Det her gør unge invandredrenge ved gravide. Og gamle gangbesværede damer

I dag faldt jeg over en tråd på facebook der fik mig til at tænke på nogle episoder jeg oplevede da jeg var højgravid med Emmalia, og igen da jeg havde født. Nu er det jo nogle år siden, så det kan være udviklingen er vendt siden. Men jeg vil nu alligevel dele dem, både som inspiration, og som kærlig opfordring til alle der har lyst til at være med.Det regnede. Nej. Det tissede ned fra himlen. Jeg stod i 1A med min barnevogn, og skulle af på Kongens Nytorv. Der var mange mennesker og alene busturen var et mareridt. Endelig nåede vi Kongens Nytorv, og jeg kom af bussen med barnevognen, og trillede, så hurtigt jeg kunne, hen til elevatoren ned til metroen. Jeg stod forrest og var klar til at trille ind i elevatoren så snart folk var kommet ud af den. Troede jeg. For lige så langsomt, mens folk forlod elevatoren, kom mænd og kvinder løbende i regnen og maste sig ind foran, så jeg nåede ikke at komme med. De stod endda og kiggede på mig og min barnevogn da dørene lukkede og elevatoren kørte ned.Og tro det eller lad være, det samme skete en gang til. Jeg nåede simpelthen ikke ind. En mand kiggede endda på mig og rundt i elevatoren og sagde "ej, det her er jo helt forkert", og så lukkede dørene og elevatoren kørte endnu engang ned uden mig.Lige her besluttede jeg mig for at finde min inde diktator frem. Elevatoren kom op igen, mens folk gik ud pressede folk sig ind. Og så råbte jeg med min mest myndige stemme at "HEY!!" de lige måtte gå ud så der var plads til barnevognen først. En kvitterede med et "slap dog af", som jeg valgte at overhøre. Jeg kom med ned, rimelig overrasket over folks manglende forståelse for at elevatoren er til barnevogne, gangbesværede og folk med stor bagage eller lign. Det står endda på et skilt.Nå, men tilbage til da jeg var gravid. Højgravid. Jeg kørte en del i bus og en del med både 1A og 5A, og der var to typer i bussen der altid rejste sig for mig og min gigantiske (tunge) mave. Den ene type var ældre kvinder der knap nok kunne stå selv. Det afslog jeg altid pænt og takkede dem, og løj at jeg sagtens kunne stå de 16 stop jeg lige skulle med. Jeg var dødtræt og tung, men man tager bare ikke en plads fra en gammel dame, det gør man altså ikke.Den anden type der rejste sig op, det var invandredrenge. De mest høflige unge mænd der insisterede på at jeg tog deres plads. Og de stod gerne og sludrede lidt bagefter og spurgte om det ikke bare var "herretungt med sådan en der?", og jo, det var det.Jeg troede faktisk lidt det var en joke at folk ikke rejser sig for højgravide, men jeg skulle blive klogere. Og jeg er stadig diktatoren når jeg kører i tog og folk ikke fatter at de sidder på en barnevognsplads, og stadig ikke gider flytte sig. Man bliver så træt.Så kæmpe hurra for ældre damer og unge invandredrenge. Det er virkelig en kæmpe glæde at møde søde mennesker i offentlig transport der selv ved hvordan det er... nej vent... det gør drengene jo ikke... der kan selv kan tænke at det nok er lidt tungt, og derfor tilbyder at de selv kan stå lidt op på deres ben. Kickass ladies og kickass drenge.Mere af det tak!Hvad er dine bedste og værste erfaringer med folk i den offentlige transport med dig som højgravid?