Jeg har været på afvænning i 24 timer - så vildt var det (sense the tone)

IMG_5106Det mest forfærdelige er sket. I går tog jeg afsted til Nivå, op til mine forældre sammen med Emma Jo. Planen var at vi allesammen skulle hygge os og slappe af. Jeg skulle samle nogle sten til min nye hobby (stenmaling- læs her), vi skulle spise god mad, se nogle krimier og der var ikke noget drama på programmet.Men...Vi var lige knap nået ind ad døren. Jeg havde ikke engang fået skoene af før jeg bemærkede at noget manglede. Jeg tjekkede mine lommer. Jeg gennemrodede min taske. Jeg spurgte min mor, godt nok i et normalt tneleje, men jeg kan jo sagtens have været i en form for chok-tilstand: "Moaaar, har du set min mobiltelefon?" hvortil min mor svarede "nej".Gisp.Min mobiltelefon ligger altså derhjemme. Min mor skyndte sig at tilbyde lidt førstehjælp til mig: "Du må altså gerne låne bilen og køre hjem efter den hvis du vil" hvortil jeg svarede (nok stadig i en form for chok over hele situationen) "Nej, det er sgu nok meget godt med et døgn eller to væk fra den!".Og nu har jeg så været på afvænning i ca. et døgn. Plus et par timer. Og her er hvad jeg har været igennem:

  1. Hjertebanken. Altså ikke noget over normalt, men mit hjerte gik ikke i stå eller bankede hurtigere da jeg opdagede at mobilen ikke havde tænkt sig at tage med til Nivå.
  2. Åndedrætsbesvær. På et tidspunkt fik jeg drukket et glas vand lidt for hurtig, og så hostede jeg en lille smule. Ikke meget, men nok til at jeg lige måtte tage en mellem til dyb indånding.
  3. Instagram-panik. Jeg var i BT i går i deres Weekend-tillæg (en større artikel om at jeg lærte at være mor i Zoologisk have). Jeg ville gerne lægge et billede på Instagram og Facebook (det ligger herinde på trods af at jeg stadig ikke er genforenet med min telefon), men det kunne jeg ikke uden mobilen. Jeg måtte ty til en nødløsning, og låne min mors mobil, tage et billede og lægge det på facebook. En voldsom overbelastning af mit system og næsten en paniksituation på niveau med at der ikke er noget håndsæbe når man lige skal vaske hænder.  Skræk og jag.
  4. Ingen forstyrrelser. Jeg har simpelthen bare nydt at være uden at skulle tjekke noget på nettet eller forstyrres. Jeg ved ikke om man kan få piller mod den slags fremover, sådan så hvis man mister telefonen igen (eller glemmer den), så kan man lige tage en "forstyrrelsespille" mod det der ro og fred. Pyha. Jeg overlevede de manglende forstyrrelser, men kun med nød og næppe Deppe.
  5. Ingen billeder. Jeg har ikke kunne dokumentere mit liv i over 24 timer. Der har mindst været 13 situationer hvor jeg har tænkt "BILLEDEEEEE" eller "ISTAGRAAAAAAAM", men ak, jeg har måtte undvære. Jeg håber virkelig ikke jeg mister alt hvad jeg har bygget op, fordi jeg lige har været offline en dags tid.
  6. Jeg måtte simpelthen bare gå i seng og falde i søvn uden liiiiiiiiiiige at skulle tjekke en debat/instagram/pinterest/om Mathilde Gøehler havde postet noget nyt / Om man kan finde et billede af Christianes baby eller om der er nok der har liket min blogpost om det med sten. Jeg måtte putte mig ind og snuse mit barn i håret, og stik mod alle odds faldt jeg i søvn i løbet af fem minutter og mærkede at jeg var træt.
 Ja... traumatisk oplevelse. Om nogle timer skal jeg hjem til telefonen igen. Jeg har besluttet at der skal ændres på mine telefonvaner efter denne dramatiske oplevelse. Jeg vender tilbage med hvilke ændringer der bliver foretaget. Og indtil da hører jeg gerne inspiration fra dig, hvordan gør du derhjemme med dine telefonvaner? Har du regler eller guidelines du gerne vil dele, eller har du ligesom mig, nogle vaner der godt kunne trænge til en opgradering?Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe