Der er sket noget ret vildt. Der er flyttet en meget meget lækker herre ind hos Emmalia og Selinna og mig. Han ankom i sidste uge, og jeg måtte simpelthen fælde en tåre over hvor helt ufattelig smuk han er. Han er simpelthen så smuk. "This is the end of an Era". Men inden vi siger hej til Conrad skal vi lige sige farvel til en gammel kærlighed.For to år siden flyttede Emmalia og jeg til Brede i Lyngby efter en turbulent tid i vores liv. Med os havde vi en sofa vi havde fået foræret af venner. Friheten fra Ikea, en virkelig dejlig sovesofa. Den var praktisk og den havde været vores hjem da vi boede hos vores venner mens vi ventede på vores nye lejlighed i Brede.Sofaen har været alletiders, og der blev sat et smukt punktum for vores tid sammen, Friheten og vores lille familie, da Selinna kom til verden på den sofa for 6 uger siden (læs fødeberetningen her). Men alting har en ende, og en af de fantastiske ting ved at have en blog, det er at man får nye muligheder, af og til når man mindst venter det. Så da Sofakompagniet skrev og spurgte om jeg ville være med til et samarbejde, så sagde jeg straks ja. Af tre grunde:
- Jeg ELSKER Sofakompagniet. Jeg har en gul stol (model Anne) som jeg købte i 2012, og det er stadig et af mine absolutte yndlingsmøbler herhjemme. Det er dansk design, det er god kvalitet og det er god service. 3 ting jeg virkelig værdsætter højt.
- For et år siden faldt jeg over en blå velour-sofa på Instagram (damn you Instagram), og siden da har jeg drømt om at få sådan en smukling hjem og stå i min egen stue.
- Tiden er inde til at skifte praktiske ting ud med smukke ting i mit hjem. Ikke forbrugshysteri-udskiftning. Nej. Men muligheden bød sig, og jeg kunne mærke at tiden var inde til et energiskifte i vores stue. Den gamle store tunge sofa fra en tung tid, den skulle videre, og noget smukt og drømme-møbel-agtigt måtte gerne flytte ind.