Langtidseffekterne efter et navneskifte (om numerologi)

Her ser du et billede af en smuk kvinde. Hun hedder Kristine Øjken. Kristine er numerolog, og det er hende jeg gik til dengang jeg (ikke) ville skifte mit navn. Det kan du læse om lige her og opfølgningen lige her. Jeg bookede hende nemlig ikke for at skifte. Faktisk troede jeg slet ikke på det tal-halløj. Jeg havde bare brug for at vide hvad der lå af energier i det navn jeg har fået fra mine forældre. Efter en time med Kristine vidste jeg at jeg skulle skifte mit navn. Og det er ret præcist 2 år siden i dag (og ca 1 år siden jeg fortalte det offentligt). Flere har spurgt mig hvad langtidseffekterne af mit navneskifte har været, og det vil jeg gerne skrive lidt om.Det er min opfattelse at mange tror man skifter navn fordi man gerne vil leve et problemfrit liv. De findes sikkert derude, men jeg tror virkelig det er de færreste der tror at livet holder op med at være livet, bare fordi man ændrer sit navn. Jeg skiftede mit navn fordi der lå nogle tunge energier i mit gamle navn, som jeg ikke behøver have med i mit liv længere. Og det kan jeg faktisk mærke har ændret sig.Jeg har stort set ikke haft andet end udfordringer siden jeg skiftede navn (og inden, og det meste af mit liv cirka), men der er nogle ting der er anderledes, og en af dem er at udfordringerne ikke tynger på samme måde som de gjorde før. Dermed ikke sagt at det hele er piece of cake, for det er det overhovedet ikke, men jeg føler ikke jeg bliver trukket helt ned på bunden af havet hver gang jeg møder udfordringer der skal deales med.En anden ting der er anderledes er at jeg føler mig 100% hjemme i mit eget navn. Sådan har jeg aldrig haft det før. Hver gang nogen siger mit navn, eller når jeg selv siger mit navn, så bliver jeg glad, og mit hjerte slår lige et lille glædeshop. Sådan er det stadig, selvom det nu er to år siden jeg skiftede mit navn. Jeg føler jeg har taget af gammel frakke af der aldrig rigtig har været min, og så har jeg fået en skræddersyet frakke på som passer helt perfekt til den jeg virkelig er. Og det er den dejlig følelse.Selvfølgelig skal folk stadig vænne sig til navneskiftet, og jeg har venner der konsekvent kalder mig "Anne" stadigvæk og nægter at hoppe med på mit navneskifte. Som om jeg nok skifter tilbage igen om lidt. Det gør jeg ikke. Jeg er hjemme her. Men altså, som jeg skrev allerede i starten, så har jeg givet det cirka 3 år for folk at forstå at jeg har skiftet navn. Forandringer tager tid, og det har jeg respekt for. Jeg har en del bekendte og veninder der har skiftet navn, men de fleste af dem kan jeg kun huske på deres nuværende navn, fordi det bare er enormt meget dem. Jeg kan næsten ikke huske hvad folk hed inden, og hvis vi kommer til at snakke om det, så lyder det helt skævt når navne som "Camilla" og "Nadia" kommer op om dem jeg nu kender som noget helt andet.Men nej, jeg har ikke vundet i lotto eller løst alle konflikter der nogensinde er sket i mit liv. Til gengæld er jeg blevet langt stærkere i mig selv og langt bedre til at mærke mig selv. Om det specifikt har noget med navneskiftet at gøre eller om det "Bare" er personlig udvikling, det er jo svært at sige noget om.Jeg svarer rigtig gerne på sprøgsmål. Måske sidder du og tænker på et eller andet jeg slet ikke har tænkt på selv. Så fyr løs, og jeg er sikker på Kristine Øjken gerne kommer forbi og svarer på spørgsmål også, så hvis du har et til hende, så sørger jeg for at vi får hende ind og svarer <3Tak for interessen og de gode spørgsmål allerede, det er vildt fedt at blive spurgt!