Monkeyglasses! Go bananas! Bæredygtige briller og grand opening!

public.jpg

Udover at være vild med navnet, så er jeg vild med konceptet. Og jeg ved INTET om briller, da jeg ikke bruger dem (endnu, selvom jeg altid har drømt om at have briller). Men jeg satte mig for at finde ud af hvad der ligger i “bæredygtige briller” og bæredygtig produktion af briller, og jeg blev utrolig meget klogere, sådan så du også kan blive det. Bloggen i dag tager dig med til Grand Opening af Monkeyglasses grand opening af deres smukke (smukke!) butik på Fælledvej 16 på Nørrebro. Og så vil jeg vildt gerne fortælle dig om Monkeyglasses, som har taget bæredygtigheden et (stort) spadestik dybere.

public.jpeg

Helt ærligt, jeg kommer til en del events rundt omkring, og alle har gode nyheder og nye flotte kollektioner eller ideer og måske fokus på bæredygtighed. Men lige da jeg trådte ind til Grand Opening i dag, kunne jeg mærke en særlig stemning. Den kender jeg kun fra de steder hvor der virkelig er hjerte bag visionen. Hvor man ikke har sat sig ned og tænkt “hvordan kan vi tjene nogle gode penge”, men hvor man har kigget på verden, set at noget ikke er i orden eller kan gøres (markant) bedre eller anderledes, eller hjælpe flere liv mere bæredygtigt, og så har man sat sig for at gå fra sit why til sit how, og så er man ikke stoppet før man er i mål. Det var tydeligt i alt fra indretning, til menneskerne bag, til nærværet og historie og design, ja og navnet, at her er nogen der tør gå i sin helt egen retning og have fuld fokus på bæredygtighed, på den ikke-greenwashing-agtige måde. Jeg synes virkelig det er inspirerende og godt gået.

public.jpeg

But also

Selvom Monkeyglasses tager bæredygtighed til et nyt niveau (i forhold til hvad jeg ellers har set mange gøre for at blive lidt mere grønne), så er der ingen hellige køer på isen. De arbejder ud fra at det perfekte ikke må stå i vejen for det gode. Hvad betyder det? Jo, det er bedre for verden at vi er mange der gør noget i stedet for at der sidder 3 i et hjørne og lever fuldstændig bæredygtigt. Der vil altid være noget der kan gøres bedre, men ingen redder verden af at skyde på hinanden. Det er jeg ret vild med.

public.jpeg
public.jpeg
public.jpeg

Zero Waste

Selvom jeg ikke havde hørt om brandet før for et par måneder siden, så har Monkeyglasses faktisk eksisteret i 10 år. De har fundet en metode at producere briller på, som minder lidt om at lave bolsjer. Brillerne er producerede af en særlig form for plastik der består af ca. 95% bomuldsblomster og træmasse. Råmaterialet er biologisk nedbrydeligt og kommer fra Italien, og alle briller leveres i foldbare etuier designet af genbrugspapir.

Udover produktionen og zero waste, så støtter Monkeyglasses Red Orangutangen, og Syn for sagen (som jeg heller ikke kendte før i dag). Syn for Sagen er en forening, hvor brugte briller indsamles, opmåles og efter en synstest udført af autoriserede optikere, udleveres til mennesker bosat i verdens fattigste områder. Her er en god historie fra Syn for sagen, som jeg synes er værd at dele:

“Én af dem, handlede om en brugt brille de fik ind, der havde - 4 og -9 i styrke. Her tænkte de, at de ville de da aldrig finde nogen der kan passe præcis de styrker. Det ville være som at finde en nål i en høstak, men de tog den alligevel med på rejsen. Utroligt nok, finder de en mand, der havde præcis de styrker, bare omvendt på øjnene. Heldigvis kunne en af de dygtige, frivillige optikere bytte rundt på glassene, således at de også kunne hjælpe denne mand.”

Følg i øvrigt også gerne Syn for sagen på facebook (her)

Det er så meget optur det her brand, og jeg glæder mig til at følge med på deres rejse herfra og videre ud i verden. Det var en fornøjelse at være med til Grand Opening i dag, og havde jeg været en bedre blogger, så havde jeg fotograferet ALLE hjørner af butikken, for den re virkelig godt indrettet, men med to små børn på armen (under bordet), så kan det være lidt svært at nå det hele.

public.jpeg

Følg Monkeyglasses her

Følg Monkeyglasses på instagram herfacebook her og på deres hjemmeside her, og seriøst, køb deres briller! Især hvis du er typen der tør skille dig lidt ud og samtidig går op i bæredygtighed, der er SÅ mange fede styles! (jeg må have mig et par!)