Q&A om fertilitetsklinik, insemination og graviditet (yay!)

skaermbillede-2017-08-28-kl-21-56-48Ah hjertet tak for alle de fantastiske lykønskninger, her , på Instagram, på facebook og sms'er. Det er simpelthen så dejligt at alle er så positive og hepper på baby nummer 2. Jeg har fået en del spørgsmål, som jeg har samlet svarene på i dette blogindlæg. Du er velkommen til at spørge ind hvis der er noget du gerne vil have uddybet. Mille (og flere andre) spørger: Hvor langt er du henne?Jeg er i det der hedder 6+1, så det hele er stadig ret nyt. Da jeg var gravid med Emma fortalte jeg nyheden cirka samme tid. Nogen venter til der er gået 2 måneder, nogen længere, nogen kortere. Forskellige omstændigheder har gjort at jeg har valgt at gå ud med nyheden så hurtigt, så jeg var sikker på den kom fra mig og ikke andre steder fra. Hvis det skulle ske at graviditeten ikke bliver fuldført, så er der mange hænder til at løfte mig igennem sorgen. Så jeg har tillid til at det er det rigtige at dele nyheden med verden. Hvornår har du termin?Jeg har termin d. 30 april 2018. Jeg glæder mig helt vildt, og det er simpelthen så uvirkeligt at der er en lille tigerreje inde i maven. I denne uge begynder hjertet at slå ( i hvert fald i følge min gravid app). Jeg elsker at følge med i fosterets udvikling og se hvad der sker uge for uge. Også selvom jeg har læst det hele før. Hvor har du været i forløb? Og har du været glad for det?Klinikken jeg valgte, var en jeg fik anbefalet flere steder fra i mit netværk. Trianglen i Hellerup, et superskønt sted. De har en høj succesrate, og så er de bare søde og rare og utrolig imødekommende. Jeg kan varmt anbefale klinikken. Hvor mange gange er du blevet insemineret?2 gange. Første gang med negativt resultat og anden gang med positivt resultat. Første forsøg var uden nogen former for hjælp (hormoner), bortset fra en ægløsningssprøjte, som jeg tror alle skal tage hvis de skal insemineres. Den tager man selv derhjemme, hvor man skal stikke sig i sit maveskind. Og jeg, der hader sprøjter, havde alligevel succes med sprøjten hele to gange. Jeg er så stolt. Den gør faktisk slet ikke ondt.Begge gange har været hurtigt overstået, men begge gange har jeg haft helt utrolig voldsomme smerter om aftenen efter jeg er kommet hjem fra inseminationen. Begge gange har jeg måtte ligge ned for at holde smerterne ud. Jeg kan se på google at det er helt almindeligt. Der bliver jo også rodet lidt rundt down there, så måske er det årsagen. Har du fået kvalme?Lige akkurat i dag har jeg fået kvalme. Men ellers ikke. Jeg har lavet en aftale med Gud om at jeg har taget min del af kvalmen sidste gang, så jeg får fripas denne gang. Var det svært at vælge donor?Nej det var det ikke, men det vender jeg tilbage til i et blogindlæg hvor jeg fortæller lidt mere om det her med at være selvvalgt solomor, tankerne, kritikerne og diskussionerne. Så du må vente lidt med mere uddybende svarLige nu prøver jeg bare at forstå at der er en lille blyp derinde. Jeg snakker med Emma om babyen i maven, men hun forstår det ikke rigtigt endnu. Jeg er glad for at der er 9 måneder (igen) til at kroppen kan blive klar til et moderskab, og ikke mindst sjælen kan være med. Selvom det er anden gang, så føles det hele helt nyt igen, helt som et fantastisk mirakel igen og en ny oplevelse.