Hej. Velkommen til,

Frejamay November

| leverpostej exotic |

Solomomboss til 2 piger.
Livsglad, normkritisk, feminist og minimalist. Jeg hjemmeunderviser højt begavet barn på
morskolen.dk og podcaster på Helle for familien podcast.

Hope you have a nice stay!

Kan man få verden med et filter?

26ef3bc8db346164e0753a0d562d5631De seneste dage har jeg bare haft lyst til at putte mig ind og kigge på Emma når jeg er gået i seng om aftenen. Selvom jeg ikke har tv herhjemme, så er det svært at undgå nyhederne og alverdens ulykker i facebook-feedet. Tirsdag aften blev der skudt i Lyngby. Kedelige - der sker ikke en skid og vi elsker det - Lyngby. Ikke at det er værre end når der bliver skudt andre steder, for det er det ikke, det er bare tæt på os og uventet, og jeg kender halvdelen af Magasin's medarbejdere, og skulle lige sikre mig de var ok da jeg læste om nyheden.Jeg læser flere steder at verden aldrig har været frederligere end den er lige nu (link til information), og det er sikkert rigtigt, jeg var ikke selv med til at tælle. Men derfor er der samtidig sket det, at vi tæppebombes med information som aldrig før. Jeg synes faktisk det er svært at have et filter på i forhold til al ulykkelighed i verden. For nyligt havnede jeg i en diskussion med en facebook-bekendt, som altid plastrer sin væg til med dyr der lider (virkelig voldsomt). Jeg skrev til vedkommende at jeg nu mutede for ham, fordi jeg simpelthen ikke kunne hold ud at se på det, men at det selvfølgelig er hans væg, og derfor skal han poste hvad han havde lyst til. Et par gange havde han tagget mig i opslag (fordi jeg har mange der følger med hos mig), og det frabad jeg mig også fremadrettet. Desuden kan man ikke smide noget op på min væg uden min godkendelse, af netop denne årsag. Men han blev rigtig sur og jeg fik etiketter som "ignorant" og "naiv" og "hjerteløs". Det er fint nok at det er det han ser, men jeg vil egentlig gerne selv bestemme hvilke billeder jeg skal deale med når jeg spiser morgenmad og tjekker om jeg har veninder hvis børn har fødselsdag eller en sjov video om Trump der synger "time of my life" duet med Clinton. Det gider jeg godt.Når jeg ikke gider tæppebombes med døde dyr, børn eller miljøsvineri, så er det mere fordi jeg også skal være i min krop resten af dagen. Og sete visuelle billeder kan jeg ikke gøre u-sete i mit system. Jeg kan f.eks heller ikke tåle at læse om hvilke planer pædofile mænd havde med spædbørn inden de blev anholdt. Jeg har alt for meget billeder i hovedet til at jeg kan holde det ud. Det betyder hverken at jeg er ignorant eller ligeglad, men ingen dyr eller børn får et bedre liv af at jeg går rundt og bliver deprimeret. Sådan fungerer verden jo ikke. Og helt ærligt, så har jeg ikke styrke til at bære hele verdens dårligdom på mine skuldre, så stærk bliver jeg simpelthen ikke. Vi er mennesker der har brug for et filter. Jeg er f.eks også glad for at jeg ikke får et opkald hver gang PET modtager en trussel mod landet. Jeg har tillid til at de nok skal sige til hvis jeg en dag skal involveres i den eller ikke lige skal komme på Nørreport station den dag. Resten vil jeg ikke vide. Og jeg gider heller ikke gå og være bange. Derfor tager Emma og jeg stadig til Lyngby i Magasin og shopper, og uden frygt i hjertet. Desuden er det nok et ret sikkert sted at opholde sig den næste tid, hvis det nu er man gik hen og blev bange.Jeg kan f.eks rumme at se udsendelsen om Zandra. Det var hårdt, også fordi jeg selv blev misbrugt som barn. men der har siddet nogle tilrettelæggere og tænkt at de ikke behøver at lave en rekonstruktion af hvert scenarie for at få mig til at fatte alvoren af det Zandra har været igennem. Det klarede de helt fint, sådan så jeg blev så rørt at jeg nu er involveret i en indsamling til Zandra (en ringe trøst), men jeg behøvede ikke at blive så ødelagt af historien at jeg blev depressiv. Jeg fik medfølelse og fik lyst til at handle, så det gjorde jeg. Det var nok for mig."Børn skal lære", har du også hørt den? Børn skal lære om alvoren i verden, børn skal ikke beskyttes, børn skal og børn skal. Mit barn skal beskyttes. Emma er 17 måneder. Hun behøver slet ikke forholde sig til noget som helst grusomt i verden før hendes indre system er klar til at vi tager nogle snakke om noget der opstår helt naturligt. Det gør ikke noget at bygge et stærkt barn. Jeg diskuterede engang med en instagram-mor som ikke ville lære sit barn at lyve, derfor fortalte hun sit barn at julemanden var løgn og at der ikke fandtes nordpolen og hele det eventyr om julen. Jeg forstår godt hendes logik, men jeg ville aldrig tage barnetroen og eventyret fra Emma. Aldrig. Jeg kommer også til at fortælle Emma om gud, tro, mirakler og energi  en dag, det er da heller ikke at lyve. Eventyr-filter ja tak. Uden at det bliver til Disney-effekten, så vi har sådan en latterlig Marius sag om igen. Jeg ville elske at tage Emma med ind i Zoo og lære om hvordan verden også hænger sammen. Når hun er klar til det, klar til at tage en snak om fødekæde osv. Men indtil da nej tak til døde dyr og mennesker der behandler dyr som affald.Det kunne være rart at opfinde en god sætning til sig selv når man (jeg) begynder at føle at hele verden er mit ansvar. Har du en jeg kan låne indtil jeg finder min egen?deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe

Lær at mestre madplaner: En komplet guide til dig der hader skemaer, men som elsker nærvær, mere tid og overskud

Lege inspiration med Baby Clementoni: 5 sjove lege med din toddler