Solomor Tema: "Solomombosslivet er helt utrolig hårdt og helt utrolig rigtigt" - Nadja, solomor

Foto: Privat

Foto: Privat

Mit navn er Nadja, jeg er 24 år gammel og har en datter, Leia, på 11,5 måned. Jeg blev færdiguddannet folkeskolelærer en 2,5 uge inden min termin og starter mit første lærerjob op til august.  

 Vi er noget af en regnbuefamilie, det er helt sikkert. Hvis jeg skal starte med mig selv, så har jeg min mor og far, der er skilt, men heldigvis stadig snakker sammen. De er både med til fødselsdage sammen, og vi holder også stadig nytår sammen. Derudover har jeg min lillesøster på 20 og et sæt bedsteforældre på min mors side. Småt, men godt.

Min datters far og jeg er ekskærester. Dog helt tilbage fra 2011-2012. Vi har siden vi slog op, været gode venner, der on/off har hjulpet til i forhold til hinandens behov, så at sige. Det vender jeg lige tilbage til. I hvertfald har min datter adresse hos mig, så det er bare os to, i en lille 1 værelseslejlighed. Rent principielt laver jeg vel ikke noget til dagligt, I hvertfald ikke I skrivende stund. Blev færdiguddannet kort tid inden jeg fødte og gik derfor direkte på barsel efter endt uddannelse. Dog har jeg job fra 1/8, så der skal jeg ud og undervise andres børn.

Foto: Privat

Foto: Privat

Egentlig har jeg vidst at jeg skulle være solomomboss lige siden jeg fandt ud af at jeg var gravid. Min datter var ikke planlagt, og jeg var først 5 måneder henne, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Og så tænker du sikkert: 5 måneder?! Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?! Jo nu skal du bare høre. Jeg var midt I en enormt stresset periode på studiet, jeg havde en kæmpe eksamen I januar måned. Jeg var stoppet på mine p-piller en måned efter jeg blev gravid (rent tilfældigt), fordi jeg følte de fuckede med mine hormoner (der skulle jeg vist have lyttet bedre til min krop, hva?) og eftersom det ikke er første gang jeg stoppede på pillerne, vidste jeg også at min cyklus ville være helt, i mangel på et bedre ord, fucked. Så at jeg ikke fik min menstruation lige til at starte med, undrede mig ikke.

Når men jeg var altså gravid, og en måned inden jeg fandt ud af det, havde far fået en kæreste. Ikke at det ville have ændret på tingene. Vi var enormt dårlige til at være kærester. Jeg var alt for dominerende I det forhold og han var alt for sensitiv til mig. Det var en nem beslutning og han fik også af vide at det var op til ham, om han ville være en del af hans datters liv. Det ville han heldigvis gerne. Og selvom vi er uenige engang imellem, ved jeg at vi er bedre forældre for sig end sammen. Det er bare ikke alle der delte det synspunkt. Tanken om at være solo mor skræmte mig egentlig ikke. Til dels fordi jeg har et tæt forhold til min familie, og dermed et godt netværk, men også fordi jeg har haft mulighed for at følge folk som dig, Frejamay, der viser det hele, godt på ondt. Det var hjulpet mig igennem de hårde dage.

Foto: Privat

Foto: Privat

Hvilke kommentarer mødte du og hvad overraskede dig mest på denne del af rejsen?

De fleste kommentarer jeg fik, var heldigvis positive. Har haft en håndfuld støttende veninder, de var guld værd igennem min graviditet og også her efterfølgende. Det der nok overraskede mig mest, var da vi fortalte min datters farmor at jeg var gravid. En af de første kommentarer jeg/vi fik, var om det ikke var en god ide at vi fandt sammen igen, for vores datters skyld. Og selvom drømmen altid havde været en kernefamilie, følte jeg virkelig det var den dummeste kommentar i verden. Først og fremmest havde han fundet en anden, og for det andet forstår jeg simpelthen ikke ideen i at en kernefamilie skulle være bedre, hvis det er med forældre der er ulykkelige? Jeg følte mig simpelthen så forarget, og vred over det. Det gik mig utroligt meget på, at hun mente at jeg/vi ikke ville gøre hvad der var bedst for vores barn.

 

Hvordan var det at så da du endelig stod i situationen og var blevet solomomboss?

Helt utroligt hårdt, men også så rigtigt på samme tid. Jeg har været utroligt heldig og har haft en relativt nem baby, der siden jeg stoppede amningen har sovet igennem hele natten, hvilket har gjort at jeg har haft mere overskud i løbet af dagen. Men derfor har det stadig været utroligt hårdt. På de rigtig øv dage, har jeg været så ked af at der ikke kom en hjem kl 16 så jeg kunne få en pause. Jeg har måtte ofre rigtig meget at mit social liv, fordi jeg ikke har haft en til at være hos hende om aftenen, i mens jeg er ude. Selvom jeg har familie der glædeligt passer hende, har det ikke altid været nok. Så det første år her, har været enormt hårdt. Men det hele værd.

