Venindetema: Derfor er det godt når du skifter ud i vennekredsen

I lørdags var jeg inde og se Bad Moms i biffen (læs min anmeldelse her, og få så din lækre mor-røv ind og se den film). Jeg var derinde med en ny veninde, som jeg har mødt igennem facebook. Der møder jeg de fleste mennesker igennem. På den ene eller den anden måde. Mange gange i mit liv har jeg filtreret nye venner og veninder til og fra. Der er aldrig en plan, det er bare noget der sker helt af sig selv, og her er mit perspektiv på hvorfor det er en (rigtig) god ting."Friends are for life"Ja, venner er for livet, men ikke nødvendigvis hele livet. Nogle venner er for et splitsekund og andre er for en bestemt periode af livet. Så er der dem der altid er der og dem der skal ud af vagten hurtigere end de kom ind. As we speak ligger en af mine venner inde i min seng og sover, jeg skal mødes med tre venner senere i dag og på onsdag skal jeg til brunch sammen med en masse piger der sagtens kunne blive potentielt nye veninder.Livet ændrer sig hele tiden, og det gør du og jeg også. I min verden følger venner og relationer med som bølger i vanden. Nogle følges du med hele vejen, med få undtagelser, og andre var kun for en kort stund. Jeg har oplevet en del veninder og kvinder i min omgangskreds beklage sig over at der er mange der "ikke forstår hvordan det er at blive mor" og "har mistet mange venskaber". Måske er der ikke noget som helst der er mistet. Måske er der noget der naturligt er filtreret til og fra.Der er venner og veninder jeg stort set ikke snakker med efter jeg er blevet mor. Der er ikke noget galt i vores relation og jeg har ikke et eneste gram "de er her ikke for mig" eller omvendt, for det er slet ikke det det handler om. Mit liv er bare skudt af til mars mens hans eller hendes liv er taget til Kina eller til Islands Brygge eller har fået en ny frisure. Det ene er ikke bedre end det andet, men det er helt naturligt at hvis man har fuld gang i karrieren eller et projekt eller damer eller dates, så gider man ikke sidde og høre om at et barn sagde en ny lyd. For det gjorde hun også sidst.Sammen med venner og veninder kommer også en energi og en stemning og en måde at være på. Jeg har haft enormt meget business omkring mig, men i takt med at jeg blev gravid blev business i højere grad skiftet ud med mom-business. Jeg ser i højere grad andre mødre der er selvstændige, fordi det er et særligt puslespil der skal gå op. Jeg er også i højere grad gået væk fra de der hyper-spirituelle typer der mener at en dyb vejrtrækning og en meditation er svaret på stort set alt. Ikke i mit liv. Her er svaret nogen gange en flaske vin eller en tur i biffen med glimmer-sko. UDEN børn.Jeg har haft meget få break-ups i mit liv når det kommer til veninder og relationer. Jeg har haft to hvor jeg var nødt til at sige pænt nej tak til den måde at drive venskab på. Men resten har været flow (lidt spirituel er man vel altid). I øjeblikket oplever jeg at gamle venskaber dukker op igen, enten fordi vi begge er blevet forældre eller fordi tiden bare er rigtigt til at mødes igen og følges et stykke vej.Sidste år brød jeg et venskab ret brat, fordi jeg bare følte mig som et elendigt menneske hver gang hun kom med sine ellers velmenende råd. Jeg er i forvejen ikke specielt glad for råd (med mindre jeg beder om dem, eller de kommer fra nogen der gider sætte sig ordentlig ind i min situation inden de bare skyder "har du prøvet med ingefær?" af). Hjælpen skal hjælpe. Hjælpen skal ikke bare være dig der pudser din glorie, fordi du har sagt "det rigtige" at sige, i stedet for at sætte dig ind i min situation og bare lytte. Denne hjælp føltes overhovedet ikke kærlig. Og fra at føle mig som en dårlig mor, følte jeg mig bare som en endnu værre mor fordi jeg ikke levede op til et mor-billede der ikke engang var mit eget. Ellers tak. Så er det på tide at slutte. Derfor har jeg en venskabs-rettesnor der hedder

• Føler jeg mig mødt?
• Føler jeg mig inspireret (jeg kan også blive inspireret af mennesker der virkelig bare er dem selv og kan brokke sig og står ved sig selv uanset om de er oppe eller nede, ja tak til real people)
• Føler jeg mig værdifuld i det her venskab?

Det er cirka det. Jeg har f.eks en ven der kun vil snakke business og bruger mig som sparringspartner. Jeg elsker ham. Han gider ikke høre noget som helst om børn og bleer og første skridt og han er top-ærlig omkring det. Og det er fantastisk, for så ved jeg præcis hvad jeg går ind til når vi mødes, og det giver mig et åndehul fra babyboblen til også at føle mig værdifuld som forretningsperson.Det er godt at skifte ud i vennekredsen fordi død eller gammel eller negativ energi er en energisluger i alle menneskers liv. Det vi tillader vil fortsætte, og hvis vi ikke kan skabe ordentlige rammer i venskabet, så vil vi aldrig blive løftede af den relation.Jeg er f.eks en der sjældent ringer. Det er ikke fordi jeg ikke gider og det er ikke fordi jeg har mistet gnisten. Jeg har bare snuden i sporet på så mange ting at jeg ikke tænker på ret mange andre end mig selv og mit barn det meste af tiden. Til gengæld ved de fleste af mine venner godt at de bare skal slå på tråden, så kan jeg oftest være der indenfor en times tid. Egentlig er jeg bedre til kriser og dybe snakke end drinks og cocktail-barer. Jeg gider ikke rigtig det der by-noget, men jeg gider rigtig godt snakke om dit forhold til din mor eller gå ud og lave noget sjovt, som f.eks at kite-surfe eller tage en tur i Hareskoven på Mountainbike.Friends are for fun og friends er for forskellige ting. Nogen gange er det bedre at slippe en ven eller veninde fri i stedet for at lave hende om til noget hun slet ikke er og aldrig nogensinde bliver. Har du det også på samme måde? Jeg har været i venskaber hvor jeg bare ikke passede ind i rammen, og det var simpelthen til at blive i dårligt humør over hver eneste gang. Både for dem og for mig. Så er det på tide at slippe, sådan så man kan møde en ny en, tage i biffen med hende, tisse sammen på handicaptoilettet og opdage at vi tilfældigvis har taget glimmer-sko på begge to lige denne dag. jeg har ikke gået i glimmersko i årevis. Dét er lykken!Venskaber skal være følelsen at at komme hjem. Er det ikke det, så skal man slippe og gøre plads til en anden. I hvert fald i mit venskabsunivers.Hvordan har du det med dine venskaber? Og har du brudt med nogen? Og hvad var årsagen?