budget.
  10. Du støtter et rigtig godt formål
 skaermbillede-2018-04-14-kl-09-52-08 Jeg har selv ændret vaner i forhold til mode. For jeg ELSKER tøj og fashion, men ikke for enhver pris, og slet ikke efter at jeg er blevet bevidst om at mode koster menneskeliv. Det vil jeg ikke være med til at støtte. Derfor gør jeg nu følgende:
  1. Jeg køber 70% af mit tøj brugt. Jeg køber på Tradono, Trendsales, Facebook Marketplace, DBA på nettet. Ude i virkeligheden ELSKER jeg Røde Kors butikkerne, især den i Hørsholm, Børneloppen, jeg har lige opdaget Lidkøb som ligger på Østerbro og i Høje Gladsaxe, og jeg kan bruge TIMER derinde. Ellers er jeg vild med vintage-butikker, men synes ofte varerne er sat alt for dyrt i forhold til at det er tidligere kollektioner, der måske er et hul eller en plet osv, så jeg finder som regel selv det jeg mangler på nettet eller i Lidkøb.
  2. Jeg sælger eller giver bort. Jeg har haft en tendens til at smide ting ud som ikke kunne sælges, men efter at have set dokumentaren, så er det slut. ALT skal videre. Enten til genbrug, til mødrehjælpen, til venner/veninder eller til videresalg, hvis det er noget der har været dyrt.
  3. Jeg køber bæredygtigt - så vidt muligt. Jeg skal på ingen måde være hellig. Så sent som i dag har jeg købt to hvide toppe i H&M til 30 kroner i alt (udsalg). Jeg bestræber mig på at købe udenom det der masseproducerede - fyldt med kemihalløj, men nogen gange er der bare noget økonomi eller noget andet der spiller ind og så finder jeg også noget i H&M. Jeg er begyndt at finde flere mærker der arbejder med genbrugsmaterialer, som f.eks fantastiske Underprotection, der laver undertøj og loungewear. Jeg ELSKER deres brand, de er godt på vej i den rigtige retning. Jeg drømmer stadig om tøj og ting, og deler ønskelister eller drømme-lister for både Emmalia og mig selv, for jeg har stadig et fashion-hjerte der banker. Jeg forsøger at forene alle værdier, interesser og kærlighed for kloden i mig, selvom det nogen gange konflikter.
  4. Jeg tager nogle mere bæredygtige beslutninger i forhold til hvem jeg samarbejder med på bloggen. Det er en balance der skal fintføles omkring, men der er klart samarbejder jeg har lavet for få år siden, som jeg ikke vil lave nu. Jeg vil rigtig gerne samarbejde med brands der tænker i miljø, bæredygtighed og genbrug.
  5. Jeg følger i højere grad bloggere, som eksempelvis Neohippie, som er forgangskvinder for bæredygtig livsstil, zero waste osv.
 Måske er det ikke meget, men det er i hvert fald mere end jeg har gjort tidligere, og det er en start. Og alle skal starte et sted, ellers kommer vi aldrig i gang. Flyverdragt købt brugt på Reshopper Og så er der næste generation:Det er mit job som mor at lære mine børn om kloden, om bæredygtighed, om naturen og genbrug. Hvordan skal jeg gøre det hvis jeg ikke selv praktiserer det jeg prædiker? Det er ikke den reneste, mest sprudlende jord vi efterlader til vores børn, så hvis vores børn lærer både at tage del i oprydningsarbejdet og i gode forbrugsvaner for fremtiden, så er vi godt i hvert fald godt på vej i den rigtige retning igen.Hvad gør du derhjemme for at leve mere bæredygtigt og passe godt på vores jord? Tips og idéer modtages med kyshånd.