Inspiration interview: Mød P for pernille, at være selvstændig er ikke altid svaret på frihed og lykke, så jeg fandt min egen vej

skaermbillede-2017-01-16-kl-12-55-28I denne lille interview-række, er jeg ude på at finde (helt) forskellige versioner af kvinder som lever drømmene, og som balancerer arbejde og familieliv, og får svar på hvordan og hvad der stadig er svært. Det er i mellemrummet mellem disse kvinder at der opstår muligheden for at der også er plads til dig og mig. For svaret er ikke kun at drømmene er at leve af at være selvstændig. Det er det for nogen, det er det ikke for alle, og for nogen er en mellemvej den løsning der giver julelys i øjnene, og denne uges inspirerende kvinde kan virkelig tale med om drømme der ikke var som de var blevet solgt ind. Mød P for Pernille til en snak om drømmelivet:skaermbillede-2017-01-16-kl-12-49-455165e3b9-3482-4552-aa0f-7b7197e0c255Mit navn er Pernille, og jeg arbejder til dagligt som Category Manager på Boozt.com, hvor jeg er ansvarlig for Kids afdelingen. Primært består mit job i at købe de rigtige mærker og varer hjem. Tidligere har jeg været selvstændig med egen online webbutik med børnetøj, hvilket jeg fravalgte af flere grunde efter 4 år som selvstændig den vej. Siden da har jeg arbejdet hos 2 store e-commerce partnere med netop det der motiverede mig og fik mig igang som selvstændig. Jeg arbejder så at sige som selvstændig, men med et fast løn hver måned. Idag har jeg både mit faste job hos Boozt.com, men driver også selvstændig virksomhed med bl.a. min blog pforpernille.com.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-47-35skaermbillede-2017-01-16-kl-12-46-45Hvordan ser din hverdag ud?Mit job hos Boozt.com er meget krævende og tager derfor største delen af min arbejdstid. Jeg er som person lidt af en iværksætter og er enormt motiveret af at bygge noget op. Jeg har ansvaret for indkøb af ca. 80 børnetøjsmærker og det betyder at min dagligdag går rigtig meget med at vedligeholde kontakten til dem, købe nye kollektioner ind, håndtere varer i sæson, løbende opfølgning på forretningen, mails og rigtig mange møder samt telefonsamtaler. Jeg er i Sverige, Malmø ca. 3 gange på en uge, hvor vi har vores kontor og bor ca. 1,5 times tid fra Malmø. Når jeg ikke er i Malmø er det fordi jeg har møder rundt omkring hos børnetøjsmærkerne.Mine børn er efterhånden så store – Julius på 12 år og Lucas på 10 år, at det ikke er spørgsmålet om at hente og bringe fra institutioner der fylder så meget mere. I dag er det nærmere en større koordinerings problematik ”mit motherhood” består af.Drengene går til noget mandag – torsdag, min mand træner badminton tirsdag og torsdag, mens jeg forsøger at træne mandag og onsdag. Vores dagligdag er en stor koordinering af madlavning inden sport, hvem kører hvem til træning.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-44-11Hvilke regler har du stillet op for dig selv for at have struktur/disciplin/overblik over din hverdag? Når jeg er hjemme arbejder jeg ikke for Boozt.com. Mit hjem er mit helle. Da jeg startede hos Boozt for 3 år siden, tog jeg en del leverandør møder i mit eget hjem. Både fordi det var nemmere for både jeg og leverandøren, men også fordi vi ikke havde lokalerne til at holde disponeringsmøder på kontoret. Flere af mærkerne har jeg samarbejdet med igennem mange mange år, og jeg følte derfor selv at det var en god løsning.Nu har jeg måtte indse at det på ingen måde holder. Det kan godt være jeg har langt på arbejde når jeg skal møde ind i Malmø, men det er så meget bedre for mig at jeg er på arbejde ét sted og holder fri i mit eget hjem. Man kan meget hurtigt ende i en situation hvor man bare føler man er på arbejde altid. Da jeg holdt mine leverandør møder i mit eget hjem, gjorde jeg det til min arbejdsplads også. Det lyder simpelt, men det har simpelthen gjort en verden til forskel.Min telefon har også slået alle notifikationer fra, både fra Facebook, Instagram – men også fra mine mails. Mine mails modtager jeg først i det sekund jeg aktivt åbner mit mail program. Jeg har kun én telefon, dvs. den fungerer både som min arbejdstelefon og privat. Modtager jeg opkald fra leverandører eller