Læserbrev: Vores 1årige datter har fået en diagnose vi overhovedet ikke kan genkende!

10009346_730903633597364_842001277_n"Kære Anne,Jeg skriver til dig fordi jeg ved du tænker lidt anderledes og fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere på det vi oplevede i sidste uge i vuggestuen. Min mand og jeg var til møde, til noget vi troede var et standard-møde, men det endte med at vi nu skal have psykolog på vores datter, og på personalet i stuen (supervision), fordi de mener vores datter er særligt sensitiv.Der er intet galt i at være særligt sensitiv. Jeg tror faktisk de fleste mennesker er det, men på mødet blev "særligt sensitiv" fremlagt som noget negativt og som en diagnose, der krævede en indsats således at vores datter kunne komme på "rette spor" igen. Vores datter er lige så gammel som din Emsen og jeg har fulgt dig siden du blev gravid, og er inspireret af din tilgang til børn, derfor vil jeg virkelig gerne høre dit indspark til det her.Indkøringen har været helt utrolig hård. Jeg har heldigvis haft mulighed for at stå stand-by, men efter 4 måneder er det stadig ikke lykkeligt for vores datter, fordi det simpelthen er rigtig mange børn og voksne at skulle rumme. Henover ferien er det gået nogenlunde, fordi der har været en helt anden ro i vuggestuen, men nu hvor ferien er slut er det bare et stort kaos igen, og hun er ked af det meget af dagen og klamrer sig til den ene pædagog, og til mig og min mand når vi henter. Hun græder når vi henter, fordi hun tror hun bliver efterladt igen. Jeg har alle 4 måneder været stærkt i tvivl om det var det rigtige for hende, og om en dagpleje ikke ville give bedre mening. Men fordi vi ikke ville udsætte hende for flere skifte end nødvendigt, og fordi vi ville give vuggestuen en chance, så har vi valgt at fortsætte her hvor hun er. Den adfærd vi hører fra vuggestuen kan vi slet ikke genkende fra andre situationer. Vores datter er vant til at blive passet af nære familiemedlemmer og andre børn i familien. Hun er vant til at være sammen med vores venner og venners børn og har ingen problemer med at lege alene eller sammen med andre.Nu hvor vi har haft dette møde, som vi begge to er dybt chokerede over, især fordi der simpelthen intet er i vejen med vores datter, har ingen af os lyst til at sende hende tilbage til vuggestuen. Jeg kan personligt ikke holde ud at sende mit sunde og raske barn et sted hen hvor hun er stemplet som et barn der er noget galt med, men jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre? Hvor længe skal man blive ved? Og burde vi tage i mod "tilbudet" om at få en psykolog på?Og faktisk tror jeg hun er sensitiv. Eller særligt sensitiv. Jeg må indrømme jeg ikke aner hvad forskellen er. Men forstået på den måde at der er tale om et personlighedstræk og ikke et personlighedsknæk eller brist. Hun er bare god til at mærke sine egne grænser og behov allerede, og det bliver for meget med 50 børn og tilsvarende voksne/forældre/pædagoger at rumme når man lige er fyldt et år. Det føler vi begge nu at hun bliver straffet for og skal rettes ind fra. Jeg er virkelig chokeret. Vi har snakket med familie og venner der kender vores datter (efter mødet), og ingen kan genkende det billede de tegner af Malou i vuggestuen.Nu ved jeg godt din Emsen ikke går i institution, men du har før udtrykt din holdning i forhold til børn og diagnoser generelt, og så er du god til lige at skabe lidt klarhed. Er du ikke sød at skrive hvad du tænker, hvis du kan finde tid til det?Kærlig hilsenTo meget frustrerede forældre!!"we protestKære frustrerede forældre,Tusind tak for jeres tillid og modet til at skrive om det her. Det er et virkelig følsomt emne, og jeg tager udgangspunkt i det du skriver. For nogen forældre kan det give den dybeste ro at finde ud af om/hvad der er galt med deres barn (for