Hey livskrise, jeg trak altså frinummer da det kom til modgang i livet!

17pvyx1lt3l6cjpgI forbindelse med mit navneskifte er jeg stødt på flere kommentarer om lykke og livet, og især den modgang vi allesammen oplever i livet, og om man kan købe sig fri af kriserne ved eksempelvis at skifte navn. Og det vil jeg egentlig gerne knytte en lidt længere kommentar til, for jeg tror ikke på hverken coaching, psykologi, psykoterapi, numerologi eller noget som helst andet der slutter på "i" kan give os genvejen til lykken. Men jeg tror stadig på at der er noget at hente ved at gå den vej - hvis man altså tror på det.Jeg har en veninde der er sygemeldt med depression. Det har hun været før. Denne gang har hun prøvet 3 nye terapeuter og ingen af dem har virket. Hun gider heller ikke snakke om sine problemer "når hun er et mørkt sted", så hun vil helst vente til hun "er et lyst sted", så kan vi godt tale om hvad der sker. Forleden var vi ude og gå en tur, og så besluttede jeg mig for at sparke til hende. Mest fordi jeg var skideirriteret over hendes selvmedlidenhed, og gå rundt og gøre som om hendes depression ikke findes. Derfor spurgte jeg hende om hun overhovedet havde lyst til at blive rask igen. Det vidste hun ikke lige hvad hun skulle svare til. Og jeg tror ærlig talt ikke hun havde overvejet det. Og så sparkede jeg til hende igen og sagde "du er simpelthen nødt til at lukke os andre ind i det mørke der, hvis du hele tiden går og venter på at du er god nok igen (hendes egen beskrivelse), så kan du vente længere og længere tid. Vi andre er sgu da også nødt til at lukke op for mørket overfor hinanden, ellers kommer vi ikke ud igen?" Og hver gang hun forsøgte at lukke ned for mig, så sparkede jeg til hende igen, for nogen skulle sparke hul i den mur hun hele tiden omgav sig med. Og da jeg var færdig med at sparke og hun endelig begyndte at snakke, så kunne vi grine af det hele, og så var der kærlighed og connection og det var skidedejligt. Nu har hun endda selv losset sig i røven, og hun har selv fundet nogle ting der virker, som jeg aldrig ville have fundet på. Hun ved nu at den depression er et vilkår og at det er hendes opgave at deale med den hver dag.Sådan er livet.Vi får nogle vilkår og så må vi stille noget op med de vilkår vi har. Og de vilkår kan ændre sig på et splitsekund, uanset hvor meget der ender på "i" du så jar købt og betalt for. Mine vilkår har ændret sig utrolig mange gange i mit liv, og hver gang jeg troede at NU havde jeg regnet den ud, så vendte livet lige bøtten på hovedet, og så kunne jeg starte forfra med en stor bule i panden. Choose life, få det trykt på en T-shirt og tag et kursus. Eller også skal vi bare (intet er bare) lære at tackle forandringer. Og det er ikke let.F.eks har jeg ikke ligefrem følt at dette navneskifte var en fest. Jeg gad da helst at jeg ikke skulle dele det med nogen, for jeg ved udemærket godt hvad folk tænker. Jeg har selv tænkt alle de tanker om folk der skiftede navn. Jeg ville da ikke frivilligt være en af dem der nu er sådan en numerologi-tosse. Men det føltes bare forkert at holde det hemmeligt (efter at have holdt det for mig selv i et år). Så måtte jeg jo deale med det og få det bedste ud af det.Vi kan ikke købe os til 10 års pause på bænken fordi vi tager et kursus i Yoga eller grundstenene i psykoterapi. Sådan fungerer det jo ikke. Vi kan skabe noget bevidsthed omkring os selv, vores mønstre og vores tilgang til livet, men vi kan ikke sige "jeg trak frinummer" når gud eller universet eller livet sætter ind og synes du trænger til en lille udfordring. Heller ikke selvom du nu hedder "Mesterhak" eller "Bækkesvend".enhanced-buzz-15632-1366923268-30Jeg har haft kunder i min coachingbiks der har undret sig over at livet bliver ved med at komme med udfordringer. Men hvordan skal de blive gode til de redskaber de har fået med hvis ikke også de skal bruges til noget? Jeg har en bog der hedder "lykken er et valg" - jeg har faktisk kun læst det første kapitel, og det gav supergod mening. Det var en historie om to børn der reagerede helt forskelligt på den samme situation. Og så var det jeg tænkte at jeg også kunne vælge. Jeg har både haft fornøjelsen (sense the tone) af at være overgrebsoffer (fra jeg var 6 år gammel), hashmisbruger, løgner (det er jeg nu stadig af og til, men der var engang hvor jeg overlevede på det, det gør jeg ikke mere) og igennem tvangsaution og gæld og alle mulige andre ting. Og det var de vilkår jeg måtte deale med. Og dengang jeg røg mine vilkår væk i hashtåger, der vidste jeg ligesom allerede hvor det ville ende henne. Derfor blev jeg nødt til at vælge et andet valg, at prøve livet uden bedøvelsesmiddel og se hvad der mere var til mig derude. Hvis jeg gjorde en indsats. Og jeg er ret tilfreds med resultatet. Jeg har masser af grunde til at have nederen på over mit liv, og denne uge slog mig f.eks fuldstændig i gulvet. Anne Deppe skulle dø, Frejamay skulle leve. Det er altså en process hvor man har lidt ondt over det hele bagefter. Men jeg havde stadig et valg. Og det har jeg hver dag. F.eks kan jeg også vælge hvem jeg ringer til når jeg har ondt af mig selv. Og nogle dage ringer jeg til min mor (omsorg og kærlighed), fordi det er det jeg ved jeg har brug for. Andre dage ringer jeg til Bastian, som siger "nå okay, du gider ikke leve mere, må jeg så få din computer?" - los i røven og ud af selvmedlidenheden pr. omgående.Så nej, jeg tror ikke at jeg livet hopper alle bump over fra nu af, bare fordi jeg hedder Frejamay. Det kender jeg livet alt for godt til at vide (og jeg kan høre livet sidde og skraldergrine MUAHAHHAAH, lige nu, for det er ret langt ude at tænke sådan - i mit univers). Men, for der er et men, ligesom alle de andre gange hvor jeg har justeret noget omkring mig selv, så er jeg blevet bedre til noget, mere bevidst om noget, stærkere til noget eller jeg griber noget anderledes an, og på den måde kan udfordringerne føles kortere, mere overskuelige eller også er jeg hurtigere til at bede om hjælp end tidligere, fordi jeg er nogle erfaringere rigere og jeg har lidt flere ting med i værktøjskassen end jeg havde sidst. At skifte navn er jo ikke bare et taste nogle nye bogstaver på borger.dk og få sit forpulede nem-ID til at virke. Der ligger en kæmpestor indre process bagved et navneskifte (for mig i hvert fald), overvejelser, eksistentielle spørgsmål (hvem er jeg? Hvor vil jeg gerne hen i mit liv?), det er en ret vild process (til dig der ikke har prøvet det), og uanset om man så ender med at hedde Blomsterbethinach eller Karen, så har man jo stadig processen med og et stykke livsarbejde er sket. Det rykker, om man vil det eller ej, ved et eller andet.Ja.Jo.Det var det jeg ville sige.Hav en skøn dag :)Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe