Alene på ferie i 3 uger med en baby og en 3 årig (indsæt nervøs latter)

I fredags startede 3 ugers ferie med pigerne. En på 9 uger og en på 3 år. Jeg har haft så mange blandede tanker og følelser om denne ferie. Både at skulle stå alene med dem, hvordan jeg selv kommer til at overleve, om der er mulighed for at få bare et minuts mortid de kommende tre uger eller om det bare bliver fantastisk?Well. Weekenden startede knap så godt, vi græd alle tre på skift og på samme tid, men den endte med at vi vitterligt dansede os igennem og kom tættere på hinanden.til gengæld vendte det, og nu har vi onsdag i første ferie-uge, og det går faktisk ret godt.Mandag havde jeg pigerne med til Amager Strandpark. Alene. Jeg skrev det her på FB om aftenen:"Der kan desværre ikke blive skrevet blog i dag, da jeg er blevet overfaldet af et stort glas hvidvin og en hengemt pakke twix.Jeg besluttede mig for at mor-til-to challenge mig selv, og tage mine mine to små børn med til Amager Strandpark. På vejen til Amager gennemtænkte jeg worst case svenario og planlagde hvordan jeg kunne transportere begge børn skrigende og med fråde om munden fra stranden og ind i bilen. Så var der styr på det.Strandturen gik overraskende godt, og det var ikke så slemt som jeg havde forestillet lig. Især ikke turen til bilen. Ems satte sig bare ned i “undervognen” af barnevognen og Selinna skreg (hun kunne ikke falde i søvn i varmen) i overkøjen.

Pakke bil. Børn. Bum bum. Ro på babyen, Gurli Gris til den store. Afsted.Så kørte vi til Marias butik på Kløvermarken 39 og spiste is og virkelig lækre rugbrødsmadder og Emmalia var kulsort efter en tur på legepladsen. Selinna fik sovet lidt i mine arme og vi blev et par timer. Og så kørte vi hjem for vi ventede gæster.Der var lidt krise her til aften, og jeg har pt. Et ældste barn det hører “slå mere” når jeg tror jeg siger “stop med at slå”. Så mor er ret dum i øjeblikket. Men det gik fint med gæster og Ems og Ella legede så godt, Selinna faldt i søvn og jeg dik mig en dejlig voksensnak med mama-gæst.Da gæsterne gik puttede jeg Ems og jeg spurgte hende om mor er lidt dum i øjeblikket. Ems sagde ja og jeg sagde at det kan jeg godt forstå og at sådan er det at være mor nogen gange, så er man hende den dumme. Og vi krammede og hun smilede og hun faldt i søvn.Så har jeg lige solgt (jeg gav det væk gratis) vores gigantiske badebassin for 20 minutter siden, og det er afhentet, og så skete overfaldet. Vin og twix.Og så søvn.I morgen skal vi på en lidt længere tur, men vi øver os.Tak til mine piger for en - overall - ret skøn dag"I går var vi på tur igen. Vi kørte ud i en skov til en ven jeg har. Lidt over en times kørsel hver vej. Jeg er så stolt over at det lykkes. Altså, jeg ved godt det ikke er svært, men for mig er det svært. Alene. Baby. 3årig. Aner ikke hvordan det kommer til at gå med søvnen. Mig der kører. Varme. Kronisk lige lidt for lidt søvn pt. Der er bare rigtig mange grunde til at det hele kunne gå i smadder. Men det gjorde det ikke. Jeg tror det er fordi jeg langsomt er ved at finde noget ro. Ro i den nye situation, ro i ikke at vide hvordan det kommer til at gå, og så kan mine piger bare mere end jeg lige umiddelbart troede, og det er ret sejt at opdage.På lørdag pakker vi bilen og kører til Limfjorden. Vi skal tilbringe en uge på Livø Feriecenter.  Selvom det måske lyder helt absurd vanvittigt, så glæder jeg mig helt vildt til bare at hygge med mine piger (og have min computer og vin med til mig selv om aftenen, YEAH!). Det er som om, for hver eneste feriedag der går, så bliver konflikterne mindre, vi lærer hinanden bedre at kende og vi bliver mere et team end en mor til to børn. Det er lidt vildt at sige højt, men jeg nyder det rent faktisk.Er det hårdt? Ja! Er det frustrerende? Ja! Er jeg lykkelig? Ja! Ikke hele tiden, men der er mange lykkestunder. Da vi kørte hjem fra Allans skov faldt Emmalia i søvn på bagsædet, og Selinna sad bare og STORsmilede til mig fra sit autosæde foran. Jeg HYLEDE af lykke. Lykke efter en dejlig dag med gode venner. Lykke fordi mine piger havde hygget sig. Lykke fordi jeg havde haft voksen/business snak med folk jeg virkelig er inspireret af. Lykkelig fordi endnu en mor-udfordring var vellykket og lærerig.Hvis jeg skal blive rigtig god til det her mor-til-to noget, så skal jeg øve mig rigtig meget. Øve mig i konflikter, øve mig i at tage afsted selvom det er besværligt, øve mig i at prioritere, øve mig i at slippe kontrollen over pigerne, øve mig i at trække på skuldrene og sige "pyt" og sige ja og sige nej når det føles rigtigt.Og for at blive rigtig god er man nødt til at turde have en begynders mindset. Og det har jeg. Jeg har accepteret at jeg har en kortere lunte end jeg plejer, at jeg får råbt af (mest) den store, at jeg ikke lever op til kostpyramiden og er blevet noget bedre venner med McDonalds, og at jeg er en god nok mor.Jeg har lært om mig selv at det faktisk (oftest) er vigtigere for mig med lidt Frejamay (ikke mor, men kvinden, iværksætteren, bloggeren, mig, Frejamay) - tid. Det er nogen gange langt vigtigere for mig at skrive et blogindlæg eller undersøge et eller andet emne end den times søvn jeg kunne få i stedet. Og det er vigtig læring for mig (tak for den Smilla). Den læring gør at jeg ikke render rundt som en hovedløs høne når jeg har en time (eller et kvarter) til mig selv, men at jeg ved at jeg skal prioritere mig-tid først og så kan jeg sove bagefter. For mange er det omvendt, og det er mindst lige så okay.Så. Jeg glæder mig til at få blogget fra Livø. Vi kører på lørdag når vores lejlighedspassere er tjekket ind i vores lejlighed.Så, hvad er dine bedste tips til lange køreture med små børn i bilen? Udover mange stop?