tlf. numre jeg ikke kender, så svarer jeg den ikke når jeg holder fri eller er hjemme. Det kræver en vis oplæring af de samarbejdspartnere man arbejder sammen med, men betyder så meget. Nogle gange har jeg pænt måtte bede leverandører om ikke at ringe eller sms’e mig i f.eks. weekender, men de fleste retter faktisk ind når de ikke får et svar når de f.eks. sms’er mig i en weekend og først får svar mandag morgen ;-)I starten af 2016 blev jeg ramt af stress – noget jeg aldrig troede skulle ske for mig fordi jeg altid har trivedes bedst med mange jern i ilden. Men måske lige netop derfor så knækkede filmen også for mig.Derfor har min blog lidt en del i 2016, og jeg kæmper nu for at komme ind i en god blogrytme igen. Dog har det for mig været vigtigt at indlæggene skal komme fordi der oprigtigt er noget jeg har på hjertet og har lyst til at dele. Jeg gør det for min egen skyld og ikke fordi det forventes. Jeg prøver også at abstrahere fra læsertal, antal indlæg og indtjening for at finde ind til kernen af hvorfor jeg blogger og hvad det er JEG vil med bloggen.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-47-05Hvornår startede du med at blogge?Jeg startede min blog op dengang jeg arbejdede for Smartkids.dk (i dag Stylepit). Jeg var igen i en situation hvor mit iværksætter gen satte ind, og jeg så et behov for en mere kommerciel blog om børnetøj end der på det tidspunkt eksisterede. Ofte blev der skrevet om alt det lækre og overdådige børnetøj som vi måske alle drømte om, men ikke om alt det som jeg kunne se vi rent faktisk solgte mest.Samtidig savnede jeg lidt dialogen med kunderne, som man ikke rigtig har når man arbejder med e-commerce. Så min blog blev på den måde min løsning på en tættere dialog med kunderne samtidig med at jeg kunne få nogle budskaber ud som ellers var svært.Jeg startede op på domænet www.boernetoejsindkoeberen.dk (Børnetøjsindkøberen). Hvilke tanker/overvejelser gjorde du inden du startede som selvstændig?Første gang jeg sprang ud som selvstændig var da jeg åbnede min egen webshop med børnetøj. Det gjorde jeg kort efter, at jeg var gået i gang med at arbejde efter endt barsel med vores første barn Julius. Det var jo ikke fordi der ikke var nogle webshops med børnetøj dengang for ca. 10 år siden, så jeg brugte en del kræfter på at finde ud af hvordan jeg kunne tilbyde noget som ikke alle de andre tilbød.På det tidspunkt gik der lidt sport i, at mødre med deres første barn pludselig ville lave noget der havde med børnetøj at gøre uanset hvilken baggrund man havde. Men det var også som om at vi mødre åbnede en butik med børnetøj – gerne på nettet, fordi vi ville være mere sammen med vores børn og kunne arbejde hjemmefra.Min motivation var en hel anden og sprang ud fra min baggrund med at arbejde med IT og det faktum at jeg reelt oplevede en mangel i markedet på det mere kommercielle plan. Jeg troede og var overbevist om at jeg kunne gøre en forskel her.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-42-14Hvad fik dig til at tage springet/slippe trygheden og den faste indtægt – hvad gav dig skubbet?Jeg slap egentlig ikke rigtig trygheden med den faste indtægt, da jeg i starten beholdt mit fuldtidsjob. Men der lå en stor investering i at åbne butik, som på en måde var min måde at slippe trygheden på. Jeg investerede ret store summer på varelager, uden på nogen måde at have en sikkerhed for at varerne nu også ville sælge. Men det at jeg kunne gøre det samtidig med at jeg havde mit fuldtidsjob, gjorde at jeg turde.I virkeligheden var det der gav mig skubbet min mor-rolle og mit forsøg på at finde en balance med fleksibilitet. Jeg var godt klar over at det ikke ville give mindre arbejde at være selvstændig, men jeg manglede fleksibiliteten i det job jeg sad i på det tidspunkt.