Fra skrot til pissegodt - fri kreativitet kræver benhårde rammer

img_3249Man kan vistnok godt kalde det en "livsstilsændring", det jeg har gang i. Det lyder så dramatisk og dame-blads-agtigt. Det er det slet ikke. Jeg er bare i gang med at sætte mig selv mere først i mit liv. Ikke så meget i forhold til Emma Jo, jeg synes vi har en fin balance, men i forhold til resten af verden.Jeg har haft et temmelig hårdt år, mildest talt. Men jeg har klaret mig igennem en orkan, og selvom vindstyrken stadig er af orkanstyrke, så er det som om jeg har bevæget mig lidt mere ind i midten i stedet for at hvirvle rundt uden at kunne klamre mig til noget som helst. Jeg er begyndt at bygge meget faste og firkantede rutiner op i vores liv. Der har nu været NOGLE rutiner, men jeg tror B.S, Christiansen vil være stolt over min indsats, hvis han ser de skemaer og de præcise minuttal jeg arbejder med lige nu.Nogle mennesker har brug for at "loosen up a little" når det kommer til struktur, regler og rutiner. Jeg er et af de mennesker der er umulige at fange, hvis jeg var en krigsforbryder i Afghanistan. Jeg har stort set ingen rutiner. Og det ved jeg, fordi min gamle chef (som har fanget krigsforbrydere i Afghanistan), han sagde at det var sværere at planlægge et surprise-party for mig, end det var at fange forbrydere nede i de varme lande. Der er aldrig rigtig nogen der ved hvor jeg er eller hvad jeg laver. Det er ikke med vilje, jeg har bare altid fulgt et flow og sagt ja og ja og ja. Og det har været rigtig godt i en (lang) periode. Men nu hvor jeg er blevet mor og hvor mit liv har ændret sig så meget de seneste år, så føles det bare ikke rigtigt længere. Jeg har brug for at frigøre mere tid i min hverdag, og måden jeg gør det på, er ved at sætte nogle meget firkantede rammer op. Det har jeg lært af mine gode venner der arbejder indenfor militæret. Og det virker. Faktisk interviewede jeg forrige år Creademic (frisør), Kira og Mark, som har vundet titlen som verdens (!!) bedste frisører, og jeg spurgte Mark hvad der skulle til for at slippe kreativiteten fri. Mark svarede, mod min forventning: "Fri kreativitet kræver benhårde rammer! Hvis du ikke har benhårde rammer og strukturer omkring dig, så kan du ikke få din kreativitet sluppet ordentligt fri. Den vokser ud af en hård struktur hvor du slipper for at tænke på alt mulig unødvendigt, fordi der er styr på det hele". Det har siddet i mit hovede lige siden, og først nu har jeg fattet hvad dælen han mente.Da jeg var på juicekur (læs her) i 7 dage (og tabte 4 kilo på en uge) opdagede jeg en sidegevinst ved at følge et program slavisk: alle tanker om mad var taget fra mig. Jeg fandt ud af hvor meget mad egentlig fyldte i min hverdag, og pludselig fik jeg frigjort en hulens masse tid og energi til at tænke på en masse andet. Min interne båndbredde fik frigjort en hel masse plads, og pludselig kunne jeg lade kreativiteten overtage. Men det krævede en hård ramme. For det var virkelig hårdt for mig, mentalt, at skulle overgive mig til et skema. Men det er lige før jeg vil påstå at jeg i dag elsker det. Fri kreativitet kræver benhårde rammer. Det vil jeg aldrig glemme. Det virker for mig. Og faktisk virker det også for Emsen. Jeg har hele tiden været ret firkantet omkring morgen og aften-rutiner, men ikke omkring dagen, da jeg har en dagligdag der er præget af meget forskellige opgaver. Men nu har jeg arrangeret det således at vi skal helt faste ting på helt faste dage og helt faste tidspunkter. Der er stadig plads til freestyle, men der er bare nogle ting jeg ikke går på kompromis med længere, og det føles simpelthen så godt at have taget de beslutninger. Det giver ro. Så lige nu er jeg stadig i gang med at kortlægge nogle mønstre. Jeg skriver ned i en dagsplan hver eneste dag, og så justerer jeg til dagligt.NØJ jeg føler mig voksen. Og NØJ det føles godt at være voksen.Er det helt sort snak eller giver det en lille smule mening det jeg skriver om i dag?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe