To skridt frem, syv tilbage og så en tur i swingerklubben

2017-06-09-20-00-27Ting jeg gerne vil være lige pt: overskudsagtig, fresh, i hopla, ovenpå, energisk, fuld af pep, ja-hat-agtig. Ting jeg til gengæld er lige nu: sengeliggende, træt, som i død-hvalros-træt, udmattet, energiforladt, vandmandagtig, udkørt (allerede når jeg vågner om morgenen), træt af kvalme, træt af opkast.Jeg ville faktisk give min højre arm for a være overskudsagtig og mærke energien strømme igennem min krop, men pt. er det der sker mest at jeg prøver at undgå at tisse i bukserne når jeg nyser og kaster op, og det går ærlig talt rimelig dårligt med det.I sidste uge spurgte min mor hvordan jeg havde det, og lige der havde jeg haft to gode dage (= stadig invaliderende kvalme, men jeg kunne stå oprejst og ordne lidt småting, og jeg kastede ikke op, yay!). Så jeg svarede, selvbedragerisk som jeg kan være: "jeg har et faktisk rigtig godt, jeg tror det værste er ovre nu." - jeg lyver ikke når jeg fortæller at 15 minutter senere lå jeg og rallede på mit badeværelse og kastede op og måtte kravle ind i seng rystende over hele kroppen. Og så brød jeg bare sammen i hulkende gråd.Jeg er simpelthen så dårlig til ikke at kunne noget. Så dårlig. Så snart jeg har skyggen af energi, forvandler jeg mig til en kænguru med nye Nikes på, som skal vinde verdensherredømmet fra de andre kænguruer. Og det går bare ikke, for jeg har kun bak-gear og 1 gear lige pt. Det vinder man altså ikke ret meget på.Og jeg HADER at være stakkels, derfor gider jeg ikke snakke om hvordan jeg har det, og 90% af tiden siger jeg at det går fint. Men det gør det ikke. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af at være forvandlet til sådan en stor smeltet flødeost der ligger klistret til sengen.Så.Nu siger jeg det bare højt. Og jeg prøver virkelig at gribe det her an fra den positive side og holde fanen højt og carpe diem og dillerdaller, men helt ærligt, det virker ikke ret godt ikke bare at stå ved at det er sådan her landet ligger lige nu. Jeg holder mig selv fast i mit selvbedrag når jeg ikke bare siger "FUCKERLORT", for det er faktisk det mest beskrivende ord lige nu. Eller som Samantha i Sex and the City siger "shit-motherfucking-shit-situation", og jo de findes.Så send kærlighed. Jeg glæder mig til min mave ikke bare ligner en runken kartoffel, men at formen er på plads så jeg i det mindste kan være smuk og rund mens jeg har det dårligt. Det er noget af det jeg husker fra min graviditet med Emmalia og de 9 måneders kvalmehelvede jeg var igennem: i det mindste så jeg hamrende smuk gravid ud når jeg endelig var ude. Det er absolut planen igen. Og så måske et smut i en swinger-klub eller noget. Man er jo nødt til at få dte bedste ud af den situation man nu er i.Hvordan har du det i dag?