så kan de endelig gøre noget ved det og få hjælp), og for nogen forældre, som i dette tilfælde, giver det bare nul mening det der bliver trukket ned over hovedet på barnet/børnene.Jeg har faktisk en bekendt der står i præcis det samme som jer lige pt, og så var jeg selv et barn der var noget "galt med", uden at fejle noget som helst andet end at reagere sundt på noget helt usundt, så jeg har lidt at trække på.Lad mig lige starte med at sige at jeg læser det som om du faktisk godt ved hvad der er det rigtige at gøre. Jeres Malou skal ud af vuggestuen og hun skal ind i en dagpleje hvor der er de rammer som vil give jeres datter ro. Jeg er ikke pædagog eller uddannet indenfor området, jeg er bare et menneske med to øjne i hovedet og har et rimelig godt forhold til almindelig sundt fornuft, og det virker helt gakket at der skal sættes et system i gang omkring et velfungerende barn, som jeres datter absolut lyder til at være.Personligt har jeg nogle aktier i det jeg skriver, fordi jeg så mange gange har oplevet et diagnose-apparat der kun har én knap når det kommer til mennesker, og det er medicinering eller sygeliggørelse af normale ting. I min nære familie er personer blevet mødt med diagnoser på diagnoser, hvor der aldrig blev spurgt ind til livssituationer eller eventuelle andre årsager til at de tillod sig at reagere på livet med sorg eller depressiv tilstand eller frygt eller angst. Ingen kigger på årsagen. De har skulle være stærke i en situation hvor de havde brug for hjælp, og finde hjælp uden for det system der ellers er ment til at hjælpe lige netop mennesker der er faldet. Jeg har selv været der.Det samme gælder når vi snakker om børn. Hold kæft hvor har jeg haft mange oplevelser allerede, selvom jeg kun har været mor i 1 år. Da Emsen og jeg kom hjem fra sygehuset var der den ene uge noget galt fordi hun tog for lidt på og den anden uge (ugen efter) noget galt fordi hun pludselig tog for meget på. Den ene uge skulle jeg lægge hende til  brystet hele tiden, og da jeg så fulgte rådet fra eksperten fra systemet, så tog Emsen dobbelt så meget på som hun skulle, og så var det også forkert og jeg måtte maks amme hver 3. time. Den dag besluttede jeg mig for at jeg er eksperten når det kommer til mit barn.we are thinkingEn venindes søn fulgte ikke vækstkurven, og så var der pludselig noget galt med sønnen og der blev snakket vækst-hormon (sønnen var ikke engang fyldt halvandet). Hvad fanden er det for noget?Og nu fortæller du at du har et barn der, i mine øjne (også), reagerer helt sundt og naturligt, skal gøres forkert fordi stuen måske ikke magter opgaven med et barn der har sunde sanser og kender sine behov allerede. Jeg har været med i vuggestuen og hente venner og veninders børn, og jeg fik nok efter 5 minutter. Alt for meget skrig og skrål og larm og kaos. At der overhovedet findes børn der kan trives i det miljø, det er mig simpelthen en gåde. Det er også årsagen til at Emsen ikke skal sådan et sted hen. Emsen ville blive stemplet med ca samme "diagnose" som jeres barn lige med det samme, for hun har antennerne ude og hun sanser verden meget og tager verden meget ind. Det har hun gjort siden hun blev født. Men det er bare fantastisk, og det møder jeg hende jo bare i og længere er den ikke. Jeg tvivler på at ret mange vuggestuer har den kapacitet, og derfor skal Emsen ikke derhen. Det ville være synd for alle parter.Man kan sige at det er positivt at institutionen har erkendt at de har brug for hjælp udefra til at tackle hverdagen med jeres datter, men det virker bare helt skævt at det er hende der er noget galt med og ikke dem. Måske er det bare måden man fremlægger problematikker på for at slippe for lidt selverkendelse, I dont know.Helt ærligt, så er der bare noget helt galt i det her forpulede diagnoseland. Vækstkurver, vægtkurver, udviklingstrin, læreplaner i daginstitutioner. Hvornår får børn bare lov til at være børn? Jeg har en god ven i DR's symfoniorkester, og han sagde "Hvis Mozart var blevet født i dag var han blevet medicineret og pakket væk på et eller andet hjem. Vores samfund kan ikke rumme store talenter og børn der falder lidt udenfor", og det tror jeg han har ret i. Skræmmende nok. Hvad er det egentlig vi gerne vil have vores børn til at vokse op og være? Ens?we take a swingDu ser din datter. Du ser der ikke er noget i vejen med hende og nu vælger du det der også sætter handling bag de ord, så din datter kan blive mødt af øjne der ser et normalt barn, og ikke øjne der har besluttet at hun er forkert fordi hun ikke er helt som alle de andre børn. Hun er bare sin egen.Nogen gange har jeg os mistænkt for at være blevet for pokkers kloge. Eller også har vi simpelthen uddannet os dumme. Åh, vi ved så meget. Kønsløshed, ingen kys på munden (mener en eller anden ekspert-psykolog, der burde have frataget retten til nogensinde at have med mennesker at gøre igen), og nu diagnosticerede særligt sensitive børn også (som i at de skal repareres). Vi hylder forskelligheden, men i virkeligheden har vi ingen som helst ide om hvordan vi skal håndtere den, og egentlig ville vi helst være fri for at skulle have noget med den at gøre. Jeg er træt af eksperter og jeg er træt af systemer der sygeliggør helt raske mennesker, og lader dem der virkelig har brug for hjælp ligge ude i regnen. "Kan du have det så godt derude, vi har ikke tid til dig"Jens Arentzen, skuespilleren, han lærte mig engang noget meget vigtigt. Han sagde "inden du går ind til et møde med et nyt menneske, uanset om du kan lide dem eller ej, så find lige tre grunde til at du respekterer dem. Store eller små"Det gjorde jeg, og det har ændret min måde at møde mennesker på. Mennesker kan nemlig mærke om du kan lide dem eller ej når du snakker med dem, og hvis du har fundet tre grunde til hvorfor du respekterer dem inden du taler med dem, så taler du et helt andet sted fra end hvis du bare synes de er nederen. Og det gør en kæmpe forskel (i begge retninger).Hvis vuggestuen har besluttet at der er noget i vejen med din datter så tror jeg ikke på I vil komme videre der. Hun vil hver dag blive mødt af den samme holdning, uanset om den italesættes eller ej. De har glemt at lave Jens Arentzens øvelse. Et skifte vil også skifte den energi der er omkring hende. Det er ikke at løbe væk, det er at skifte nogle usunde rammer ud med nogle sunde rammer, så jeres datter kan blive mødt i øjenhøjde, og ikke af et billede hun alligevel aldrig vil passe ind i. Som en der er i udu.Brug øvelsen på dig selv når du skal sige farvel til vuggestuen. Respekter dem for det de har at tilbyde, og respekter dig selv fordi du er en mor der ved hvad der er bedst for dit barn, og at nogen gange er andres bedste ikke godt nok. Og at det er helt okay.Jeg ved ikke om du har fået noget ud af mine tanker. Som sagt er jeg ikke ekspert, jeg er bare en mor med en holdning, og et barn der engang selv blev gjort forkert for noget der ikke havde med mig at gøre. Og en datter der godt kunne lyde som jeres datter. Meget endda.Alt det bedste herfra til jeres seje familie og tak fordi du skrev og tak fordi jeg fik lov at dele! Psssst...! I øvrigt kan jeg varmt anbefale Majkens hjemmeside hvis du/I står og skal vælge pasningstilbud til jeres barn. Der er supergode overvejelser og tanker og tips og god hjælp at hente. Jeg kender Majken og har selv læst en del på hendes side da jeg overvejede om institution var det rigtige for Emsen. Jeg valgte at det var det ikke, men kan ikke afvise at det bilver det rigtige på et senere tidspunkt. Find Familiefilosofi.dk her. Alle respektfulde kommentarer er velkomne.Deppe+and+the+lost+sock+kommentarfelt+billede+anne+deppe