Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Læserspørgsmål: Hvordan klarer du egentlig den invaliderende kvalme og rollen som alene-mor?

22528479_10154720168391503_4548232250617206321_n"Hvordan klarer du hverdagen når du er alene med Emmalia og kaster op hele tiden?" Sådan spurgte en skøn læser for en uges tid siden, og jeg har gået og tænkt lidt over hvad jeg skal svare og hvad jeg egentlig gør. For selvom jeg ikke har kastet op en uges tid nu, så har jeg det faktisk stadig dårligt hver eneste dag, og jeg er stadig meget træt. Mad smager stadig dårligt og jeg har kvalme stort set døgnet rundt.Da jeg var gravid med Emmalia havde jeg ikke en lille pige jeg skulle passe på, til gengæld havde jeg en virksomhed som skulle passes, så på en måde er det ikke så uvant for mig at klemme ballerne sammen og få det hele til at løbe rundt. Men det er ikke uden omkostninger:Overlevelsesstrategi 1: AflysningJeg aflyser en helt masse aftaler, og når jeg laver aftaler så fortæller jeg for det meste at der er stor sandsynlighed for at det ikke bliver til noget, da jeg ikke aner hvordan jeg lige har det den dag. Det er både hårdt for mit ego og for mine værdier, men jeg må være tro i mod min krop og min tilstand, og det er heldigvis kun en begrænset periode der er tale om.Overlevelsesstrategi 2: Jeg springer over hvor gærdet er lavest.Det gælder alt. Så går der en ekstra dag hvor jeg ikke lige kommer i bad. Så spiser vi rugbrødsmadder til aftensmad, eller æg og bacon eller nogle aftener har vi spist yoghurt eller havregrød. Vi ser langt mere TV-serier end vi plejer og Emmalia har virkelig lært at lege alene efter jeg er blevet gravid, hvilket jo faktisk er en stor fordel. Hun tuller rundt i sin egen verden og så kommer hun lige hen af og til og får et kram.23471916_10154773750226503_254082047382136213_nOverlevelsesstrategi 3: Inkluder netværketJeg involverer ALLE dem jeg kan. Familie, venner, naboer. Min nabo har været i Netto og handle de mest mærkelige ting til mig på de mærkeligste tidspunkter på døgnet. Min familie hjælper med Emmalia, oftest er jeg også med, men så kan jeg ligge på sofaen hos mine forældre, mens de er sammen med hende. På den måde skal hun ikke føle at mor er væk hele tiden, det tror jeg faktisk overhovedet ikke hun gør, for vi er meget lidt væk fra hinanden. Det er utrolig sundt for "lær at bede om hjælp" evnen, at have det så skidt så længe.22489728_10154719019336503_3474690373991899040_nOverlevelsesstrategi 4: GrinSelvom det hele kan virke sort, så er det simpelthen så vigtigt at finde humoren i det. Jeg prøver at tage sjove selfies selvom jeg nogen gange har mest lyst til at skrige, men det hjælper mig rent faktisk at prøve at finde "overhøjden" lidt på min tilstand, og ikke lade mig selv rive med ned i elendigheden, for så er det ikke til at holde ud at være. Jeg fortæller f.eks altid folk der spørger hvordan jeg har det, at jeg har det virkelig skidt, men når det så er sagt, så fortæller jeg om de små successer jeg har i min hverdag - trods alt, og det hjælper mig igennem at have et positivt fokus. Det er IKKE alle dage det lykkes mig, men langt de fleste. 22789092_10154738275971503_3611440556488702005_nOverlevelsesstrategi 5: Hop ind i Emmalias eventyrJeg har et virkelig sjovt barn. Som i at hun virkelig er et at de absolut sjoveste mennesker jeg nogensinde har mødt. Hun er en stor hjælp i en hverdag med kvalme og opkast. Den ene morgen var jeg bange for at kaste op hele vejen over i vuggeren, så jeg gik lidt stille og roligt mens Emmalia spænede afsted. "Kom mor, kom, du er Dora, jeg er Boots" (fre Dora the Explorer), og selvom jeg ærlig talt ikke orkede det, så var det nemt lige at hoppe ind i legen og glemme mit eget et øjeblik, og resten af dagen havde jeg en glad følelse i kroppen, fordi vi i 3 minutter havde leget Emmalias leg.  23559626_10154782685946503_2182221501555280854_nOverlevelsesstrategi 6: Foxy når jeg kanDer er dage hvor jeg simpelthen ikke kan holde ud at se mig selv i spejlet, fordi jeg bare ligner white trailer trash fra 8 Mile filmen. Tyk og uren hud og hængeøjne og joggintøj og mombun. Så når jeg endelig har et møde ude i byen eller skal et eller andet, så gør jeg mit bedste for at dulle mig op, sådan så jeg kan føle mig lidt posh og lidt almindelig et øjeblik. Det lyder sikkert overfladisk og alt muligt, men det er altså noget der både er vigtigt for mig, og som virker. Det er rart også at høre "hvor ser du godt ud", når man 90 % af tiden ligger med hovedet ned i et toilet eller spiser og drikker klamme ting fordi "baby want's it".23621288_10154785333821503_3890471121590208309_nOverlevelsesstrategi 7: Own itDette billede er fra en Grand Opening reception vi var til i sidste uge, hos min ven Thomas, som har åbnet Nordic Hair Concept på Lyngby Hovedgade. Fantastisk sted faktisk! Jeg havde haft en dårlig dag og jeg brugte to timer på at komme i bad og bare komme i tøjet og se nogenlunde ud. Men det var vigtigt at komme afsted, både fordi Emmalia også har godt af at komme ud og opleve andre mennesker, for lige at vise fanen og for at have nogle gode indtryk med hjem til de svære dage. Men vi blev kun en time. Jeg vidste at vi ikke ville blive længe, for det kunne min krop ikke holde til, og i stedet for at presse mig selv til at blive længere (for hvis skyld i øvrigt?), så bare owne at det er nu engang det her jeg kan, og det er i hvert fald bedre end ingenting. Når man har det svært må man sænke barriererne markant og begynde at anerkende alle de små skridt der tæller tungt i det store mosaikbillede. Og det gjorde dette event, og det at vi kom afsted og havde en fest så længe vi var der.Så kære læser, jeg håber det var svar på dit spørgsmål, ellers uddyber jeg gerne. Jeg har virkelig ikke noget ønske om at fremstå som en superhelt, og det er invaliderende at være i en tilstand hvor man er syg 24/7 af at være gravid. Og når man så hører folk sige "jammen nu er graviditet jo ikke en sygdom, såeh", så er det helt okay at have lyst til at pløkke dem med med en bazooka. Alt er helt normalt hvis du har det sådan, og ønsker dem pest og hen hvor radioaktivitet bor.Namasté og knæhøj karse!

Det her er hvad der kan ske når du trodser din frygt

Jeg har HELT SELV (næsten altså) skiftet sprinklervæske på min bil!