Frejamay December

IMG_0464Så blev det december, og jeg har selvfølgelig skiftet navn til Frejamay December i denne måned, alt andet ville jo være useriøst. ...  ...  ... Høhø!Nej, jeg ville egentlig give en update på hvordan det går, her to måneder efter min afsløring af mit nye navn. For det går rigtig godt. Udover at der er kommet bekendtskaber ind i mit liv, som kun kender mig som Frejamay (YAY, det gør alting nemmere), så er folk virkelig gode til at huske mit navneskifte. Jeg bliver mødt med så meget umage og respekt, og det føles virkelig dejligt. Jeg har mødt et par enkelte (deriblandt en vældig sur læser), der insisterende på at kalde mig mit gamle navn. Gentagne gange. Insisterende. Så mister jeg tålmodigheden lidt må jeg indrømme, og så kommer min mindre diplomatiske side frem. Men altså, sådan er det jo med forandringer, der er nogen der følger med "over på den anden side", og så er der alle dem der hænger fast i et gammelt billede der ikke findes mere. Og der må de så blive hængende.Selv min gamle far, som er meget ingeniør og meget lidt spirituella (ikke at det ene udelukker det andet, men lige for ham gør det), han har ringet og ønsket mig tillykke med mit nye navn. Jeg var ved at tabe telefonen, men jeg blev så glad og rørt. Det gamle navn føles simpelthen på ingen måde rigtigt mere. Det føles som at tage en kjole på man kunne passe dengang man gik i gymnasiet. Og så var man smart der i slut 90erne. Men det er man bare ikke mere, og selvom 90erne vinder plads i modebilledet igen, så er det nyfortolkningen af 90erne og ikke de faktiske gamle klude, som min gamle kjole, og derfor må den ud så der er plads til alt det lækre nye.Jeg knuselsker mit navn. Forleden skulle jeg hente en pakke, og kiosk-manden faldt helt i svimer over mit navn. "GUd hvor er det et smukt navn" sagde han "sådan et smukt navn har jeg aldrig set før". Og det blev dagens lykkepille, og jeg bliver stadig glad når jeg tænker på det.Det er ikke sådan at jeg vågner op og er en anden end mig selv fordi jeg nu hedder noget nyt, men energien der strømmer igennem mine celler, den er anderledes. Og følelsen omkring mig selv og mit navn er helt anderledes. Så hvis man siger at alle celler i kroppen ligger i en suppe (det gør de rent faktisk), så er det suppen der er skiftet ud til noget bedre. Noget der passer bedre.Så endnu engang tak til alle jer der har taget så godt imod mit nye navn. Jeg bliver glad hver gang jeg ser det på skrift og hver gang mine venner og veninder retter sig selv. Jeg skal selv blive bedre til at minde andre om det, og det kan jeg så arbejde med. Hav en skønlækker fredag derude.KramFrejamaydeppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe