Q & A om mit navneskifte, numerologi og tankerne bag beslutningen

skaermbillede-2016-10-28-kl-22-18-26WOW! Sikken en modtagelse! 98% positiv modtagelse indtil videre, det er jo helt fantastisk. Og jeg har NYDT at hedde mit nye rigtige navn i al offentlighed. Selvom jeg har haft en megahård dag i dag, så har det stadig været helt vildt dejligt at læse alle de vidunderlige kommentarer, både på Instagram, Facebook og her på bloggen. Jeg har samlet alle jeres spørgsmål i dette blogindlæg, og vil forsøge at besvare dem så godt som muligt. Så her er Q&A om mit navneskifte, numerologi og tankerne bag beslutningen:chipQ: Mie spørger: "hvad var dine overvejelser omkring navneskiftet? Hvor kom ideen fra? Er det en dyr omgang?"A: I mange år har en del af min omgangskreds brugt numerologi til at få lavet navne til sig selv, men i høj grad også til deres virksomheder. Dygtige og kreative forretningsfolk. Derfor har det "været inde på min radar" i mange år, om man så må sige. Flere af mine nærmeste veninder har skiftet navn og jeg har oplevet deres beslutningsprocess omkring det, omend jeg synes det var mærkeligt, så havde jeg fuld respekt omkring deres beslutning. Især en af mine veninder var meget insisterende omkring at få mig til en numerolog, men fordi jeg synes det bliver lige urtet nok, så har jeg sagt nej tak. Indtil jeg mødte Kristine Øjken, min numerolog. Hun har læst virkelig mange år på Københavns universitet, kan læse døde sprog og er fascineret af tal-verdenen og numerologien. Hun giver lige hele det der "tal-univers" og urtetheden noget fuckoffness med sin universitetsgrad og supernørdede møde at formidle numerologien på. Det blev det vendende punkt, jeg sagde ja til et møde.Alt i mit liv var fucked up for et år siden. Jeg var nødt til at flygte fra mit eget hjem på grund af min datters far og jeg levede i et helvede. Jeg skulle egentlig bare være lykkelig mor på barsel i babyboble, men det var midt i alt det stalking og statsforvaltning og frygt for hvad han kunne finde på at gøre mod os, så mine kanaler var rimelig åbne. Derfor var jeg nysgerrig. Og fordi min situation mindede om noget jeg har prøvet før for mange år siden. Noget jeg troede jeg var færdig med i mit liv. Jeg var nysgerrig på om jeg havde noget med i mine tal som forstærkede nogle negative energier omkring mit liv.Efter en tolkning (første session) og efter at have hørt hvad Kristine kunne sige ud fra blot mit navn og min fødselsdato ændrede jeg fuldstændig mening. Jeg bookede en session til med det samme og bad hende sende navnelister så hurtigt som muligt. Jeg fik pludselig øje på nogle ting der bare gav så god mening, og Kristine var skræmmende spot-on i forhold til hvad jeg havde med mig i mit navn og min fødselsdato.Prisen husker jeg ikke præcis. Jeg havde to sessioner hos Kristine. Men du kan læse meget mere hos hende på hendes hjemmeside her.  Og jeg har betalt fuld pris, dette er ikke en reklame eller en byttehandel, Kristine er alle pengene værd!we-have-a-problemQ: Ulla spørger: "HVORFOR?Kan et nyt navn fratage dig ansvaret for at være kaptajn fra din livs-skude? Hvilken energi skulle et nyt navn give dig?"Mit navneskifte har intet at gøre med at jeg tror livet fra nu af bliver en lang lagkagefest fordi jeg nu hedder noget andet. Intet. Der er sikkert nogen der skifter navn og tror at nu skal de aldrig deale med problemer i livet længere, men sådan hænger verden jo ikke sammen. Mit "hvorfor" er ganske simpelt at det giver mening og så er den ikke længere. Der er nogen der tror på gud, nogen der ikke gør, nogen der tror på universet, nogen der tror på energier, nogen der tror på bøh-manden, nogen der tror på hvad en politiker siger (ej, det er der nok ikke længere), nogen der tror på numerologi og nogen der tror på alt mulig andet. Vi tror alle sammen på et eller andet. Jeg tror på energier. Jeg tror også på Feng Shui, på healing, på at vores energier påvirker hinanden meget mere end vi tror og på at der er energi i alt. Og den energi kan vi påvirke. F.eks ved et navneskifte. I mit arbejde som erhvervscoach arbejder jeg rigtig meget med energier. Kombineret med tal og bundlinje. Men jeg kan ikke skabe en forandring uden at lave energi-skifte, og det kan man gøre på rigtig mange måder. Mit nye navn giver mig en ny energi, en energi der er mere mig og mindre den energi "Anne Deppe" var. Tiden er rigtig for et skifte, og så har jeg simpelthen bare helt lavpraktisk lyst til at prøv det af, ligesom jeg gør med så mange andre ting her i livet. Hvis alt går galt kan jeg jo sådan set skifte tilbage igen.we-joyQ: Karen spørger: "Hvad med Emma, tænker du at hun også skal have et nyt navn?" (der er mange af jer der har spurgt ind til Emma)Emma har også nogle ting i sit navn, men Emma skal selv beslutte når hun bliver gammel nok, hvad hun vil. Udover at jeg aldrig får hendes far med til et navneskifte (selvom jeg gerne ville), så har vi allesammen den livsrejse vi nu engang har, og Emma har sin egen. Jeg vil støtte hende i de valgt hun tager, men hun skal selv tage dem. Og indtil da må hun leve med det der nu ligger i hendes navn. Men ja, jeg har fået det tolket også, så jeg kender til de udfordringer og styrker der ligger der.tumblr_mlxjyrxgq51qza249o1_500Q: Suna spørger "Har November en særlig betydning for dig?"Ja og nej. November er den måned jeg er født i, og så er jeg generelt bare vild med efterår, November-regn og den der søde ventetid inden December går amokka og efter Oktober har rusket alle bladene af. Det er forandringens tid. Men udover det har jeg ikke tænkt særlig meget over det. Da jeg så det på navnelisten vidste jeg bare at det ville jeg gerne hedde. "Tænk at man kan hedde November, det er da for sejt" kan jeg huske jeg tænkte. Og så blev det sådan.285674_10151704015023066_151017774_n Q: G. spørger "Kunne du vælge blandt nogle forskellige navne eller hvordan foregår det egentligt? Og betyder dit nye navn noget specifikt?"Jeg fik en masse navnelister af Kristine, hvor alle tal-værdierne var regnet ud på forhånd. Men man kan også sagtens lave sit eget navn selv, det tager bare lidt længere tid. Jeg tror mange numerologer har navnelister. Min veninde Zenia og hendes mand har f.eks (udover deres egne navne) også været til numerolog med deres søn Elion Phelix (se ham her, übercute dreng), og de har lavet det selv.Mit navn betyder ikke noget specifikt. Jeg tror der gik mange tanker igennem mit hoved da jeg sad med de navnelister. Det er jo ret vildt at vælge hvad end eget navn skal være. Men det giver da herregod mening. Tænkt hvis det var sådan for alle? At de første 18 år hed man noget som ens forældre havde valgt, men når man havde en vis livserfaring, så skulle man vælge sit eget navn selv. Lidt a la sådan som indianerne gjorde engang. "Svømmer med fisk" eller "Ulvekrigeren" eller sådan noget. Det synes jeg på en eller anden måde giver meget mere mening end at man hedder "Emma" fordi ens mor så navnet i Friends-serien engang og synes det var supersødt (guess who!). Jeg har altid synes Freja var et ret fedt navn. Og så kunne jeg hedde Frejamay (med måneden Maj i) og også November, så jeg hedder to måneder i mit navn. Det va blot en af tankerne. Der ligger mange flere bag valget end jeg lige kan komme på nu, men her var lidt af dem.skaermbillede-2016-10-31-kl-22-06-43Q: Tina spørger: "Skifter bloggen så navn?"Ja det gør den. På et tidspunkt. Det er en stor process de her og den skal lige modnes. F.eks er mit navn til min DeppeTV kanal på youtube på plads. Den kan jo ikke hedde DeppeTV mere. Og det samme med bloggen. Jeg ved ikke om den skal hedde det samme som youtube-kanalen, det skal jeg lige bruge en rum tid på at mærke efter og finde ud af. Så indtil da hedder bloggen bare det det hedder nu.we-still-got-itQ: Flere af jer: "Skifter du så navn til December i næste måned?"Høhø! Nej :Dwe-are-differentQ: M spørger om helt almindelige navne som "Line Jensen" eller Dorthe Hansen" aldrig giver gode nok energier? Det er sjældent man hører om folk der skifter til mindre eksotiske navne, hvis du forstår?"Jeg kan ikke svare på det spørgsmål, men det kan Kristine, min numerolog, hendes svar kommer her:"Både Line Jensen og Dorthe Hansen er fine navne - det er lidt mere komplekst end som så, for det er ikke alle der kan bærer alle navne, og nogle navne vil vi gerne gå udenom helt. Det hele kommer an på, hvad din særlige unikke energiprofil er. Lad os sige, du kommer hertil som P3 (nu vi taler energi og frekvens;-) ) og så har du det allerbedst med navne der støtter op om P3, for så kan du mærke dine lyster, behov og følelser og kan sætte handling på - altså meget overordnet sagt. Men har du ikke forældre som er P3, men måske P4 eller Radio Nova, så får du måske et navn der passer til det og IKKE P3 som jo egentligt er mere dig. Det betyder, at vi gennem vores opvækst oplever verden, danner os erfaringer og skaber vores ubevidste underbevidste programmer ud fra en frekvens/radiokanal som faktisk ikke helt matcher den vi egentligt er. Og det kan komme til udtryk på uendeligt mange måder, men summa summarum er, at man føler der er mere til en, at man ligesom hele tiden når et glasloft og så ikke kan komme længere, eller at man hele tiden må starte forfra. Derfor vælger nogle at skifte navn .... dvs. de af en uddannet numerolog får et vibrationelt setup der matcher til vores unikke radio-frekvens - så den vi er trænger bedre igennem og vi får større kontakt indadtil, som vi så tilsvarende får letter ved at udtrykke udadtil. Ud fra det setup modtager man så lister over navne der passer til netop de vibrationer. Man vælger altså selv navne ud fra de lister over navne som er godkendt i DK (eller man vælger at bruge tid på at få godkendt noget helt unikt) - men om man er til de mere almindelige klassiske navne - som fx mit eget - Kristine - eller man er til pippaluk (Yes - det er godkendt i DK) eller søger en stavning der så vidt muligt minder om et tidligere navn - fx Joulie (også godkendt) så er det altså lidt af en smagssag. Min erfaring er, at mange - når de først har taget skridtet til at skifte navn - faktisk synes det er ret så befriende, at vælge noget lidt alternativt. Andre igen vælger så at skifte til noget mere eksotisk, men bliver ved med at kalde sig det gamle udadtil. Så det kommer virkeligt an på smag og behag. Og det er virkeligt et område, som mange nyder at udforske og lege med."Se det er derfor jeg elsker Kristine, hun er god til at forklare! Hun har faktisk lige foreslået at lave en brevkasse-sceance, så dig der læser med og er skeptisk (konstruktivt, jeg gider ikke det der "årh numerologi er latterligt" - så bliv væk mens de voksne snakker), i tvivl, nysgerrig, forvirret eller noget helt andet, skriv et spørgsmål i kommentarfeltet og så samler Kristine og jeg op i et brevkasse-blogindlæg, hvad siger du til det?Du kan med fordel følge Kristine herpå facebookpå instagrampå hendes hjemmeside Og jeg svarer også gerne på flere og uddybende spørgsmål, det er et spændende emneDeppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe