Først diller så mor ...

img_4983Emma sover. Vi har haft en fantastisk weekend i Nivå, totalt tøsehygge, Emma, min mor og jeg. Film, fis og ballade, jeg har vasket bil i dag (og fik det generøse tilbud om også at vaske naboens, yir!), en tur i Hørsholm svømmehal og masser af leg og grin. Pyjamas-weekend indhyllet i kærlighed om du vil. Og så er der sket noget...Det er ingen hemmelighed at Emma er lidt af et sprog-geni. Hun talte hurtigt, har en superflot udtale og er begyndt at snakke i lange sætninger (uden at andre end Emma nødvendigvis lige forstår hvad hun siger når vi er ude i flere led). Men det eneste hun ikke rigtig har sagt, det er mor. Vi har været ude i flere versioner, hvoraf den seneste har været "Myre" (ligesom myre og lillefinger), men hun har både sagt morfar og far og diller (krokodille) inden hun i denne weekend har sagt fuldstændig fejlfrit "Moar". Åh det er så dejligt. Jeg ville ønske jeg var sådan en kickass cool mor-type som havde det sådan lidt "det betyder ikke noget" agtigt. Men det gør det. Det betyder en hel masse. Så nu peger hun og siger moar, hun kalder og siger moar (hvor hun tidligere bare skreg og så havde jeg bare at stille op prompte).Diller først. Mor bagefter.Men nu er den der!deppeandthelostsockkommentarfeltbilledeannedeppe