Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Blogtema: Hjemmefødsel efter kejsersnit: hvad nu hvis jeg ikke har råd til en privat jordemoder? Hvad kan jeg så gøre?

hjemmefødsel efter kejsersnitI forbindelse med blogtemaet:"hjemmefødsel efter kejsersnit", er der kommet et rigtig godt spørgsmål fra en af mine skønne læsere:"Hvad kan man selv gøre for at få "sin egen" fødselsoplevelse? Jeg endte med et akut kejsersnit til min første fødsel, og vil så gerne føde hjemme næste gang. Men jeg har ikke råd (jeg hjemmepasser, så det er ikke blot et spørgsmål om prioritering) til en privat jordemoder. Mit kompromis ender nok med at blive hospitalsfødsel med en doula (som er noget billigere end jordemoderen). Men daym hvor ville jeg gerne have dit seje fødsels-team.  <3 "

Jeg er helt sikker på at du ikke er alene med dit spørgsmål, og da jeg læste det, skrev jeg straks til mit fødeteam og spurgte om ikke de kunne hjælpe med gode råd i lige præcis den situation som rigtig mange kender. Det kunne de.
jordemoder sophie puch
Min jordemoder Sophie Puck skriver sådan her:
Hvad hvis jeg gerne vil føde hjemme, men ikke har råd?Sidder du med ønsket om at have din egen jordemoder til din hjemmefødsel efter kejsersnit, men bliver skræmt og begrænset af prisen ved en privat jordemoder, kommer jeg her med følgende råd:
  • Brug noget tid på at få klarlagt, hvad der er det aller vigtigste for dig i når du skal føde / blive mor.
Er det tryghed? At blive set og anerkendt som den du er? Genkendelighed og nærvær? Kontinuitet? Hjemmelighed? Hvem skal være omkring dig? Hvordan skal der være omkring dig? Hvem skal hjælpe dig og hvordan? …. Etc.Når du ved, hvad du ønsker er det også det du tiltrækker og det bliver så meget nemmere for dig, at stå stærkt i din intuition og kvindevisdom.
  • Under, hvilken hjemmefødselsordning, der er i hospitals-regi. Undersøg mulighederne i din region eller på det sygehus du er tilknyttet.
  • Prioriter og vær villig til, at se din forberedelse til fødsel med lidt andre briller.
Når din forberedelse til fødsel, tager 100% udgangspunkt i dig, vinder du 1000 gange mere end de penge du giver for det. Du bliver helt og holdt som kvinde og mor.Når du har et kejsersnit bag dig, gælder det for de fleste raske friske kvinder, at en vaginal fødsel efter er mulig. Når det er sagt, mener jeg også, at det er vigtigt, at du får støtte og hjælp til at kigge på, hvorfor fik du det kejsersnit og hvordan kan du omfavne din krop og dit sind – så du bliver stærkere, styrket og helet på alle områder. På den måde, tager du ansvar for dit ar i maven – men følger dit hjerte og du kan skabe din vaginale fødsel.Mange vil have en mening om, at du vil føde vaginalt efter kejsersnit. Find en jordemoder eller anden fagperson, der ser hele dig og ikke kun dig med et ar i maven. Her kan du læse mit mere detaljerede og uddybende svar (anbefales!).  26694008_10214184078732353_1071018301_nMin fantastiske Doula Christina Hedegaard Jørgensen har også nogle rigtig gode praktiske råd til hvordan du kan stå stærkere i dig selv i den næste fødselsrejse og næste fødselsoplevelse efter kejsersnit:
1. Attitude is everything: det er så let at glemme at eje sin krop og sin kropsholdning når man er gravid. Og hvis din kropsholdning er svag, så påvirker det din psyke. Kropsholdning er noget jeg konsekvent taler med mine klienter om og det gør en stor forskel på deres oplevelse af sig selv, når de føler sig stærke i krops-sproget. Stå med begge fødder plantet i gulvet, træk bækkenet let ind under dig og forestil dig at dine skuldreblade rulles tilbage i dine baglommer. Hvis du føler dig som en tin-soldat, så begynd at lave nogle gode strækøvelser inden du står ud af sengen hver morgen, lige meget på hver side, så du får balance. Og gå så ud med rank ryg, knejsende nakke og own it.
2. Nyd dig selv og din krop: ofte handler berøring fra andre, når du er gravid, om at mærke baby, undersøge livmoderens størrelse, din partner vil dyrke sex med dig, eller du napser lige lidt i de deller du synes er irriterende. Smør dig selv i en lækker olie feks med vanlille i send din krop kærlighed. Rør din krop, bare fordi den fortjener at blive rørt uden at blive vurderet og uden du forventer noget af den. Det styrker din glæde over dig selv og din selvtillid vokser.
3. Træk vejret helt ned i mellemgulvet og pust langsomt ud flere gange dagligt: alt for mange er i underskud af ilt. Det kan give dig unødig kvalme og gøre dig utilpas. Hvis du oven i købet er i en situation hvor du føler dig som underhund, kan en dårlig vejrtrækning give dig følelsen af at være endnu mindre i stand til at overskue situationen. Så træk generelt vejret godt og dybt, helt om i lænden og særligt hvis du skal tale med mennesker, der kan gøre dig bekymret. Lær dig selv at trække vejret godt og fattet. Det kan du også tage med under fødslen.
Kærlig hilsen
Doula Mama Christina
img_8064
Og selvom jeg ikke er nogen ekspert i fødsler, så får du alligevel også 3 råd fra mig (man skal jo virkelig benytte muligheden for at komme i samme awesome panel som de to labre damer ovenfor, så nu siger jeg også lige noget klogt):
1. Læs Stines fantastiske fødeberetning! Uanset hvordan fødslen kommer til at foregå og hvilke rammer du vælger for dig og din fødselsoplevelse, så kan Stines rejse give dig styrke og selvtillid til at møde og navigere i et system der nogengange skal hjælpes lidt med hvordan de møder dig bedst. Stines rejse er fuld af gode betragtninger og tilgange og erfaringer som du, selvom du ikke hr råd til en privat jordemoder, absolut kan trække på.
2. Book enkelte sessioner med en privat jordemoder der rammer dig i hjertet. Jeg gjorde det under min første graviditet. Jeg havde ikke råd til privat jordemoder, men jeg var på et tidspunkt fanget i en rigtig træls situation, hvor hospitalet havde modsagt sig selv ret groft, og først havde mig indlagt pga for højt blodtryk for derefter a sende mig hjem igen med præcis det samme høje blodtryk. Her bookede jeg altså en session med en supersej jordemoder, som kom hjem til mig samme aften og forberedte mig grundigt på mødet med hospitalet igen, gav mig beroligede rebozo-massage og sørgede for at jeg, som Christina beskriver ovenfor, kom tilbage til mig selv, så jeg kunne stå stærkt. Det var alle pengene værd. Så vid at du stadig har muligheden for eksempelvis at booke en session eller en samtale i kristiske situationer, eller som forberedelse til møder hvor du ved du skal argumentere eller måske ikke bliver mødt med åbne arme.
3. Arbejd ud fra dine drømme. Skriv en drømmeliste. Hvis du nu legede et øjeblik at du skulle føde hjemme, hvad ville så gøre oplevelsen magisk? Når du har gjort det, så prøv at kigge på hvilke elementer der er "overfør-bare" til hvis du skal føde på sygehuset. Jeg kan en lidt mærkelig historie i den forbindelse, men måske giver den netop mening her:
Efter min første rejse til New York, gik jeg nærmest ind i en depressiv tilstand da jeg kom hjem til København, fordi jeg savnede New York så meget og bare havde lyst til at flytte dertil med det samme. Helst i går. Men min livssituation gjorde det bare ikke muligt lige der, og efter en uges tid i New York kærestesorg, besluttede jeg mig for at det ikke nyttede noget at gå der og være så ked af det. Derfor satte jeg mig et mål:
"Når nu du ikke kan flytte til New York, eller rejse tilbage lige nu, så må du finde New York i København. Din opgave er nu at holde øje med ALT der er tilnærmelsesvis "New Yorket" og så samle på det og skabe dit eget New York i København!"
Så det gjorde jeg. Og samme dag som øvelsen var vedtaget, cyklede jeg hjem fra arbejde ad Gothersgade, da en dame trådte ud foran min cykel uden at se sig for inden. Hun vendte sig og undskyldte mange gange og jeg nåede heldigvis at bremse, så ingen kom noget til. Da hun stod der, lige så chokeret som mig, gik det op for mig at det var Helena Christensen jeg var ved at køre ned. Hun var lige hjemme (fra New York) for at lave noget PR for hendes nye vand/saft.
1-0 til København!
Giver det mening? Der er meget vi kan skrue på hvis vi tillader os selv at drømme og samtidig beslutter os for hvad der er vigtigt at fokusere på og hvad der er sekundært.
Jeg håber svaret gav mening, ellers spørg igen <3

Hjemmefødsel efter kejsersnit: Læs Marias historie: jeg bryder mig ikke om at fødsler er blevet så politiske

Hjemmefødsel efter kejsersnit: Læs Stines fødselsberetning: vores medfødte instinkt og intuition, det må vi huske ikke at tage for givet