Der er stadig håb for menneskeheden

Der sker rigtig meget i mit newsfeed i disse dage. Jeg har ikke overholdt min ytringspligt, for jeg har ikke erklæret noget som helst i forhold til Trump som præsident, og det kommer jeg heller ikke til lige foreløbigt. Ingen kender fremtiden. Mit newsfeed svømmer med alt lige fra blytung frygt til spirituel opvågning. Jeg er bare stille, kan jeg mærke, jeg har ikke noget klogt at sige. Ikke andet end det her:I går var jeg i zoologisk have med min veninde og hendes søn. En fantastisk tur. Da vi skulle ud til bilen kørte klapvognene ved siden af hinanden, min veninde og jeg gik og sludrede, og så kiggede vi ned. Emma tog Olivers hånd, og sådan sad de i nogle minutter, mens vi kørte hen til bilen. Det var simpelthen så sødt.Det er sådan vi er når vi kommer hertil. Vi rækker ud efter hinandens hænder. Hvad der sker ved vi ikke, men vi må tage hinanden i hånden og så må vi gå fremtiden i møde. For at noget nyt kan opstå skal noget gammelt falde fra hinanden. Jeg har ikke noget klogt at sige, for jeg ved i virkeligheden ingenting, og jeg er slet ikke intelligent nok til at blande mig i valgresultatet. Men jeg ved at Emma holdt Oliver i hånden, og jeg ved at jeg kan gøre det samme med de mennesker jeg møder og dem jeg holder af. Der kan man starte.