Foto: Privat

Foto: Privat

Rent egoistisk, ville jeg nogle gange ønske at jeg stod alene med det hele. Det er hårdt sagt, men det ville sgu nogle gange være en del lettere, ikke at skulle planlægge, snakke and what not, med hendes far. Jeg er jo så glad for, at hun har en far der gider hende. Men det havde godt nok gjort mit liv, og min hverdag så meget lettere, hvis jeg bare kunne stå med beslutningerne selv.



Hvilke reaktioner har du fået efterfølgende og hvilke får du i dag? Hvordan er din reaktion på de reaktioner?

Jamen jeg får nærmest på ugentlig basis af vide hvor sej jeg er. At folk er så imponeret over hvordan jeg har klaret hele situationen osv.. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tage det? Jeg ved at folk mener det godt. Men det kan også nogle gange virke som om, at det er fordi jeg har overgået deres forventninger.

Jeg siger altid tak, men at jeg ikke føler mig sej. Mest fordi jeg ikke har prøvet det anderledes. Jeg er ikke gået fra at have hjælp, til at stå alene med det hele. Jeg var været alene med det hele fra day one, og det tror jeg ærligt talt har gjort en del ting, meget lettere.






Hvordan ser jeres hverdag ud i dag?

Vores hverdag kører rimelig smooth. Min barsel sluttede d. 24/6 og Leia er startet I vuggestue. Det er enormt hårdt. Hårdt at hun ikke er der hele tiden, hårdt at hun er ked af at jeg går. Men også enormt rart at jeg kan få et par timers pusterum til at få ordnet ting derhjemme, uden at hun skal sidde på armen hele tiden. Vi ser min far også søster flere gange om ugen og går også I mødregruppe. Vi har generelt et ret godt flow for tiden, så jeg er spændt på hvordan det hele bliver, når jeg starter på arbejde, og det hele bliver vendt op og ned. Jeg må indrømme at jeg er super nervøs.

 

Hvilket råd ville du gå tilbage og give dig selv inden beslutningen blev taget om at blive solomor, hvis altså du kunne rejse tilbage i tiden?

Stol på dig selv. Der er en årsag til alt.

image2.jpeg


Hvordan påvirker debatten om solomødre dig?

Jeg er bare så træt af at blive set ned på. Det kan simpelthen ikke være rigtig at nogle I dagens danmark stadig ser ned på solomødre. Jeg er simpelthen bare så skuffet.


Hvad ville du ønske folk vidste om solomødre?

Vi gør det absolut bedste for vores børn. Om det er planlagt eller ej. Og så skal folk bare forstå at vi er fucking seje, og at man altså ikke har brug for en mand I hjemmet, bare fordi man får/har børn.

 

Hvis du skulle give et bud på hvordan Danmark kunne være mere solomomboss-venligt, hvad skulle det så være? (hvis nu alt var muligt)

 Det ville være så fedt hvis arbejdspladser tog mere hensyn. Specielt ift arbejdstider. Derudover stod jeg I min barsel og fik nærmest ingen penge ind på kontoen, fordi jeg havde haft en studiejob, og afsluttet mit studie. Det gjorde det nærmest umuligt at få udbetalt en ordenligt beløb I barselsdagpenge og jeg har derfor levet fra måned til måned det sidste år.

 Folk skal bare huske at bære lidt over med os solomødre. Vi gør fandme det vildeste stykke arbejde, og har ikke nogle til at tage over når det brænder på. Så kender du en solomor, så hjælp hende. Ikke bare tilbyd, men hjælp. Kom forbi med mad til fryseren, hjælp til med at handle ind eller en opvask. Selvom vi måske ikke siger det med det samme, så er det de små ting der gør hverdagen en million gange nemmere.

<3



Tak for dit bidrag Nadja, jeg ved i hvert fald at jeg personligt synes du er mega kickass, og tak for din ærlighed, jeg kan virkelig genkende ALT det du skriver!

Hvad med dig? Har du lyst til at følge med hos Nadja, så hop ind på instagram lige her og følg livet som solomomboss hos Nadja. Du er også velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet, jeg er sikker på Nadja gerne vil besvare. Alle kommentarer med gode intentioner får lov at forblive, også kritik sålænge intentionen og tonen er god. Alt andet slettes.

Her passer vi på hinanden <3