Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

2018 / 2019, godt nytår og mit eneste nytårsforsæt

Phew. Sikken en start på året (læs her). Jeg har slet ikke nået at gøre op med 2018 og gøre klar til 2019. Så det gør jeg nu. I korthed, for der er i virkeligheden ikke så meget at sige.2018 var det år hvor min lille datter Selinna blev født (læs fødeberetningen her). På alle måder blev jeg genfødt, og der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke tænker og føler den vidunderlige hjemmefødsel igen. Det var en transformerende oplevelse, og den har givet mig mere power, mere tro på mig selv og et langt tættere forhold til min egen styrke end noget som helst andet i livet har. Så på trods af at jeg jo gik imod sundhedssystemets anbefaling om at føde på sygehus efter kejsersnit, og i stedet valgte at føde hjemme, så tog jeg på alle leder og kanter ejerskab over min historie, mit liv, mig selv, min hjemmefødsel og at intet er op til mig alligevel, jeg kan kun sigte efter mine drømme, mere kan jeg ikke gøre. Så det gjorde jeg. Og det lykkedes.Der er ikke så meget mere at sige om 2018. Det har været et forbandet hårdt år og jeg synes jeg er blevet vredet godt rundt i maskineriet. Det gode er at vores lille trekløver herhjemme er blomstret op, og vi har virkelig fundet hinanden, især efter en 4 uger lang sommerferie, alene som nybagt mor til to, med to små børn. Jeg var sikker på den ferie ville tage livet af mig, i stedet endte den med at vi fandt vores helt egen melodi, og den har vi stort set holdt siden.Efter en stille og rolig nytårsaften med pigernes far herhjemme, besluttede jeg mig for at der kun er en eneste ting der skal gøres noget ved i 2019, og det er mine relationer. Jeg kender så mange fantastiske mennesker, men jeg ser dem bare aldrig, fordi børn og fordi internettet. Mindre facebook, mere øjenkontakt. Mindre like og kommentarer, flere opkald og mere "kan I ikke komme forbi til mad på onsdag?". Jeg vil så gerne se mine venner mere i virkeligheden i stedet for kun at sidde på tilskuerpladserne sammen med 1000 andre, og være tilskuere til deres liv. Jeg vil logge mere af og være mere til stede.Jeg trænger til at se dybt ind i øjnene på de mennesker jeg kender, grine med dem, spise med dem, gå sammen med dem, græde sammen med dem og råbe sammen med dem. Jeg bliver ensom af kun at være på nettet. Det gider jeg ikke.Flere venner, mere sex (ikke nødvendigvis med mine venner, muhahaha), flere kram og mere nærvær. Det er det eneste der tæller i 2019.Hvad tæller for dig?

2019 bliver året hvor jeg springer ud

Vi er udskrevet fra Hillerød sygehus - en opdatering på det hele