Digital anti-revolution: Jeg er gået 10 år tilbage i tiden, og her er vores nye familiemedlem

Min kæreste var lige flyttet ud. Måske var det derfor der skulle ske noget nyt. Selvrealisering eller noget. Han havde selvfølgelig taget vores 42" fladskærms-tv med sig, alt andet havde været mærkeligt. Så ugen efter han var flyttet, besluttede jeg mig for at jeg var sådan en kvinde, der godt selv kunne købe et godt tv, så jeg endte med et eller andet rubin-serie-halløj fra Samsung. Et virkelig flot TV. Og efter at have kigget på det flotte mørkerøde tv i præcis 9 dage, så solgte jeg det igen. Det var ikke lige det jeg ville med mit liv. Sidde der. Og siden har jeg ikke haft fjernsyn. Lige indtil ...Stort set alle jeg kender har fjernsyn. Jeg selv kunne slet ikke forestille mig at have sådan et stort sol hul hængende på min væk. Stue-alteret. Og jeg har været vildt glad for ikke at skulle indrette mit hjem efter hvor alteret stod henne. Men fordi jeg ikke har haft fjernsyn betyder det jo ikke jeg ikke har set film. Jeg har bare siddet foran min computer.Så fik jeg barn. Så fik jeg en Ipad. Så fik jeg et til barn, og nu har der været situationer hvor vi har siddet foran hver vores skærme og set henholdsvis Pocoyo, Gurli Gris og Rejseholdet (igen igen). Og jeg kan mærke at det på en eller anden måde stikker i mit moderhjerte. I det hele taget er jeg ikke ret vild med den Ipad. Jeg købte en til mig selv for mange år siden og solgte den igen efter et par dage. Jeg kan ikke med den. Jeg står i præcis samme situation nu. Den skal ud.Når jeg besøger mine forældre ser vi nogen gange en film sammen. Eller sætter en Disney-film på, og så ser ungerne film. Og jeg ser med. Det savner jeg. Det der med at sidde foran fjernsynet sammen, eller ligge på et tæppe sammen på gulvet og se en film sammen. Jeg kan huske følelsen af hvor utrolig hyggeligt det var som barn, det der med at sidde og se noget sammen. Og når der var reklamer kunne man lige nu ud og tisse og poppe nye popcorn.Efter et par dages summen over emnet, gik jeg på facebook marketplace for at se hvor billigt jeg kunne få et lille fjernsyn. Det skulle vikke være et der hænger på væggen, men derimod et der kunne stå mit mit lille rullebord (flyttemands-rullebord, som man flytter tunge møbler med), og som kan rulles frem og tilbage efter behov.Efter 2 minutters søgning var det der. 300 kroner, 32", kunne afhentes i Nordvest. Så jeg pakkede pigerne i bilen, drønede til Nordvest og fik det (meget tunge) fladskærms-tv ind i bagagerummet, og nu har vi haft fjernsyn et par uger og jeg ELSKER det! Selvom jeg gennem mit boligselskab betaler for kanaler, så har jeg ikke koblet mit fjernsyn til et antenne-stik. Til gengæld har jeg købt Google Chrome Cast. Det er den smarteste opfindelse jeg er faldet over længe, så nu kan jeg streame Youtube, Yousee, Netflix, Viaplay, HBO og hvad der ellers er derude, direkte fra min telefon over på fjernsynet. I går så vi Disney film, og det er tophyggeligt at ligge på puderne på gulve og se en film sammen.Til gengæld er Ipad'en pensioneret og ryger til salg på facebook marketplace lige om lidt. Resultatet af vores 10 år tilbage i tiden "digitale anti-revolution" er at vi har mindre individuel skærmtid, mere fælles skærmtid (dog samlet set begrænset skærmtid ift før), og vi er mere ude, og laver mere kreative ting sammen. Selinne mister hurtigt interessen for filmen og begynder at lege, og det er nemt at lave aftaler med Emmalia om at hun må se et eller to afsnit af Doctor McStuffins, og så skal der slukkes. Hun går endda selv hen og slukker på kontakten når sidste afsnit er slut.Og det bedste ved det hele: fjernsynet kan rulles væk bag sofaen, så det ikke står og fylder når vi ikke bruger det. Det er simpelthen så god en løsning for os, og jeg nyder at have taget denne beslutning for vores lille familie. Tilbage til fortiden.Jeg tror rigtig meget det handler om at finde ud af hvad der virker for den enkelte familie. Jeg snakkede med en veninde om denne her "løsning" vi har fundet herhjemme, og hun kom i kontakt med at deres familie derhjemme også sad med hver deres skærm, og at hun egentlig også savnede det der med at sidde sammen og se noget. Have en god filmoplevelse sammen.Løsningen virker for os, og hvis jeg en dag kan mærke at behovene (vi er jo 3 mennesker) ændrer sig, så må vi finde på noget nyt. Men indtil videre er jeg virkelig begejstret for den her nye, men meget urgamle løsning.Hvordan gør I hjemme hos dig? Har i hver jeres skærm? bruger i fjernsyn? Har i fravalgt fjernsyn?