5 små justeringer der tager dit hjemmespa til et nyt niveau (inkl vibration)

Skærmbillede 2016-09-30 kl. 00.11.55

Annoncelinks: Lækker hvid morgenkåbe her // Lysestage her // Lækker ansigtsmaske til hud der fedter (ligesom min) her // Weleda Body scrub her // Fodbad her // Lelo massageapparat her // Fad her // Duftspreder her //

Hvis du, ligesom jeg, elsker hjemmespa, så har jeg samlet 5 simple tips til dig, som kan tage din hjemmespa til næste niveau.

  1. Køb et fodbad! Jeg havde engang en kæreste som gav mig et fodbad (som det på billedet ovenfor) i julegave. Jeg syntes det var den mest upersonlige gave EVER og jeg lod fodbadet stå i skammekrogen en måned inden jeg pakkede det ud. Til gengæld er det blevet den gave jeg har brugt allermest i mit liv. Er du vimmer det er dejligt at stikke fusserne i et hjemme-boblebad i stedet for en opvaskebalje med salt i. Især på kolde dage hvor du kommer forfrossen og våd og træt hjem.
  2. Investér i en lækker morgenkåbe. Basisting, dem vi bruger rigtig meget derhjemme, de skal være i lækker kvalitet. Ligesom undertøj skal. Det du bruger mest og har tættest på din bare hud, det skal være lækkert og blødt og dejligt. Fordi det fortjener du og fordi det bare giver en rigtig god følelse i kroppen hver eneste gang du ifører dig noget der får dig til at føle dig som en gudinde. Eller diva, eller hvad der virker bedst for dig.
  3. Har du en VIBRATOR med på billedet Anne? Øhhh ja? Hvis du virkelig skal nyde en ordentlig omgang hjemmespa, så skal du afspændes i hele kroppen. Lelo laver lækre vibratorer og jeg kan personligt anbefale dette mærke. Lækkert design og lækker kvalitet. En ninja-diva værdig. En god vibrator er perfekt til " a perfect night in" hjemme i din egen stue.
  4. Skab en stemning. Sæt lige dit æggeur på 10 minutter inden du starter, og brug de 10 minutter på at skabe stemning. Sluk al elektronisk lys, tænd stearinlys eller LED-bloklys (hvis du er sådan en der tænker på miljøet), ryd det værste rod væk og lav en kop the og et lille fad (ikke skål, men fad) med lidt frisk frugt og mørk chokolade. Det gør underværker for din spa-følelse at det er lækkert anrettet.
  5. Uanset om du slapper af til meditationsmusik (det gør jeg ikke), et afsnit Sex and the City, en erotisk film, stilhed eller Nik&Jay, så gør det du elsker. Jeg har i mange år lyttet til plim plim panfløjtemusik, og det gør INTET for mig, men jeg havde en idé om at det var sådan man slappede af. Så vil jeg hellere sidde i stilhed eller til et afsnit SATC eller friends. Det slapper jeg af til. Jeg læste engang en sundhedsekspert udtale at man først "løb rigtigt når man kunne nyde en løbetur uden musik". Det er rigtig fint, fru sundhedsekspert, men kunne du lige holde den hjemme hos dig selv? Der er folk der nyder at løbe selvom de har dødsmetal bragende ud i begge ører. Du bestemmer altså selv hvad nydelse er for dig.
 Har du andre tips du gerne vil videregive? Så del dem med os andre her i kommentarfeltet. Rigtig god nydelse. Husk især punkt 3. Haps!Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe