Den vildeste luksus på en tirsdag!

2014-08-08 19.15.06Billedet er ikke fra i dag. Det er fra en anden dag. Men det beskriver lidt min begejstring over noget der er stort og kæmpe og lækkert. Især midt i nogle dage der er megasvære og hårde og hvor dybe indåndinger er påkrævede, men svære at udføre. For altså:Min dag startede med en gå-tur. Og så blev Emma overdraget til babysitteren, og så drak jeg en kop te mens jeg sad og læste nyheder på nettet. Ja, du læste rigtigt. Jeg drak en kop te mens jeg sad ned. På numsen. Ikke noget med at rende rundt og sørge for at Emma ikke lige kravler op i loftslampen eller ud ad vinduet. Jeg sad bare. Men det bliver vildere.Da jeg havde nydt min te og spist 2 (okay 8 chokoladekiks) chokoladekiks (okay hele pakken), hoppede jeg i nudist-dragten og gik i bad. Jeg tror jeg var i bad i 14 minutter imens jeg hørte Jazz (det her, megalækkert). Der var ingen der stod og klykede ude på den anden side, for så at stoppe i det sekund lyn-stress-badet sluttede for at gå ind og se Teletubbies igen. Der var ikke nogen der stod og pokede mig med en (beskidt) støvkost gennem badeforhænget. Der var ikke nogen fuldt pålkædt ninja der hoppede ud i badet til mig. Der var ikke noget der lagde sig ned og hylede og bankede hovedet ned i gulvet, fordi mor tog lidt samfundsmæssigt ansvar et øjeblik og tog et bad - for alles skyld. Intet. Der var bare jazz, varmt vand og hud der blev helt rød. Der var tid til shampo, hårkur og lukkede øjne mens vandet rislede ned ad kroppen. Ahhh. Det var næsten umuligt at slukke for vandet igen.Nu sidder jeg i morgenkåbe og hører mere jazz. Jeg har accepteret at i dag er en Frejamay-dag. En dag hvor jeg gerne bare må lave ingenting og ligge på sofaen indtil Emma kommer hjem. Det er så sjældent jeg får Emma passet uden at skulle noget. Så skal jeg til møder, så skal jeg holde et foredrag, så skal jeg dit og dat. Ting jeg elsker. Men jeg har aldrig mor-tid. Kun om aftenen når Emma sover, og der sider jeg altid og arbejder nogle timer. Men i dag. Not so much, jeg kan mærke jeg fylder min egen kop op. Og så er det lettere at hælde fra den. Hvis der er noget i.Hvornår har du sidst haft mor-dag? skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53 æretbøffer