Med forældrehood'et følger et helt nyt niveau af frygt

skaermbillede-2016-10-28-kl-21-39-43I nat skete det igen. Jeg vågnede op og måtte holde om Emma. Det kan komme lige pludseligt på alle mulige mærkelige tidspunkter: angsten for at der sker Emma noget alvorligt eller at jeg mister hende. Det er den værste tanke der findes, og jeg kan næsten ikke være i min egen krop når den kommer. Kender du den?Jeg synes den bliver værre. I starten var Emma jo den der lille kødbolle som altid boede i slyngen eller nærmest sad på mig som en abekatteunge. Nu løber hun rundt og bliver passet og er på legedates og spiser svampe (de der engangssvampe, ikke dem fra staden), og kravler op i ting og krammer træer og løber hurtigt ned af bakker (af asfalt, omg!). Jeg vil ikke være en overbeskyttende mor, og Emma skal lære at slå sig og at det heler igen. Og sådan som jeg kender hende ved jeg at vi nok kommer til at være månedens gæster på skadestuen i en periode, det kan næsten ikke undgås. Men den der altædende frygt der kan komme som et lyn fra en klar himmel med at der pludselig går noget galt, den er svær at håndtere synes jeg.En nat for et halvt års tid siden, drømte jeg at Emma aldrig havde fandtes, at det bare var en drøm jeg havde haft, så da jeg vågnede var jeg simpelthen så ulykkelig, og da hun lå der med foden oppe i mit øre blev jeg så glad, at jeg næsten ikke kunne modstå lysten til at tage hende op og kramme hende. Men jeg var en dygtig mor, så jeg lod hende ligge.Åh de der følelser, altså. Der er så mange nye af dem og de har bare hverken bund eller loft.Motherhood og FatherhoodAt være forældre giver livet en ny dimension af det hele. Både lykken, frygten, angsten og glæden. Og alle de 837629846928 nye ting man kan føle.Nyd dagen, den er snart forbi <3Frejamaydeppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe