Den mest åndssvage ting at fejre

fotograf brian lichtenstein frejamay Novemberskaermbillede-2017-03-07-kl-16-20-17Ej, det er simpelthen så dumt, men det er uden pis, jeg har fejret det her hele aftenen og haft den vildeste optur. For nogle uger siden gik min printer i stykker. Eller. Printeren og jeg kom op og slås og jeg vandt på den korte bane, men min printer blev lettere defekt, og så kunne jeg godt se at jeg alligevel havde tabt. Så hver gang jeg skal printe, så skal jeg vende kvasterne mod Mekka eller noget for at få printeren til at føle papiret, så den gider registere at JO DER ER FAKTISK PAPIR I!Det er mit liv altså for kort til. Den kostede 345 for 8 år siden, og den har virket så fint, men nu skal den ud. Så jeg har brugt en uges tid på at finde en ny billig printer der blæk-mæssigt vil ruinere mig. Men den skal være hvid, ellers passer den ikke ind i mit liv. Det var ikke nemt at finde en der havde alt det jeg skulle bruge til under 500 kroner. Men det lykkes faktisk, og nu kommer årsagen til min fest.skaermbillede-2017-03-25-kl-21-16-06

HP printer til 449,- her

Jeg endte med at købe denne printer, og så havde jeg den stående i kassen i to dage fordi jeg ikke orkede at bruge flere timer på at sætte den op. Til sidst tog jeg mig sammen, og her kommer fejring nummer 1: det tog kun et øjeblik og det virkede lige med det samme, selv den trådløse opsætning, så jeg kan sidde på toilettet og printe derfra hvis jeg skulle have lyst til det. Ikke at det sker så tit... eller nogensinde er sket endnu faktisk.

Fejring nummer to går ud på at jeg kan printe fra alle steder i verden med appen der hører til, eller ved blot at sende en mail til min printers email. Jeg har testet det, det virker sørme også. Jeg er i himlen! Det er næsten som at have en sekræter eller assistent. Så ligger flybilletterne klar, eller de kvitteringer jeg skulle bruge til mit regnskab eller det billede af Emma eller... Jeg elsker når ting bare virker, og jeg elsker når ting er meget smartere end man først havde regnet med, og når de rent faktisk gør livet lettere, i stedet for bare at sige at de gør livet lettere, og i virkeligheden har man købt sig en hysterisk tidsrøver. Not this time!

Så!

Jeg har en fest! En printerfest. Der skal virkelig ikke meget til at gøre denne her mamma glad, åbenbart, men jeg har bare lyst til at printe ting i de her dage, fordi jeg kan!

God weekend!