Opdatering på "Foreningen Far" indlægget fra sidste uge - hvad er der sket siden jeg postede indlægget

For en uge siden udgav jeg det indlæg jeg har været næsten et år om at få skrevet (læs det her). Jeg har været bange for at skrive det, både fordi der skal rigtig (rigtig rigtig) meget til før jeg "hænger nogen ud" online, fordi jeg ikke kunne overskue en politianmeldelse (Foreningen Far har det med at politianmelde deres kritikere... tænk hvis vi andre gjorde det hver gang vi blev kritiserede), og fordi jeg ikke gad alle de hykleriske kommentarer på min blog, som ofte følger i kølvandet på et indlæg om Foreningen Far.MENJeg var træt af at gå med min personlige historie lukket inde i maven, især når nu jeg rent faktisk har skabt et univers, her på bloggen, hvor vi snakker ordentligt om tingene. Lige pånær når mine indlæg rammer medierne (og Nationen! finder vejen herind og har glemt den pæne opførsel derhjemme), så synes jeg vi sammen har et rigtig respektfuldt univers hvor vi kan snakke om virkelig svære dage, om tabu-belagte emner og om når en forening f.eks er med til at gøre ondt værre for børn. I hvert fald i mit tilfælde.Derfor har det simpelthen været en kæmpe lettelse at få skrevet og udgivet bloggen. Jeg er stadig ikke blevet politianmeldt, men det kan jo nå at komme endnu. Jeg er ikke bange for Foreningen Far mere, for det er det der sker når vi siger tingene højt og taler med andre om dem, frygten for det ukendte bliver gjort til skamme og kommer ned i den størrelse der passer til. Eller som Samanthe fra Sex and the City så smukt udtalte: "These bitches needs to be put in their places". Det citat har rumsteret i mit hoved den sidste uge.Bloggen nåede ud til over 30.000 mennesker og er delt på flere medier. Der er kun en enkelt klaphat-kommentar på bloggen, og utrolig mange kærlige og anerkendende kommentarer, pakket ind i forskellige former.Til de af jer der mener at jeg kaster med samme skyts som min datters far, ved at udgive blogindlægget kan jeg kun erklære mig rørende uenig. Intet som helst sted sviner jeg ham til, intet som helst sted lyver jeg om ham. Jeg udtrykker min kritik overfor en forening, der efter min mening burde kigge lidt indad og vurdere om de er en del af en løsning eller en del af et problem. Ved at udgive min blog giver jeg mig selv, men også rigtig mange der er taget som gidsler i systemet, et talerør og et sted at komme ud med noget der fylder. Jeg er tilfreds med min egen indsats og jeg synes bestemt jeg formår at holde en sober tone uden at der går kønspolitik eller mande/fædrehad i den.  Af og til må man stille sit eget liv til rådighed hvis man vil igennem med en vigtig pointe. Der er mange måder at gøre det på, det her var min.Personligt har jeg fået meget mere ro efter jeg har stået ved det der fyldte rigtig meget, og jeg har fået min fuck-off-ness tilbage. Folk kan bare komme an, I'm ready. Jeg har igen-igen fået kontakt til rigtig mange i samme situation som mig, og jeg har fået udvidet mit netværk indenfor området markant. Det er nemlig også det der sker når vi står ved det der nu engang er, vi bliver hørt, vi får hjælp . også fra uventede kanter.En af de kommentarer der rørte mig meget, var en mand der er tidligere rådgiver hos Foreningen Far, som er brudt ud og har startet en forening der sætter fokus på barnets tarv. Noget der sker alt for lidt, efter min mening. Jeg følte mig meget mødt og anerkendt i hans kommentar, som var meget ærlig. Tak for den. Og tusind tak for alle jer der havde modet til at stå frem og fortælle om jeres egne erfaringer. Jo flere der gør det, jo mere fokus kommer der på hvor stort et problem det faktisk er, og hvor mange der reelt kæmper derude. Der var også en enkelt mand der kom på banen og fortalte at han havde fået god og sober hjælp fra en rådgiver fra Foreningen Far, og det glæder mig oprigtigt at høre at det også findes indenfor de rækker. Tak til Poul for den kommentar, også fordi du leverede den uden at svine mig til.Vi har allesammen et ansvar om at vælge vores kampe med omhu. Når man igen og igen starter sager eller systematisk kører den anden forældre i sænk, så har man, efter min mening, et alvorligt problem, især i forhold til at varetage barnets tarv. Og når man som forening rådgiver i hvordan man kan smadre den ene part i en sag, så har man - efter min mening - et endnu mere alvorligt problem.Tak til alle der gav et konstruktivt bidrag, jeg håber det var mit sidste indlæg om den forening, men denne gang venter jeg ikke et år såfremt der skulle komme nyt i sagen. Lad os håbe der er fred fra nu af.