Nu skal vi stoppe med at sygeliggøre raske børn!

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 21.39.36Der er ingen god måde at starte dette blogindlæg på, for jeg er simpelthen så skidesur! Siden jeg skrev denne blog, om et forældrepar, hvis datter er blevet "diagnosticeret" særligt sensitiv, er jeg løbet ind i skræmmende mange eksempler fra forældre der oplever det samme. Nu skal vi stoppe med at sygeliggøre raske børn!Vi har simpelthen et system omkring vores børn som (i for mange tilfælde) overhovedet ikke fungerer. Så sent som i går snakkede jeg med en veninde, som arbejder på en skole, som fortalte historien om Mikkel, en dreng på 8 år som larmer (hvilke dreng på 8 år gør nærmest ikke det?). Lærerne har lavet et system hvor han får røde og grønne kort for hans temperament. Nogle dage har han haft en "helt grøn dag" og andre dage har han haft en rød dag. Men de snakker kun om de røde dage, og han får aldrig ros for de grønne dage. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte med at være forarget over denne historie. Hvad fanden er det for et system at sætte omkring en 8 årig dreng? Han skal da bare ud og leje og få brændt noget krudt af. Det skulle han i hvert fald hvis han var min dreng. Og såskulle han tumle og slås med nogle større drenge, og så måtte man, som institution, simpelthen stramme sig lidt an for at finde en mere optimal undervisningmetode, end at Mikkel skulle sidde stille i en klasse og sige ingenting. Men det gør vi ikke herhjemme. Vi gør Mikkel forkert, fordi det er nemmere. Og billigere.En anden veninde, og hendes kæreste, de har lige fået samme besked, som forældrene fra læserbrevet (læs her). Deres datter er særligt sensitiv, som i at "jeres datter er et problem for os her i vuggestuen, og det skal der sættes ind overfor". Datteren er 13 måneder gammel. Jeg har mødt denne datter en del gange efterhånden, og nu er jeg ikke læge, men sensitiv, det er hun altså ikke. Jeg har mødt sensitive (skønne) børn, og dem er der heller ikke noget i vejen med, det er jo bare en måde at være på. Jeg er også sensitiv, især overfor indtryk. Jeg har mine antenner mere ude end gennemsnittet tror jeg, det betyder også at min hjerte bliver hurtigt træt, især hvis jeg skal lytte eller opleve noget i mange timer og ikke får pauser. Det er ikke i orden at vi sygeliggør børn fordi vi som system selv ikke magter opgaverne. Raske velfungerende sunde og glade børn.Jeg kan huske en af mine tidligere undervisere, hun fortalte om den vuggestue hendes datter gik i som barn (det er ca 6 år siden). Da underviseren en dag afleverede sin datter i vuggestuen, gik et af de andre børn, en dreng, forbi dem i gangen og satte sig ind i et Ikea-skab i stuen og lukkede skabslågen efter sig. Der kunne han sidde i flere timer. Han elskede roen og fordybelsen, hvorimod datteren havde prøvet at sætte sig ind i skabet, og efter 2 minutter var hun kommet ud, fordi hun havde røv-kedet sig derinde. Men ingen af børnene blev gjort forkerte eller fik labels på, de var jo bare to vidt forskellige børn, og det kunne dagplejemoderen sagtens rumme.IMG_1574For et par måneder siden postede jeg et billede på Facebook af Emsen der sidder og spiser. Nu ved jeg ikke hvordan mad-tid ser ud hjemme hos dig, men hjemme hos mig involverer spisningen gerne broccoli og pasta i loftet og rundt på alle vægge ude i køkkenet. Vi har en mad-fest hver aften. En pædagog-uddannet (!) kvinde kommenterer med den eneste negative kommentar: "så lær dog ungen at spise ordentligt".  Jeg håber ikke hun arbejder med børn i virkeligheden.Misforstå mig ret. Der ER tilfælde hvor der skal reageres. Der ER tilfælde hvor forældre og personale og ikke mindst barnet har rigtig godt at en indsats. Jeg tror bare at grænsen for hvornår man skal sætte ind, den er gået i båndsalat, og så snart et barn tillader sig at pippe forkert, så skal der laves indberetning og der skal supervision og indsatsstyrke på barnet. Ligesom grænsen for hvornår man skal medicineres for depression. I gamle dage, hvis din mand døde, og du stadig, efter 2 år var depressiv, så kunne man tale om evt at medicinere med anti-depressiv medicin. I dag er grænsen 14 dage. Hvis du stadig, efter 14 dage, er depressiv (eller i helt almindelig sorg), så skulle du måske overveje anti-depressiv. Så har det eddermame været et skod-ægteskab. Men det er den samme sygdom vi lider under, uanset om det er i vuggestuen eller på lægens kontor eller i skolen eller i dagplejen.Da jeg kom hjem fra sygehuset med Emsen og sundhedsplejersken kom forbi blev himmel og hav sat i bevægelse, fordi Emsen havde tabt sig 10% af sin vægt mens jeg var indlagt, lige efter fødslen. Så jeg skulle amme hele tiden. Hele tiden hele tiden hele tiden. Hvilket jeg sådan set allerede gjorde i forvejen, lige pånær når vi sov. Og nogen gange også når vi sov. Ugen efter kom sundhedsplejersken igen, og Emsen havde taget 400 gram på i stedet for 200 gram. Endnu en katastrofe! Derfor skulle jeg nu MAX amme hver 3. time så hendes vægtkurve (stop nu) kunne komme tilbage til normal igen.Altså, der er gået en UGE? Kunne vi lige give det et par uger og se om hun bliver en overvægtig Michelin-baby af al den skrækkelige farlige mælk inden vi går helt bananas over en vægtkurve der forhåbentligt ikke bliver anvendt som et facit, men blot en vejledning? Et eller andet sted forstår jeg virkelig godt at pengene FOSSER ud af systemet, for hvis vi er i alarmberedskab over de mindste detaljer (dem allesammen), så er der jo ikke tid, penge og overskud tilbage til dem der virkelig har behov for det derude.Mozart var aldrig blevet til noget hvis han var blevet født i denne tid. Han var blevet sat på piller og havde fået et rødt og grønt kort system han alligevel aldrig ville kunne overholde. Gillian Lynne, en af verdens bedste koreografer, var også ved at ryge ind under en ADHD-gdiagnose og skulle medicineres, indtil en specialist hev Gillians mor til side og sagde "hør her, der er ikke noget galt med din datter, hun er bare danser".IMG_0148Jeg selv passede heller ikke ind i skolen. Jeg havde en forfærdelig skoletid, lige på nær når der var projekt-uge. Jeg elskede hvert minut af det og jeg fik altid høje karakterer. Jeg måtte selv bestemme emnet, jeg måtte selv udforme projektet, jeg måtte selv undersøge emnet. Den ene gang lavede jeg en film om hekse, det var fantastisk at få lov at bruge medier og lys og skygge til at lave kunst. Men at sidde og svare på hvad formålet var med 500mandsrådet i det game Athen, det kan jeg stadig ikke se pointen med at jeg skulle lære. Der var bare ikke plads til sådan en som mig i det system, derfor blev jeg i alle 9 år gjort forkert for alt det jeg ikke kunne (men aldrig rigtig for de få ting jeg så godt kunne?). Det er dælme ærgerligt. Og det virker som om at det ingenlunde er gået i den rigtige retning siden jeg kom ud af folkeskolen.Hvis vi ønsker en verden hvor alle er ens, tænker ens og opfører sig ens, så gør vi det helt rigtige lige nu. Så skal vi blot blive endnu bedre til at reagere, medicinere og rette børn (og voksne) ind, så snart de falder en milimeter udenfor nummer. Så varer det ikke længe før vi allesammen bare skal have en stregkode i nakken og gå i hvide malerdragter allesammen, for hvem skulle have interesse i at tage en gul trøje på når alle andre går i sort?Hvis vi til gengæld ønsker at leve et spændende liv hvor vi bliver fascinerede og inspirerede, forargede og provokerede, fordi vi møder mennesker der oplever verden helt anderledes end os selv, så er vi nødt til, alledere fra børnene er helt små, at kigge lidt indad hver gang vi sygeliggøre endnu et raskt barn. Er der nogle rammer vi selv kan ændre? Hvordan kan vi rumme Signe bedre og lære af at hun oplever verden anderledes end resten af Blå Stue? Skal hun have et Ikea-skab og sidde i? Og hvis Holger ikke passer ind i den daglige rytme hos Sommerfuglene, så skal vi måske se om vi kan udvide rytmen eller på en anden måde inkludere i vores læring om forskellighed at Holger har en anden måde at være på end Louise og Lea og Karl?NØJ hvor gad jeg godt at der blev brugt meget mere tid på den slags læring, end at der skulle opfyldes læreplaner allerede i dagpleje/vuggestue-alderen. Og at børn bare fik lov at være børn uden at vi skal sidde overfor Mikkel med en tjekliste med 4 røde streger, fordi han ikke lige synger med.Det er en stor fed ommer!Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe