Beslutningen er taget om barn nummer 2

exc-54cb4e40e4b00a0c051350a4Beslutningen om barn nummer 2 var allerede taget inden jeg sagde noget højt om det, men det har været rigtig godt at have en snak om etik og overvejelser, doner, kendt eller ukendt, og jeg er helt sikker på hvad jeg vil. Emma skal have en lillebror eller lillesøster. Jeg vidste godt det var sådan jeg havde det, men jeg havde ikke taget beslutningen før jeg begyndte at snakke om det.Det bliver sådan her: Jeg har et møde med min læge og jeg vælger ukendt donor. Jeg vil gerne fortælle hvad grundlaget for min beslutning er, men vid at den ikke er til diskussion når du kommenterer på beslutningen (og at jeg ikke skylder nogen en forklaring, men at jeg gerne tager en uddybende snak). Jeg fortæller det her hvis der skulle side andre og have de samme overvejelser, og vil have en beslutningsproces at spejle sig i.De sidste par dage har jeg snakket med rigtig mange mennesker, både over nettet og over telefonen. Og jeg skal stadig mødes med to kvinder der selv har fået donorbarn (børn), og jeg er glad for at være kommet med i nogle lukkede forums. Jo mere jeg snakkede med andre, jo mere kunne jeg mærke hvor sikker jeg var på min egen beslutning, og hele tiden havde været det. Men det kan være godt at spejle sig lidt i andres historier for at se om der er en meningsforandring at komme efter. Det var der ikke.20152243-ting-min-datter-bliver-tvunget-til-at-lre0Hvorfor ukendt donor?Alle mennesker har en historie, og ud fra den historie og de erfaringer vi hver især har med i bagagen, træffer vi nogle valg. Jeg har en historie med min egen far, med min stedfar, og jeg har en historie med min datters far. De 3 historier er langt fra ens. Men den historie der fylder mest er den historie jeg har med min datters far (læs her). Selvom hans og mit samarbejde går bedre nu, og klart går i den rigtige retning for vores alles tres skyld, så kan jeg ikke se bort fra at de første halvandet år af Emmas liv har været fuldstændig ødelagt. Det var ikke noget problem at samle en halv million og 200 tons tøj ind til Lesbos med en 2 måneder gammel baby på armen, jeg har uanede mængder ressourcer når blot der er et højere formål som jeg er tjekket ind i med hjertet. Men at kæmpe med stalking, overvågning, at være nødt til at flygte fra mit eget hjem, at blive optaget i smug (hvorefter det bliver sendt ind til en myndighed), at blive mødt med løgne og fordrejede sandheder, at skulle være på vagt, pludselig at blive krænket på alle kanter, det kan jeg ikke en gang til.En kendt donor er en ukendt faktor som mit kommende barn måske eller måske ikke får kontakt med. Og som min veninde rigtig nok sagde, så kunne der jo ligge en ekstra bedsteforældre derude i fremtiden og vente. Og det er også rigtigt. Men der kan også ligge en idiot. Og jeg synes det er en mærkelig situation at sætte mit barn i, at der ligger en "måske-far" og venter derude om 18 år. Der er jeg mere clean-cut agtig som menneske (og det er jo bare mig), og træffer en beslutning om at jeg vælger at mit barn skal komme til verden på denne her måde, og derfor er det de vilkår det barn vokser op med.Derfor har det været rigtig dejligt at komme i kontakt med 3 kvinder som alle selv er donorbørn med ukendt donor, og som fortæller at de aldrig har haft et behov for at kende deres donor-mand. Den ene beskrev det endda som "jeg har det helt pyt agtigt med det, for jeg har jo min familie". "Far" lyder for mig også bare helt skævt i den her sammenhæng, for en sædcelle er jo ikke en far.  Den anden (meget meget smukke) kvinde, som er donorbarn, er rødhåret og fortalte at hun, sådan på eventyr-vis, godt kunne tænke "gud er du mon min biologiske far" når hun ser en rødhåret mand. Der vil sikkert være donor-børn af ukendte donorer der har det anderledes, men sådan er det jo med de her beslutninger, du kan altid finde argumenter og eksempler på det hele. Derfor skal du vælge det der er rigtigt for dig, og jeg vælger det der er rigtigt for mig.Jeg føler ikke jeg fratager mit barn en far, for det kræver at der har været en far som jeg så tager væk, og for mig er der en stor forskel. Jeg skrev med en anden kvinde som var meget skeptisk over mit valg, men hendes egen historie handlede om at hendes far havde forladt dem da hun var barn, og der ligger en historik og en temmelig stor og følelsesmæssig afvisning, som jeg til fulde forstår. Situationen er bare en anden.Det jeg tror er rigtig vigtigt, det er hvilken historie man vælger at fortælle sine børn omkring deres liv. Det vil blive den historie de selv lever videre i, og så må de, efterhånden som de bliver ældre, definere den sådan så den passer til dem selv. Det er i hvert fald sådan jeg selv har gjort i mit liv, og min historie omkring har ændret sig i takt med at jeg har udviklet mig og er kommet tættere på den jeg er. Man kan sagtens ændre sin fortid ved at ændre den historie vi fortæller om den.exc-54cdd7bde4b0246466b7532fDonor-vennerEn anden mulighed, som jeg bestemt ikke vil afvise en anden gang, er at få en ven til at være donor. Grunden til at jeg ikke vælger denne løsning lige nu, er min historie med Emmas far. Den er for tæt på og jeg er stadig for mærket af konsekvenserne. Der kan bare pludselig opstå følelser eller uklarheder, der meget nemt kan gå ud over barnet. Og som forældreansvarsloven er lige nu, og sådan som statsforvaltningen formår (eller ikke formår) at håndtere konfliktfyldte sager, så skal jeg bare ikke sætte et barn i en mulig konflikt igen, det er det ikke værd. GlædenTil gengæld glæder jeg mig helt vildt til at blive mor igen, og jeg glæder mig næsten endnu mere til at give Emma en lillebror eller lillesøster, især fordi jeg elsker mine egne søskende så højt. Søskende er (for mig i hvert fald) en kæmpe gave i livet, og man lærer bare ting i sine søskende relationer man ikke lærer andre steder. Det vil jeg gerne give Emma.Jeg har ingen officiel tidhorisont andet end at jeg har et møde med min læge, og så tager jeg et skridt ad gangen. Jeg glæder mig til "bare" at være mor. Som jeg har skrevet flere steder tidligere, så ved jeg jo ikke hvad der kommer til at ske og hvilke udfordringer der kommer med denne gang, hvis der kommer nogen. Til gengæld ved jeg hvad jeg ikke skal kæmpe med, og det kan godt være man ikke må sige det højt, men det gør jeg alligevel, dét glæder mig helt ind i hjertet.Husk at ikke to historier minder om hinanden, og at det er rigtig nemt at dømme andre hvis sko du ikke har gået i, så jeg henstiller til en respektfuld tone, det kan du også forvente fra min side.Jeg hører fortsat gerne om historier hvis du har lyst til at dele, og jeg svarer rigtig gerne på opklarende spørgsmål.Hav en dejlig dag <3skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53