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-43-50Hvor har du søgt hjælp henne undervejs fra start til der hvor du er nu?Jeg husker at jeg forsøge at få hjælp fra det lokale erhvervsråd, men det hjalp mig ikke rigtig på nogen måde. For det første fordi de på ingen måde havde en finger på pulsen med hvad der rørte sig indenfor e-handel og de udfordringer der også kan være ved opstart af en webshop. Der hvor jeg fik mest hjælp og vejledning var fra folk der allerede selv var selvstændige. Den dag i dag, er det også igennem netværk jeg finder mest hjælp og vejledning. Hvor er du stadig udfordret på den front?Det er en konstant balancegang og som børnene bliver ældre og man lige tror man har fundet en god rytme, så opstår der nye behov. F.eks. har jeg måtte genoverveje min måde jeg eksponere mine børn på min blog. Når man brænder for det man laver, kan det også være rigtig svært at ligge for meget sjæl i det – og hvordan undgår man egentlig det?Det øver jeg mig stadig rigtig meget på.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-54-51Hvad har været dine (e) vigtigste lessons learned i rejsen som mor og selvstændig fra du startede til nu?- Man skal ikke blive selvstændig og tro at man dermed arbejder mindre og har mere tid til familie.- Forsøg så vidt muligt at undgå at investere for mange penge i noget uden at have en sikkerhed for at pengene kommer ind i den anden ende. Skulle jeg i dag starte forfra, ville jeg aldrig kaste mig ud i livet som selvstændig med de store investeringer som jeg foretog mig dengang. Hvis det er nødvendigt at kaste mange penge efter projektet, så overvej om du evt. kan starte i mindre lag og bygge noget op stille og roligt.I dag er den eneste investering jeg ligger i mit selvstændige erhverv min tid.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-47-23Hvilke 3 råd vil du give videre til den mor eller far der sidder derude nu og drømmer om at hoppe ud i livet som selvstændig forældre? - Fleksibiliteten ved at være selvstændig er guld værd, men ”chefen” (dig selv) kan være verdens hårdeste chef med enorme forventninger til hvad der skal præsteres. Samtidig sættes du under et pres for at sørge for indtjening.- Du kan lette det pres ved at have en plan for hvad du gør ved manglende indtjening. Sørg for at have en plan B klar.- Første år er hårdt og der nu nok lærer allermest. Efter det første år begynder du at få nogle rutiner og erfaringer der gør det nemmere. Efter 5 år er du kørende, og jeg har altid lært at hvis du holder som selvstændig i 5 år, så har du fat i noget der er værd at kører videre på.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-42-56 Og hvad skal de i hvert fald ikke gøre/tænke?Man skal ikke tænke at livet på alle måder bliver nemmere og at man får mere tid med familien. Hvad ville du ønske du havde vidst da du begyndte?Jeg var ret naiv da jeg startede min webshop op, og forestillede mig ikke at det var noget jeg skulle involvere min daværende arbejdsgiver om da det jo var noget jeg byggede op og drev i min fritid. Det viste sig dog at det kom som lidt af en overraskelse for dem, og i og med jeg ikke havde involveret dem fra start virkede det som om det blev bevidst hemmeliggjort fra min side.Hvis du har et arbejde du påtænker at blive i, selvom du starter som selvstændig – så involver dem fra starten og vær ærlig omkring projektet.Det er ikke alle arbejdsgivere der ser positivt på at man driver noget ved siden af, men for mange er det jo en kæmpe kvalitet at have en medarbejder der besidder iværksætter genet ;-)Vigtigst af alt, du får ikke noget godt ud af at holde det for dig selv.skaermbillede-2017-01-16-kl-12-42-36 Hvad gør du for at udvikle dig selv og din forretning?Jeg holder mig opdateret på flere forskellige medier, og forsøger også at have fingeren på pulsen med hvordan markedet udvikler sig. Jeg tror på at dem der er forandringsparate og dermed villige til at rykke sig som markedet rykker sig, nok skal kunne holde deres virksomhed i gang.Vi må ikke stå stille, og slet ikke som selvstændige.I forhold til min blog, så forsøger jeg nu at komme ind i en god blogrytme igen ved at sætte det lidt i struktur. Jeg forsøger at lave en plan og noterer ned hvad det er jeg gerne vil lave et indlæg om og sætte det i en realistisk tidshorisont. 

Hvor kan jeg følge dig henne? 

www.pforpernille.com

Instagram: pforpernille.dk

Facebook: pforpernille

Hvilke tanker åbner det op for, og er der noget hvor du kan se at det åbner en (måske lille) vej op hos dig?

skaermbillede-2017-01-09-kl-09-53-53

skaermbillede-2017-01-10-kl-13-08-42