Her er et af de få ekspertråd vi bruger herhjemme og som faktisk virker

IMG_1484I virkeligheden er jeg ved at kaste op over flere eksperter der synes de skal udtale sig på alle børns vegne. Så sent som i dag så jeg en video på Facebook om "derfor skal dit barn tidligt i seng" og noget med hjernens udvikling og væksthormon. Men det er da rigtig fint, kære ekspert, fortæller du det så selv til et barn på 4 måneder?  Eller 14 måneder? "Nu skal du høre her lille baby, jeg er ekspert og jeg siger at du skal sove tidligt, ikke? Det er fordi noget med din hjerne og vækst, og hvis du ikke sover tidligt så ender du med at blive en dværg? Så er det en aftale fra nu af? Tak for nu og sov godt".For alle ved jo at det er sådan børn fungerer. Man skal bare sige det til dem, så gør de det helt af sig selv.Et eller andet sted har jeg læst en artikel, eller noget af en bog eller en blog eller noget tekst, som alligevel gav mening for mig. Det var noget med at man skal undlade at sige "pas på" eller "forsigtigt" eller "pas nu på du ikke falder ned", for det forstår børn ikke. Til gengæld giver det mening at fortælle barnet hvad de rent praktisk kan gøre for at passe på. F.eks kan man sige "du skal holde godt fast i træet Viktor" eller "kig hvor du løber henne Beate". Jeg går meget op ikke at gøre min frygt til Emsens frygt, så jeg holder mig generelt tilbage med alt for meget "Pas på" og "se dig for" og forklaringer som hun alligevel ikke forstår. Men jeg guider hende gerne. F.eks skal hun holde mig i hånden når vi går på en bro, og selvom hun ikke forstår det og ikke er enig, så skal hun vide at når mor siger at sådan bliver det, så kan hun også stole på at sådan bliver det. Samtidig skal hun lære at jeg passer på hende, så det fortæller jeg hende at jeg gør, og derfor skal vi holde i hånden.Forleden dag var vi i Bahne fordi jeg skulle prøve en kjole. Emsens yndlingsbutik, både fordi der er mange spejle, og fordi der er tre sofaer hun selv kan komme op i. Så jeg kan gå rundt i mindst ti minutter og se på tøj mens hun fiser rundt og passer sig selv (uden så meget som at vælte eller rive tøj ned). Det er uundgåeligt at falde i snak med andre kunder eller personale når man har sådan en lille krudtugle med. En af ekspedienterne siger "ej hvor gammel er hun?" og jeg svarer "14 måneder". Og ekspedienten viser sin frygt på vores vegne: "Er du ikke sindssyg bange for at hun falder og slår sig på det hårde gulv?" og jeg må fortælle at nej, det er jeg ikke bange for, og jo, det kommer hun nok højst sandsynligt til. Men i stedet for at gå og sige "pas på" hele tiden, så vil jeg hellere bare lade hende løbe og falde, og så være der hvis hun skulle gå hen og vælte.Jeg tror jeg er mere diktatorisk når det kommer til Emsen. Jeg pyldrer ikke og jeg fodrer hende ikke med frygt. Men hun får et klart "nej" når der er noget hun skal holde sig fra. Som f.eks nogle æblelignende frugter der er faldet ned i naboens have. Hun peger og lægger an til at samle op, og kigger på mig, jeg siger "NEJ!" (bestemt men uden at skælde ud), og så bruger vi 10 minutter på at pege på alle de andre 400 æble-agtige frugter, men hun samler ikke en eneste op.Tanken om at sige "fokus på hvor du løber Arne" i stedet for "pas på" den tiltaler mig. Jeg kan godt lide at vi fortæller børn (og os selv i øvrigt) hvad de skal gøre i stedet for hvad de ikke skal gøre. Der er bare en anden energi bagved at hjælpe videre frem for at begrænse. Men det kræver øvelse og jeg øver mig helt vildt sammen med Emsen lige pt.Det er sikkert en eller anden kendt metode, jeg aner bare ikke hvilken en. Men her er mine tanker omkring den. Hvordan gør du derhjemme med det der "pas på?"Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe