Gravid uge 42 (41+4) - det er det her der er sket

32072956_10155173040806503_5271724046877196288_nGravid uge 42. Faktisk er jeg så gravid, at nu hvor jeg har min computer stående foran mig, så kan jeg næsten ikke nå tasterne, fordi min mave fylder så meget. Og jeg var helt fast besluttet på ikke at blogge mere før babyen kom ud, men som bekendt har man et standpunkt til man blogger et nyt, og nu er jeg simpelthen nødt til at fortælle hvad der sker. Så det kommer her.I forlængelse af min jordemoder Sophies blogindlæg om at gå over tid, som jeg bragte i forgårs (læs her), vil jeg gerne fortælle om rejsen indtil videre. Det er der to grunde til. Den ene grund er at det er et helt nyt sted for mig at træde ind i. Den anden grund er at der måske sidder andre mødre i samme situation, og så kommer der lige en til, nemlig at jeg bedst kan slippe ting fra kroppen ved at skrive om dem.31967900_10155173040931503_8676654981048172544_nFødslen gik i gang.Det hele startede torsdag aften meget sent, da jeg tjekkede min messenger på facebook, og en eller anden idiot-Claus havde sendt mig en lille video af hans pik. Måske er der rigtig mange kvinder der drømmer om, sådan helt uopfordret at få tilsendt pikke-videoer, men jeg er ikke en af dem, så jeg spurgte Claus hvorfor han sendte den video til mig. Hans svar var endnu mere vattet end hans pik var, og jeg blev så vred at det satte plukkeveerne i gang. Så fra cirka midnat til kl. 3 sad jeg med mere og mere kraftige plukkeveer, og jeg vidste at nu var fødslen nær. Jeg besluttede mig for at lægge mig til at sove, og se hvad fredagen ville bringe.Fredag morgen kom veerne, og jeg ringede til jordemoder Sophie, mama doula Christina og dokumentarfotograf Greg. Og min mor, som kom med det samme. I løbet af dagen tog veerne til og vi begyndte vores fødefest. Vejret var fantastisk, vi dansede i stuen, vi trak vejret sammen, vi var i haven, vi rebozoede, vi grinede og græd og det var virkelig en helt igennem magisk dag. Veerne tog til og kroppen gjorde alt det den skulle. Selvom jeg aldrig havde mødt Greg før (andet end nogle skønne samtaler i telefonen), så faldt han bare totalt godt ind som det 4. element og jeg følte mig omgivet af alle verdenshave der passede på mig.31957301_10155173040781503_3000040007785250816_nFødestopHenad fredag aften, efter min mor og Emmalia var taget afsted, begyndte veerne at gå i sig selv igen. Vi prøvede med akupunktur, varme bade og pilatesbold, men det var som om kroppen ikke ville mere. Jeg kunne mærke en ked-af-det-hed komme snigende, og pludselig kom frygten. Den gamle frygt fra Emmalias fødsel om at min krop ikke er i stand til at føde.System shutdown. Der var ingen vej tilbage, alt stoppede og jeg havde bare lyst til at kravle ned i et hul. Fuld af skam over at jeg havde hidkaldt hele teamet, og så var det hele bare snyd, for jeg kunne jo ikke føde selv, og det måtte jeg jo inderst inde have vidst. Greg er kørt fra Århus, Sophie er kørt fra Fyn. Hele holdet har arbejdet med mig hele dagen. Og hvad så nu?Tankerne åd mig op indefra. Jeg kom ind og ligge i min seng, og Sophie kom ind til mig. Jeg fortalt hende om min frygt og jeg VIDSTE at min krop slet ikke var udvidet. Da jeg fødte sidste gang (var blevet sat i gang på sygehuset med medicin), havde jeg havde kraftige og mekaniske veer i 2,5 døgn. Og da jeg endelig blev tjekket, havde jeg kun åbnet mig 1,5 cm. Det var den største falliterklæring og skuffelse og følelsen sidder stadig i kroppen.Så da Sophie foreslog at vi fik syn for sagen i fredags, og hun mærkede efter, vidste jeg at det var det samme igen.Og det var det.Vi lå i mørket sammen, hun holdt om mig, jeg græd. Og jeg græd, og jeg kunne slet ikke holde ud at være i det. Sophie beroligede mig, og hun sagde at selvom en ny historie ligner en gammel historie (til forveksling, i hvert fald centimeter-mæssigt), så er det aldrig den samme historie. Hun foreslog at vi tog en fødepause, at jeg lagde mig til at se serier og fik en kop varm the, og så kiggede vi på det hele igen i morgen. Det var præcis det jeg havde brug for.Selvom jeg inderst inde havde sindssyg dårlig samvittighed over at have 3 mennesker i min lejlighed, og bare ligge alene i mit soveværelse, og ikke vide hvor de skulle sove og om de havde dyner nok, så lykkes det mig at slippe det (så godt som muligt), og prøve bare at være i alle de følelser og tanker der buldrede rundt i min krop.Skal jeg nu have kejsersnit igen? Hvornår skal vi køre på sygehuset? Sammen med den kæmpestore skuffelse over min egen krops manglende evne til at føde, sammen med al tvivlen og ulykkeligheden og taberfølelsen, lykkes det mig at lukke øjnene og få sovet.31960466_10155173041161503_5593244525561643008_nEn ny dag.Lørdag morgen vågnede jeg med præcis de samme tanker og frustrationer som jeg var faldet i søvn med aftenen inden. Jeg lå i fosterstilling (så meget man nu kan med en øltønde foran sig). Jeg anede ikke mine levende råd. Og når man (jeg) ikke gør det, så må jeg prøve at finde tilbage til noget jeg ved der fungerer. Så jeg hentede en blok og noget papir og begyndte at skrive. Det at skrive alle tankerne ud af hovedet har altid virket for mig, så får jeg hurtigt klarhed over situationen og kan tænke klart igen.Og jeg skrev. Og skrev og skrev.Jeg skrev om skuffelsen, og jeg begyndte at forestille mig hvordan det ville være at give slip og vælge sygehus, medicin og kejsersnit. Og diskuterede med mig selv om jeg havde prøvet nok. Og selvom det gjorde enormt ondt at sidde og skrive i det rum og det scenarie, så vidste jeg at jeg var nødt til at være derinde og mærke efter for at kunne træffe den rigtige beslutning lige nu. Og det var godt. Jeg skrev om alt det der følger med den beslutning, for der har jeg jo været, jeg ved ret præcist hvad der sker hvis jeg går ned ad den vej.Da jeg var færdig, kunne jeg lukke døren ind til det rum, og pludselig opstod der noget nyt, som jeg ikke havde kunnet få øje på før.Mulighederne. For jeg havde pludselig plads til at kigge på fakta. Ja, jeg er gået over tid. Med hvad er "over tid" egentlig. Og jeg tror faktisk ikke naturen har fået memoet om at kvinder i Danmark kun er gravide 40+0 eller maks 42+0. Det bestemmer den vistnok helt selv. Jeg har haft en fuldstændig ukompliceret graviditet. Ja der har været en mental og følelsesmæssig rejse der skulle tages, men selve graviditeten har været fuldstændig ukompliceret, også selvom jeg har et knap 3 år gammelt kejsersnit-ar. Men heller ikke arret har jeg mærket noget som helst til, og jeg elsker mit ar, så det har på ingen måde voldet problemer.Hvad mere? Nåjo. Min krop har indtil videre spillet med hele vejen. Baby har haft det fantastisk hele vejen og er sund og rask. Min krop har gjort PRÆCIS som den skal, den virker, den kan sagtens indtil nu. Jeg har haft den mest fantastiske føde-fredag med de dejligste mennesker jeg overhovedet kunne forestille mig at have tæt på mig under denne sidste rejse inden mødet med babyen. Fandme nej om jeg er parat til at slippe endnu.Og sådan blev det. Jeg kunne mærke helt klart og tydeligt at det eneste der "er galt" er min utålmodighed og mit stirren mig blindt på den åndssvage terminsdato. That's it. Alt andet virker fuldstændig som det skal.terminsdato-og-ga%cc%8a-over-tid-et-nyt-perspektiv-og-en-invitation-til-at-se-terminsdatoen-med-nye-brillerSamtidig kunne jeg mærke at der ikke går mere fødsel i gang lige foreløbig, så jeg havde brug for at alle tog hjem til sig selv og at jeg kunne tage en pæn kjole på og gå ud i verden med min nye beslutning og lade den synke ind. Da jeg i første omgang tog beslutningen om at fyre sygehuset og skabe min helt egen rejse, var det stadig med en lidt "fuck jer" energi. Lørdag blev beslutningen taget med hjertet. Jeg VIL det her. Jeg står ved mig selv 100% når jeg vælger at have fuldstændig tillid til min egen krop, til naturen og til at det hele bliver godt. Det er simpelthen så meget et opgør med min egen historie der sker lige nu, og det er den eneste rigtige vej (for mig) at gå. Jeg ved stadig ikke hvor noget ender henne, men jeg ved at en beslutning der starter i hjertet den aldrig ender blindt. Og jeg ved at der ikke findes en eneste kvinde der har været gravid i et helt år. Så. baby skal nok komme ud.32074105_10155173041026503_2075689812198686720_nSå det er der jeg er nu. Min krop føles lige nu som om den er i konstant aktiv fødsel, jeg har veer, også så kraftige at jeg må stoppe op og tænke "jeg aner ikke hvordan jeg kommer hjem herfra" hvis jeg er ude og gå en lille tur, og fødslen er i fuld gang. Jeg er træt og hormonel og skifter mellem mange sindsstemninger og tilstande lige nu, men der er en grundlæggende ro, fordi jeg har været inde i HELE frygten, har mærket det hele, har "prøvet den på" og har valgt stadig at være absolut tro mod mig selv, denne sidste del af rejsen. Og det er det der gør hele forskellen.32073965_10155173039341503_603146509394903040_nOg for at det ikke skal være løgn, så mens jeg sidder og skriver det her og har tårer i øjnene, så banker det på, og så kommer Sandras skønne mand forbi med is til mig, og nu kan jeg næsten ikke bære det mere. Jeg måtte kæmpe for ikke at bryde sammen at taknemmelighed i hans arme, for det ER en svær proces det her. Emmalia reagerer på at mor ikke er til stede på samme måde, jeg træder denne sti alene og jeg befinder mig et sted jeg aldrig har stået før og der er ikke meget viden at hente, fordi de fleste ikke går så længe og er gravide. Og netop derfor er det endnu mer vigtigt at skrive om det.Derfor annullerer jeg hermed min radiotavshed og skriver om alt det der kommer op indtil fødslen skruer op for volumen igen.32154930_10155173040726503_1285964644950736896_nOg så lige en kærlig opfordring her til sidst, som jeg har adopteret fra Christina doula. Det er virkelig dejligt at modtage beskeder og opkald fra nær og fjern. Jeg tager ikke telefonen, fordi jeg ikke kan overskue at snakke, men jeg læser alle beskeder. Christina lærte mig et godt spørgsmål, som jeg vil sende videre ud til dig:"Hvem er det for? Er det for dig eller for den gravide?" Det betyder bare at du lige reflekterer over dit ordvalg inden du sender noget afsted til den højgravide. "Er baby ikke kommet ud endnu?" eller "skal du ikke snart sættes i gang?" eller noget i den stil. Der er ikke noget forkert i det, overvej bare hvor du sender den gravides tanker hen når du stiller sådan et spørgsmål. Og tænk over hvad det gør ved en gravid når du skriver "skønne kommende mama, jeg tænker på dig, du svarer bare hvis du har overskud. Jeg vil bare sige du er mega sej og jeg er så stolt af dig, stort kram" - hvem gider ikke godt have sådan en besked?Så ingen slåen i hoveder med våde laks eller noget, blot en kærlig tanke der sendes videre til alle der har en højgravid eller gravid omkring sig. Det kan gøre en kæmpe forskel at vi tænker over retorikken og for hvis skyld vi spørger - vores egen eller den gravide?Jeg glæder mig helt afsindigt til at skrive en opfølgning på dette blogpost.32116760_10155173040786503_7613674536910716928_n<3