Tag godt i mod Emmas nye navn

skaermbillede-2017-08-31-kl-10-52-58Ah hjertet tak for alle de fantastiske kommentarer, beskeder og historier jeg har fået fra alle jer skønne læsere i forbindelse med Emmas navneskifte. Det er virkelig dejligt at blive mødt i den rejse man gennemgår, og det er endnu mere dejligt at høre fra andre der har været igennem samme process, og som kan sætte sig ind i hvorfor det er er vigtigt at Emma får sit rigtige navn.Jeg har fået en del spørgsmål med på vejen. Dem har jeg forsøgt at besvare her i blogindlægget. Først lidt mere om processen. Som sagt, så var det både befriende og hårdt at høre hvad vi hver især har givet Emma med videre, og derfor var ingen af os i tvivl om hvorvidt der skulle foretages et navneskifte eller ej. Personligt har jeg altid haft det lidt svært med Emmas fulde navne. Det var meget... hvad skal jeg sige... påtvunget sammensat på en eller anden måde, jeg har altid (også inden jeg begyndte at interessere mig for numerologi) haft en følelse af at der var et eller andet forkert, men jeg kunne ikke beskrive hvad det var. Og "Emma Jo" synes jeg var et fedt navn, men jeg kom aldrig rigtig til at bruge det.Selvfølgelig har vi snakket en hel del om Emmas identitet, hendes omgangskreds, vores familie og Emmas fremtid, da vi begyndte at snakke om navneskiftet (det har vi snakket om i et halvt år, og jeg har snakket med veninder om det i meget længere tid, så det er slet ikke nyt for andre end læserne her på bloggen). Jeg har selv valgt mit navneskifte, jeg er voksen, og de fleste kender mig som en der træder min helt egen farverige vej her i livet, uanset hvad andre måtte tænke eller føle eller synes om det. Men Emma er lille, og vi var bege to enige om at det skulle være så mildt et skifte som overhovedet muligt, forstået på den måde, at hvis vi på nogen mulig måde kunne beholde "Emma", så ville vi klart gøre det. Det kunne være at det var muligt at sætte et "h" ind eller et eller andet.dsc03853Da sessionen med vores skønne numerolog Kristine Øjken var ved at nå sin vejs ende, spurgte Emmas far om der var et navn der lagde sig tæt op af Emma. Kristine bladrede lidt i de lange navnelister (22.000 godkendte navne), og så sagde hun "Ja, hvad med det her?". Og vi kiggede lettede på hinanden og der var overhovedet ingen tvivl. Dét der, det er Emmas nye fornavn. Det er så meget hende som noget overhovedet kan være.En halv times tid senere modtog vi navnelisterne, for Emma skal både have to fornavne og et efternavn. Jeg printede listerne ud i 2 eksemplarer, og både Emmas far og jeg gik i navnemode. Vi havde en fest og læste alle de sjove tossede navne op, samtidig med at vi hver især satte krydser ved de navne vi godt kunne lide. Jeg tror det tog en koncentreret halv time, så var navnene på plads. Ingen af os kunne spise eller koncentrere os om ret meget andet end at få fundet de navne.Selvom listerne var lange, var der meget få navne vi synes passede, og vi endte i enighed med at vælge hendes fulde navn sammen. Modsat dengang vi i sin tid valgte det navn som Emma skal sige farvel til nu. Det her føles bare meget mere rigtigt og fælles og kærligt.dsc03564Inden jeg afslører navnet vil jeg fortælle hvordan Emma har taget imod sit navneskifte. Der hører nemlig et par historier til, da vi allerede har introduceret hendes nye navn til hende.Samme aften, da jeg puttede Emma, og vi havde besluttet hvad hendes nye navn skulle være, spurgte jeg hende om hun kunne sige "XXxxxx". Emma kiggede på mig og gentog " XXxxxx" og smilede og sagde "neeeeeeaaarhhjj", og så grinede hun lidt.Næste morgen, and I shit you not, under morgenmaden, kigger hun på mig og siger "Jeg hedder XXxxxx", og jeg sagde "Ja skat, det gør du". Og siden den dag har der ikke været nogen som helst tvivl. For det første er det fantastisk at se hendes ansigt lyse op når hun selv siger sit nye navn, og jeg kan faktisk også mærke en helt anden følelse, når jeg siger hendes nye navn, præcis ligesom jeg kan med mit eget. En følelse af at være kommet hjem til mig selv, og at Emma er kommet hjem til sig selv.I går fortalte vi om navneændringen i vuggestuen, og de reagerede super positivt og foreslog selv at vi skulle bede personalet i den nye gruppe (Emma skal snart skifte gruppe), om kun at bruge det nye navn, og så vil personalet nu allerede øve det. De er vilde med navnet. En bekymret læser mente at jeg kunne risikere at blive meldt til kommunen for omsorgssvigt af mit barn fordi jeg har valgt denne proces for Emma. Jeg snakkede med personalet i vuggestuen om hvordan de så på den her slags process, og med en sagsbehandler jeg kender, og hvis du sidder derude med samme bekymring, så kan jeg hermed berolige dig, det er altså mere normalt end man lige tror at forældre og børn skifter navn. Og det er ikke noget kommunen overhovedet gider beskæftige sig med, måske med mindre man insistere på at kalde sit barn for "Luder-Børge" eller et eller andet, så kunne det være man skulle tage et lille møde. Jeg tror ikke der findes en eneste forældre i Danmark med det ønske i øvrigt, vi elsker allesammen vores børn, også selvom nogle af os går op i sådan noget tal-halløj.dsc03817Når man skifter sit barns navn er det vigtigt at tænke det grundigt igennem. Det tror jeg er åbenlyst for enhver der læser med her. Jeg snakkede med en mor i går, som har skiftet alle tre børns navne (af samme årsag som mig), men hendes børn var så store at de selv har været med til at vælge deres nye navne, og de er alle tre enormt glade for deres nye navne. Børn forstår ret mange ting når man ikke selv komplicerer det unødvendigt, og så længe man har dem med i processen på en kærlig måde, så tror jeg de færreste vil opleve problemer med et navneskifte. Hos os er det i hvert fald gået rent hjem hos alle omkring os. Især hos Emma, der stråler hver gang hun siger sit navn. 

Er du ved at dø af nysgerrighed?

Her kommer navnet:

Hende gamle navn hed

Emma-Jo E. Deppe

Hendes nye navn er

Emmalia Vienna L.

(L. er vores efternavn, det behøver jeg ikke afsløre)

Yay! Det er så nemt som noget overhovedet kan være. Dem der ikke kan finde ud af navneskiftet, de kan bare sige Emma. Jeg tager mig selv i at sige Emma, og jeg øver mig i at sige Emmalia. Emma er faktisk den der er bedst til at huske "Emmalia". Vi har altid kaldt Emma for Emmamusen, så denne forandring er overhovedet ikke fremmed for hende, nu hedder det bare "Emmalia" i stedet for Emmamusen.

I de her dage bruger hun meget tid på hvad der tilhører hvem. Jeg tror de har et lille projekt ovre i vuggestuen, som startede en uges tid inden navneskiftet. Så Emma siger "det er mors kop, det er fars kop, det er Emmalias kop" og "det er mors stol, det er fars stol og det er Emmalias stol" og "Det er moar, han hedder moar, det er Emmalia, jeg hedder Emmalia".

Tag godt imod navnet. Jeg begynder at skrive "Emmalia" i stedet for Emma fra nu af, det er god træning for mig, og for dem der læser med, og jeg hører fortsat rigtig gerne oplevelser fra dig der har skiftet dit eget og dine børns navne. Hvordan gjorde i? Hvad oplevede du under og efter? Hvordan reagerede dine børn.

Tak fordi du følger vores rejse <3